Stem ja til at ophæve forsvarsforbeholdet

Hvad er en Europahær?

 

Soldater ved strand bevæbnede

Copyright Pixabay

 

For mig er det enkelt. Om man vil kalde det en “Europahær” eller ej, er et spørgsmål om, hvordan man definerer sine begreber. Se nedenfor. Der er efter års principrytteri på venstrefløjen et  ekstremt behov for at se den aktuelle virkelighed i øjnene. Virkeligheden er, at Europa under Trump blev tvunget til at acceptere, at USA ikke nødvendigvis i tilfælde af krig ville forsvare ethvert NATO-land. Hvis ikke det enkelte land ville betale sit kontingent i form af de efterhånden berømte 2 % af bruttonationalproduktet, skulle man ikke være sikker på, USA nødvendigvis ville løfte et øjenbryn.

Sikkerhedspolitisk ved vi, at USA i det lange løb ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i Europa.

Det var situationen før Putins brutale overfald på Ukraine. Det er velkendt, at udskrivningen af folkeafstemning om forsvarsforbeholdet er tilskyndet af krigen. Personligt har jeg længe ønsket en opgivelse af forsvarsforbeholdet, så Danmark på det operative og tekniske niveau kan koordinere sin forsvarspolitik med andre lande i EU.

Det handler om koordinering af indkøb.  Når vi skal indkøbe jagerfly, behøver vi ikke længere betale det som et ærbødigt knæfald  for USA’s våbenindustri. Noget mere latterligt end de vildt dyre F35 – indkøb, hvor vi måtte nedskære antallet af fly for at kunne holde os indenfor budgettet, skal man vel lede længe efter. Det er vist forældet teknisk, allerede når det kommer. Til alt held lykkedes det efter sigende efter 20 år at få det til også at kunne flyve.

Dels så de europæiske kampvogne, fly, radarsystemer etc. kan være de samme, og dels, så vi kan komplettere vor ressourcer. Hvis der er tilstrækkeligt med Ubåde, så behøver kun nogle få lande stå for den del af det territoriale forsvar på havet. Flere eksempler er legio.

Det mest oversete er, at en hær skal ledes. Venstrefløjen har konsekvent glemt, at deltagelse i en krig kræver militær ledelse. Så  længe vi forestiller os, at Rusland er i krig med ét land, må vi så i Danmark klare os med vore egne generaler og vores egen politiske ledelse. Men lige så snart, der skal flere lande med, både hvis man vil aktivistisk sikkerhedspolitik udenfor EU’s eget territorium, og hvis man kun vil være med til at forsvare nogle lande i EU ad gangen, så kræver det mellemstatslig militær ledelse. Det kræver både på det politiske og det militære ledelsesniveau koordination.

Ovenstående efterlader mig med undren over, at ingen er gået for alvor til biddet. Dansk forsvar giver kun mening, hvis det sammen med andre lande deltager i arbejdet for at forsvare både dansk og EU-landes territorier. Husk, at Norge er medlem af NATO, og Sverige er medlem af EU. Det betyder, at vi kan deltage i fællles forsvar indenfor EU og EØS,

Der skal kunne ledes mellemstatsligt på det politiske niveau og militært med en normal kommandostruktur. Det kan kun, som landet ligger nu, lade sig gøre under amerikansk ledelse indenfor NATO. Opgiver vi forsvarsforbeholdet, åbner vi indenfor EU (og EØS) en vej henimod en mere europæisk og mindre amerikansk domineret sikkerhedspolitisk udvikling.

STEM JA TIL OPGIVELSE AF FORSVARSFORBEHOLDET

Portræt af Mikael Hertig 2021

Mikael Hertig
cand. scient.pol
Fregatten 4, 1 tv
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.