Personstrid i. dansk grønlænderforening

 

Personstrid i grønlænderforening

 

 

To flag

To flag

Dette indlæg handler om foreningen Mentor Immanuel

 

Der er tale om et personligt partsindlæg.

 

 

Hvis man har en markedsføringsafdeling og en produktudviklingsafdeling, hvem skal så have æren for produktets succes? Enhver kan se, at det er en falsk problemstilling. Men jeg er personligt havnet i en konflikt, hvor formanden dels besmykker sig med den viden, jeg dyrkede, dels smider mig ud helt diskretionært ( uden bestyrelse, uden generalforsamling)

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

Om mig

 

Jeg er folkepensionist og bor i Sønderborg. Mine fire år i Grønland har  forandret mit syn på mig selv som dansk embedsmand. Jeg har fået blik for mine egne fordomme. Jeg påtog mig at hjælpe grønlændere, der kom i klemme overfor jobcentre og familiemyndigheder. I forbindelse med dette opdagede jeg, hvordan der foregår forskelsbehandling overfor grønlændere, fordi fordomme om grønlændere florerer over hele landet.

I fire år har dette arbejdet for mig været voksende. Jeg har forlængst fået blik for, hvilke konsekvenser dette har fået. Og jeg har systematisk læst om det, fundet oplysninger frem fra den sporadiske forskning, der findes på. området.

Det er også naturligt, at jeg har søgt at samarbejde med grønlændere i Danmark, der ligesom jeg gerne ser, at dansk administrativ diskrimination overfor grønlændere i Danmark ophører.

 

De “administrative familieadskillelser” af grønlændere

 

 

Det fremgik af en forholdsvis forældet rapport, at antallet af administrative familieadskillelser (AFA)  (1) (“tvangsfjernelser”) på observationstidspunktet var fire gange så høj for herboende grønlænderfamiliers vedkommende som for tilsvarende danske.

Det fik mig til at se på og studere, hvordan processen op til en typisk AFA ser ud. Helt centralt så det ud til, at psykologers undersøgelser af forældreevner stod centralt i billedet. I Servicelovens (SEL) § 50, stk. 4 er der en hjemmel til “at undersøge familiens ressourcer”.   Den bestemmelse er indgangen til familieadskillelsen med hjemmel i SEL § 52, stk. 7. I praksis er der én del af psykologens rapport, “Forældrekompetenceundersøgelsen” (FKU), der spiller en særlig stor rolle. Det er personlighedstestens intelligensscore, der bliver central.

Kort sagt mener man i dansk indgroet administrativ praksis, at forældre med lav intelligens er uegnede som forældre, og derfor udgør den lave intelligensscore fra psykologens test en direkte hjemmel til at gennemføre en administrativ familieadskillelse.

Med hjælp fra Mentor Immanuel og MF Aki-Matilda Høegh-Dam fik vi et ministersvar, hvorefter det nu er syv gange så mange børn af grønlændere i Danmark som af danskerfamilier, der udsættes for AFA.

Min interesse for personlighedstests i international sammenhæng

 

Gennem mit praktiske arbejde som partsrepræsentant opdagede jeg, at nogle bestemte tests gik igen. WAIS 4 og eventuelt Rorschach til voksne, og WISC til børn.

Det fik mig til at undersøge betingelserne for at anvende disse tests. Det fremgik ganske klart af  APA‘s standarder og andre internationale anbefalinger, herunder den internationale litteratur, at aflæggelse af personlighedstests skal matche testpersonens sprog og kulturbaggrund. De internationale standarder for sådanne tests fremgår tydeligt og klart af ITCs skrift herom: https://www.intestcom.org/files/guideline_test_adaptation_2ed.pdfDet resulterede i denne artikel, som jeg udgav i februar 2020. https://www.aquut.com/2020/02/13/psykologiske-tests-i-tvangsfjernelsessager-misbruges/ 

 

 

Kliniske psykologer og deres forretningsmodel

Vores pointe og sag er, at det er så fed en forretning for psykologer at teste de personer, kommunerne bestiller FKU’er lavet på. Det giver mellem 60.000 og 100,000 at lave en enkelt FKU på en person, misvisende eller ej. Den danske psykologforening ser tilsyneladende ingen indvendinger imod, at dens medlemmer leverer tests af herboende grønlændere i strid med ITC’s standarder.  Det undrer mig, at de ikke selv tager temaet op.  Men det er vi altså ikke nået til. For mig at se ligner de fleste af de aflagte tests som finansiel magtfordrejning.

En ting er, at intelligensscoren på grønlændere i testmaterialet konsekvent er misvisende. Hvad, hvis din intelligens blev prøvet på grønlandsk? Svaret giver sig selv. En anden er, at disse oplagte fejl ser ud til at være stærkt medvirkende til overrepræsentationen.

 

De usaglige AF’er er foreningens vigtigste sag

 

Jeg er medlem af foreningen Mentor Immanuels bestyrelse, og jeg forfattede som sådan denne artikel, som vi fik udgivet i Politiken  fire måneder efter, idet formanden Karen Banke Petersen og Najannguaq Dalgård Christensen blev opført som medforfattere  efter forinden at have godkendt artiklen. Omtrent samtidig fik foreningen foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg. Efter min vurdering er sagen om misvisende og fejlagtige administrative familieadskillelser overfor herboende grønlændere i Danmark dermed rejst, og den er formentlig foreningens vigtigste politiske sag.

 

 

 

De personlige uoverensstemmelser

 

Men kemien mellem mig og formanden Karen Banke Petersen har udviklet sig dårligt. Jeg er dansker, og på ét punkt selv blandt danskere kendt for at være forfærdelig: Jeg taler for meget og afbryder for ofte. Det er uhøvisk og forkert.  Det kan ikke sådan undskyldes, navnlig da det er en dårlig vane. Jeg bekæmper den, men ikke godt nok. Til gengæld har det været en kilde til irritation, at Karen  handler egenhændigt og uden koordination med resten af foreningen. For mig at se er koordination, supervision, samarbejde kilden til vækst og forbedring i en forening. Af og til oplever jeg hendes adfærd, som troede hun, forening skulle være hendes private fanclub. Enhver, der ønsker at se, hvad det her handler om, kan bare slå op på Mentor Immanuels Facebookside.

14. oktober 2021

14. oktober holdt Karen Banke Petersen et bestyrelsesmøde, hvortil  jeg ikke var indkaldt. selv om jeg er medlem af bestyrelsen. Derimod var blandt Tina Naamansen indkaldt. Hun har blokeret mig og vil ikke have med mig at gøre, uanset jeg overhovedet ikke ved hvorfor.
Der skulle netop have været tale om et åbent bestyrelsesmøde. Meget åbent. Men jeg vidste intet om det.

 

Kvalitetsforbedring  kræver samarbejde.  Det er mit budskab.

For en lille måneds tid siden prøvede jeg igen i en telefonsamatale – egentlig som jeg husker det  ret roligt – at sige, at der skule mere koordination til. Hun meddelte  så, at nu ville hun lægge på. Jeg bad hende høre efter. Og så lagde hun på.

Jeg blev gal og sendte hende en mail med budskabet om, at nu måtte det her høre op. Så meddelte hun resten af bestyrelsen, at jeg nu skulle have meldt mig ud af foreningen og dermed heller ikke længere være medlem af bestyrelsen. Det er en ren eksklusion i strid med dansk foreningsret. Jeg agter at køre dette spørgsmål igennem til den bitre ende. Jeg vil ikke smides ud administrativt, men efter generalforsamlingsafgørelse og eventuelt dom ved byretten.

Så kan man spørge: Hvad skal sådan en skide personfnidderkonflikt bruges til, bortset fra at hovedpersonerne Karen Banke Petersen og jeg konfronterer hinanden med vores værste sider? Vi har vores forbedringspotentialer hver især.

Kunne man ikke bare lade det lort ligge og så komme videre hver for sig?

 

Der er brug for een forening

Jo, sagen er den, at en forening som Mentor Immanuel, uanset dens indirekte tilknytning til Pinsebevægelsen, med hovedvægten på  deltagelsen af grønlændere i foreningens ledelse  udgør den nødvendige platform for det politiske arbejde, også med de grønlandske politikere, både her og i Grønland.  Jeg er her bare dansker, der mest af alt har fokus på at ændre dansk grønlænderopfattelse og dansk politik i grønlænderspørgsmål, navnlig i den danske grønlænderdiaspora. Det er så nærliggende at skride, der er andre grønlændere, der sikkert godt kan se på deres verden i Danmark ligesom jeg gør det.  Det er efter min opfattelse forbandet ærgerligt at skulle opbygge en anden og rivaliserende platform for det videre arbejde.

Jeg er som gammel embedsmand helt vant til, at nogle støber kanonkuglerne, og andre går ud og bruger dem. Jeg forlanger normalt aldrig noget patent på æren for det udførte arbejde. Det er fint, at Karen Banke Petersen drager nytte af min forskning og granskning, tager pointerne med og kommunikerer dem ud på en forståelig måde. Så hvorfor skal jeg nu lige pirke i det?

 

 

Uden mit arbejde havde Mentor Immanuel ingen sag

 

Svaret er enkelt, at uden mit arbejde har Mentor Immanuel ingen sag haft. Jeg tror ikke, at Karen af egen drift havde læst de forskellige rapporter, studeret på ITC’s standardiseringsudvalgs anbefalinger, formuleret spørgsmålene. Til alt held er den klump af viden og holdning, jeg har produceret, internaliseret i hendes sind, så hun kan bringe den naturligt videre, som havde hun selv fundet på det.  Men når hun administrativt og uelegant bare kyler mig ud, saver hun den gren over, hun selv sidder på.

______________________________________

 

Noter

1:  Jeg bruger “administrativ familieadskillelse” som samlebetegnelse  for det, der i Servicelovens forstand dækker “anbringelse uden samtykke” og “anbringelse med samtykke”, idet der alt overvejende er tale om tvangsfjernelse i den forstand, at anbringelsen som hovedregel sker. på forvaltningens initiativ og ikke forældrenes egen.  Det er svært at indkredse en god sondring, der adskiller de tilfælde, hvor anbringelsen sker på forældremyndighedsindehaverens/havernes eget initiativ ud af gruppen. Jeg antager, der er tale om et absolut mindretal, idet kommunerne altid truer med tvangsfjernelse, hvis der ikke samarbejdes.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.