Lettere adgang til at lave grundlovsændring

Lettere adgang til grundlovsændring

Forslag om ændret udgave af Grundlovens § 88

Grundloven er alt for statisk og på nogle punkter juridisk forældet. Men folk tror, den er så svær at lave om, at det ikke lan lade sig gøre. Det kan godt lade sig gøre. Læs her hvordan.

Folketingssalen

Ved møder i folketinget er der både forhandlinger og afstemninger

 

Lettere adgang til grundlovsændring

Forslag om ændret udgave af Grundlovens § 88

* Af Mikael Hertig

Portræt af Mikael Hertig 2021

Mikael Hertig
cand. scient.pol
Fregatten 4, 1 tv
6400 Sønderborg
Tlf 27 24 47 00
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231

 

Forslag til formulering af Grl § 88, sidste punktum

Har et flertal af de i afstemningen deltagende på mindst 55 % og mindst 30 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.”

* Folkepensionist, cand. scient. pol.

      1. Indstilling

Det bør være noget lettere end i dag at ændre bestemmelser i grundloven eller de love, der har tilsvarende status. Mens selve grundloven står uforandret siden 1953, ændredes tronfølgeloven i 2009 ved en folkeafstemning, der blev afholdt sammen med valget til EU-parlamentet1. Processen er fuldstændig den samme som ved en rigtig grundlovsændring. Det står i Grundlovens § 88.

Der kræves:
1) en almindelig vedtagelse af loven i folketinget,
2) en folkeafstemning, og
3) en gentaget vedtagelse i et efterfølgende valgt folketing,
for at en grundlovsændring kan gennemføres.

Ved folkeafstemningen skal efter den nuværende bestemmelse 40 % af samtlige stemmeberettigede stemme ja forslaget, og der skal naturligvis være flertal for det2.

Forslaget til ændring af grundloven går ud på, at man mildner det samlede krav til det kvalificerede flertal ved folkeafstemningen.

Vi har vænnet os til den politiske forståelse, at grundloven ikke længere kan ændres. Men verden har ændret sig. Siden 1953 er vores forståelse af Danmark i verden forandret. Danmarks afhængighed af vores verden har ændret karakter, ikke blot økonomisk, men også politisk og juridisk. Indenfor vore egne grænser har vi love, der er flossede i forhold til grundloven. Grundloven halter bagefter.

Meningen med en forfatning, herunder den skriftligt nedfældede del, har aldrig været, at den skulle udvikle sig til en klods om benet på rigets samfundsmæssige og politiske udvikling. Vi er kommet for langt ud, simpelthen.

Derfor vil jeg i al ærbødighed fremsætte et forslag, der fremover vil gøre det så meget lettere at gennemføre specifikke grundlovsændringer, at vi får et nyt instrument ind i det statsretlige og politiske handlingsunivers, en art tro på, at det lader sig gøre, og at nogle problemer kan ændres ved at indføre specifikke ændringer i grundloven.

Siden 1953 har der været gjort adskillige forsøg på at modernisere grundloven. Hver gang er det sket ved, at man har nedsat en kommission, der skulle se på sagen. Hver gang er det endt med ingenting.
Ideen om at nedsætte en gigantisk og klog grundlovskommission bestående af ledende akademikere, herunder ikke mindst jurister, og nogle fremtrædende velanskrevne politikere og redaktører med den hensigt at modernisere hele grundloven i alle facetter på én gang har ingen fremtid for sig. Hvad skal man med et fremskridt, hvis det ikke kommer ud af stedet?

Det kan det godt lade sig gøre at ændre grundloven på et specifikt punbkt ad gangen. Fremtidens grundlovsændringer skal være konkrete projekter, der ser på et specifikt forhold og foreslår en enkelt paragraf indført eller ændret.

Der har hele tiden været tale om en proces, der kræver noget større opbakning end blot en folketingsvedtagelse med kvalificeret flertal. Men det er alligevel nok lidt for svært. Så en lempelse er tiltrængt.
For at kunne få processen med en tilpasning af grundloven moderniseret til samtidige vilkår, fremsættes der hermed et forslag om at ændre § 88 fra:

Den eksisterende paragraf lyder:

§ 88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

Sidste punktum ændres til:

§ 88, sidste punktum:


”Har et flertal af de i afstemningen deltagende på mindst 55 % og mindst 30 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

Lidt om den historiske baggrund

Selv om det er korrekt – også med erfaringerne fra den strandede folkeafstemning i 1939, at det var vanskeligt at knibe 1953 – grundloven igennem, er det værd at spørge, om ikke antagelsen om, at grundlovsændringer skulle være nærmest umulige har antaget en mytisk karakter. Ved gennemgørelsen af 1953-ændringen gjaldt den daværende grundlovs bestemmelse om, at 45 % af samtlige vælgere skulle stemme for forslaget3. Dertil kommer, at den lille grundlovstilpasning, der fandt sted efter genforeningen 1920 sikrede de sønderjyske landsdele repræsentation i Rigsdagen, uden at 1915-lovens hårde § 91- procedure blev iagttaget4.

Følger man den noget mere fremkommelige 30 %’s grænse, der iagttages ved suverænitetsafgivelse jf. grl §§ 20 og 42, stk. 5, opnåede et forslag om tilslutning til den Europæiske Patentdomstol 33 % af de stemmeberettigedes stemmer.

Der er tale om et forholdsvist mildt forslag, en opblødning af kravet til det kvalificerede flertals størrelse, ikke nogen direkte let overgang, som ender med at sidestille grundlov med almindelig lovgivning.

_________________________

1Christensen, Jens Peter: ”Dansk Statsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016 p 413

2 § 88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

3https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1915/#indhold9

4Sørensen, Max , Statsforfatningsret, Juristforbundet 1969, p 42

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.