Skal vandskabet være pænt?

Borgmesteren i Assens fører valgkamp på at ville forhindre oprettelsen af en havmølle-vindpark i det Sydlige Lillebælt. Møllerne er grimme og vil skæmme landskabet, mener han.

Assens-borgmesterens  valgkampsstunt: Tilbage til naturen fra før elektriciteten blev opfundet?

 

portrætfoto af Mikael Hertig

Mikael Hertig
copyright Mikael Hertig

 

Skal vandskabet være pænt?

Borgmesteren i Assens er rasende. Han er modstander af, at et vindmøllelaug til en vis grad støttet af Sønderborg Kommunes forsynoingsselskab SØFOR  vil oprette en havvindmøllepark i det sydlige Lillebælt.

I borgmesterens retorik angribes Sønderborg Kommune gennem almindelig fladpandet motivbashing for at ville genere Assens.
Geografien er sådan, at Assens og Østfyns byer ligger ud til vandet, mens kun Nordborg  på Alssiden får fornøjelsen af at de de store roterende møller, når de engang er taget i brug.

Det vil ikke se pænt ud, det vil ødelægge udsigten til havet ud for det smukke havområde  område Den moderne udgave af “livets mening er et pænt hjem” handler om naturen, både landskab og vandskab. Meningen er, at det skal være så pænt. Siden Rousseaus “tilbage til naturen” har drømmen om pæn natur, havudsigt etc. spillet en stor rolle i vores kulturelle bevidsthed. Bøhlandet ikke alene er, det skal være pænt. Og nyere foreteelser som vindmøller og solceller eksisterede jo ikke i de romantiske slotshaver på Rousseaus tid.

I en forlængst glemt monolog lod Knud Poulsen (revyforfatter)  skuespilleren Ebbe Rode optræde som politiker: Hans politiker sagde:

“Hvad skal  vi med naturen? … Vi skal hvert fald lægge den, hvor der er plads til den. Ude i provinsen…”

Det er efterhånden mange år siden, at alle vore kulkraftfyrede værker belyste deres skorstene om natten, så  man virkelig kunne se røgen stige til vejrs som tegn på aktivitet og virkelyst, energi til det danske samfund. Mange af de første værker lå inde i byerne  som H. C. Ørstedsværket og Fynsværket. Nu ligger de kommunale kraftvarmeværker og spyr affaldsrøg ud i æteren i al ubemærkethed.  At der muligvis er en  interessekonflikt mellem scaleøkonomisk afkast på lokale investeringer og grøn omstilling  er et moment, man her i motvbashingens navn måske kunne antyde.  Jeg ved det bare ikke.

 

Det er så anderledes ude i Assens, hvor borgmesterens raseriudbrud oser af provinsielle mindreværdskomplekser, ikke overfor København, nej overfor en anden vandkantskommune, på den anden side af bæltet – Sønderborg.

Sammenstødet mellem den oplevede natur som pæn og byen som funktionel støder sammen i et kæmpe brag. Der er stigende modstand mod solceller og vindmøller i  det såkaldt åbne land. Ikke på grund af støj, ikke på grund af udsigt til skader på miljøet. Nej, enten fortrinsvis eller udelukkende, fordi de pågældende anlægger en romantisk æstetik på, hvad der er pænt. Solceller og vindmøller ødelægger det pæne. Og nu er det ikke længere bare på land, nu er det til også i de kystnære områder. Energiproduktionen skal væk fra den sukke natur og det smukke hav, som navnlig befinder sig der, hvor både Assens borgmester og andre som regel befinder sig og kan iagttage det i al sin yndighed.

 

 

Portræt af Søren Steen Andersen

Søren Steen Andersen

 

 

Søren Steen Andersen, – det er borgmestermanden fra det ikke bare landskabs- og vandskabsvenlige, men også grise- og landbrugsvenlige Venstre, har ellers i december præsteret at lave en klimaplan., der er godkendt af den grønne tænketank Concito.   Men klimahensynet stopper nu engang for Søren Steen Andersen ved kommunegrænsen og  havstokken. Verdens eller Danmarks samlede energiforsyning er sådan set underordnet, nu hvor der er valgkamp i Assens Kommune, og her handler det om genvalg.   Vindmøllerne ‘ødelægger udsigten.

Mit ærinde er ikke at forudskikke, om Søren Steen Andersen kæmper en kamp for bevaring af det klare rene grundvand, ønsker biodiversitet og derfor støtter enhver omlægning af landbruget til pesticidfri og kvælstoffattig produktion uden udslip. Ærlig talt ved jeg ikke, hvad han mener. Blot vil jeg tillade mig at benytte mig af antydningens fine kunst..  Heller ikke at påstå, at han ikke er klimavenlig, for det har hans byråd jo demonstreret ved, som den siger, ved juletid at vedtage en ambitiøs klimaplan.

Men juleplanen kommer til at ligne pyntegrønt, når han og hans støtter så ihærdigt vender sig imod vindmøllerne på Lillebælt Syd.  De egentlige miljørvurderinger og VVM-redegørelser er jo forudsætninger for projektets gennemførelse. Så tilløbene til kritik fra hans side kunne have rettet sig mod planerne, da de blev lagt i 2011. Men de kommer nu, formentlig dels., fordi projektet ser ud til at kunne blive realiseret, dels fordi der er valgkamp. Det tyder på, at der nu er en voksende klimafornægtelsesbevægelse undervejs. Den er præget af, at konsekvenserne af klimaforandringerne konsekvent pilles ud af ligningen.Kystlinjen ud til Lillebælt og landskabet vil se noget anderledes ud, når havet er steget med 5-7 meter. Men det har jo intet at gøre med den aktuelle smukke udsigt i magsvejr. De lokale langsigtede konsekvenser er pillet ud af i hvert fals det her spørgsmål. Oversvømmelser og ødelæggelser ligeledes.

Der er ingen, der vil stille Søren Steen Andersen og hans ultraborgerlige flertal til ansvar for det energitab, han vil påføre Danmark og verden, når han sådan aktivt bekæmper CO2-reduktionen. Formentlig fortsætter Assens med kraftvarme-værker og biomasse som kilder til el og varme i kommunen. På den baggrund er der næppe tvivl om, at NIMBY og æstetik vinder over klimahensynet i borgmesterens indre kamp, hvis der er nogen bortset fra snu beregning. Mig forekommer den på kanten af de hykleriske. Der er fem måneder til valget, og forberedelserne har stået på i ti år. Almindelig politisk erfaring tilsiger, at skal man virkelig påvirke en proces, skal man sætte ind så tidligt som muligt.  Her er det omvendt.

Lukker man op for hjernekassen på borgmesteren, er alt organiseret i kasser. Med den fine klimaplan med blåstempling fra den grønne tænketank er klimaet på plads. Så kan man gå til de andre kasser, og det er her, naturen kommer ind i billedet.  Den er pæn og i orden, så den skal der da ikke laves om på. Vel?

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.