DR , Adam Holm og historien (anmeldelse)

Kommunisme og spaniensfrivillige i DR

Portræt af Mikael Hertig 2021

Mikael Hertig
cand. scient.pol
Fregatten 4, 1 tv
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231

Pastiche eller mainstream?

AdanHolm fra siden Kbh universitet

Adan Holm.(wikipedia…)

 

Adam Holm serverer nogle i grunden gode udsendelser, der tager vigtige emner op. Det sker i udsendelsesserien “Kampen om historien” Det seneste indslag (linket) handler om danskeres (unge mænds) frivillige deltagelse i krig i andre lande. Der er jo taget mange danskere afsted til Ukraine for at deltage i krigen, de fleste på ukrainsk side.

Der er mange måder at angribe det emne på. Holm kunne have fokuseret på det sprængfarlige emne om forbud mod fremmedkrigere, der også har ramt danskere, der tog til Syrien for at kæmpe på kurdisk side, nu hvor regeringen og det politiske miljø bifalder de unge idealister, der tager til Ukraine. Holm valgte klogt nok at gå længere tilbage i historien. Udsendelsen handler om de spaniensfrivillige. Den spanske borgerkrig , der udspandt sig fra 1936-39. Den demokratisk valgte regering mødte et militant højreorienteret kup, der blev støttet af den katolske kirke, de konservative og fascister under ledelse af general Franco. Brudfladerne kan retrospektivt se ud på flere måder: som en kamp mellem demokrati og diktatur, eller som en kamp mellem socialisme/kommunisme mod nazisme/fascisme. Uden Francos alliance og militære støtte fra Hitler kan man tvivle på, om Franco kunne have vundet krigen.

Adam Holm valgte to forskere,  professor Morten Heiberg og forsker ved det Kongelige Bibliotek Morten Møller, der har skrevet en bog “Den glemte krig” om den spanske borgerkrig.

Udsendelsen er på ca. 55 minutter, så der var tid til at dyrke emnet og de motiver, de unge danskere havde til at rejse ud og deltage. Samtalen åbnede med enighed mellem de to spanienskendere om, at de danskere, der drog ud, stort set hørte til samfundets lavere lag. Således oplyst var mine forestillinger om, at mennesker med et højt intellektuelt niveau også deltog og var jævnt tæt repræsenteret, fx. Gustaf Munch-Pedersen , falske. Han var undtagelsen. Så de der billeder af Hemingway og andre begavelsers stillingtagen som  typisk  og aktive medvirken må jeg begrave efter at have hørt udsendelsen.

Derimod udfoldede der sig en diskussion om holdninger til de danske kommunister dengang, under verdenskrigen og op i efterkrigstiden, som jeg synes kræver yderligere opmærksomhed.

Nutidens fordømmelse af USSR efter murens fald er koblet til ordet og begrebet “kommunisme”, som efter min vurdering kræver langt mere opmærksomhed og interesse, end der var plads til i Adam Holms udsendelse. De to professorer var venlige og vidende, men repræsenterede – tror jeg – til en vis grad en artigere form for mainstream, der kunne og måske burde have været suppleret med noget mere. Min nysgerrighed handler om forholdet mellem demokrati, marxisme, USSR og kommunisme, som det har udviklet sig siden 1930’erne i Danmark til i dag. Ingen kan efter at have hørt Holm og de to forskere for selv at ville forbindes med noget som helst, der minder om kommunisme eller nogen prosovjetisk position. Alle tre forstod kommunisme og det at støtte USSR og Stalin som et og det samme.

For mig er det givet, at mere nutidige forskere med et dybere kendskab til marxisme som fx. den nu afdøde professor Curt Sørensen eller den i offentligheden bedre kendte Claus Bryld kunne have bidraget med at nuancere beskrivelsen af forskellige marxisters udlægninger af “kommunisme” og dets synonymitet til USSR’s politiske system. At der er et sammenfald, kan og skal ikke bestrides. Men dels er det snarere netop et overlappende sammenfald med en pænt stor fællesmængde, end det er synonyme begreber.

En bestemt prisværdig oplysning fra Henrik Møller var – måske hans bogs pointe – , at ingen tog sig af de tilbagevendte krigsveteraner fra den spanske borgerkrig. De blev som kommunister bekæmpet af politiet sammen med nazisterne under verdenskrig, og siden verdenskrigen blev de også negligeret. Blandt andet var – min udlægning –  den amerikanske infiltration af socialdemokraterne gennem en privat efterretningstjeneste- i gang. Socialdemokratiets kamp mod kommunismen og proamerikanske orientering kan i tilbageblik tage sig væsentligt anderledes ud, end den politiske sag blev vurderet i den tidlige efterkrigstid. Glemt er fx. spaltningen i socialdemokratiet selv, den fortsatte pacifisme og i hvert fald ønsket om et nordisk neutralt forsvarsforbund synes totalt glemt. Det var først efter USAs manipulation med falske oplysninger til regeringerne i Norge og Danmark om, at et russisk angreb skulle være nært forestående, at socialdemokratier med amerikansk sympati (Hedtoft, H. C. Hansen, J. O. Krag). fik den fornødne opbakning deres parti. Derimod var Det Radikale Venstre modstander af NATO langt op i 1960’erne. Med andre ord er den proamerikanske orienterings tilvækst og støtte i dansk politik en slags elefant i rummet, mens uvidenheden om marxisme, kommunisme vokser, og begreberne gøres til en slags pejorativer på linje med nazisme, fascisme og diktatur, nu løsrevet fra stillingtagen til Sovjetunionens stalinisme.

Det kunne ved lejlighed blive foldet meget mere ud, eventuelt i en ny udsendelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.