Tvangsfjernelser: Bør brugen af forældrekompetenceundersøgelser forkastes?

 

 

 

 

 

Hvad kan ForældreKompetenceUndersøgelser bruges til?

VI BRUGER  her i landet “forældrekomperenceundersøgelser” (FKU)  til indikation af  voksne menneskers evne til at være forældre. Hvad værre er. vi bruger dem også til at fjerne børn fra deres forældre. Artiklen her handler om, hvorvidt det er rimeligt.

 

 

Det gode forældreskab  – hvad er det?

Tegning far mor og barn

 

MULIGVIS er der nogle, der på et eller andet tidspunkt i hele den store legitimeringsøvelse af dansk anbringelsespolitik gennem tiderne har gjort sig forestillinger om, hvori det gode forældreskab består. I min danske læsning om emnet har jeg bare ikke rigtig set nogle beskæftige sig direkte med dette tema på et videnskabeligt eller fagligt forsvarligt generelt niveau.

DET ER  påfaldende, at de problemstillinger, der knytter sig til de administrative beslutninger om familieadskillelse på kommunalt initiativ helt bredt savner et solidt videnskabeligt dokumenteret fundament.

SER MAN  bort fra de mest oplagte familieadskillelsessager – (grove forsømmelser, vold, massivt misbrug ) så hviler afgørelserne på påstande, der stammer fra de såkaldte fagpersoners iagttagelser gennem besøg i hjemmet, psykometriske tests etc.

JEG HAR  tidligere gjort opmærksom på for den psykometriske testdels vedkommende, at en række af de tests, der foretages, under alle omstændigheder burde have været forkastet, fordi de strider mod det internationale psykologforbund APAs standardkrav til aflæggelse af tests: Udlændinge med en anden kulturbaggrund og et andet modersmål end dansk skal have deres tests forkastet som uanvendelige. Der skal være en høj grad af overensstemmelse mellem personens modersmål, kulturbaggrund, sprog etc og testsættets og psykologens eget sprog og kulturbaggrund. Jeg ser stribevis af sager, hvor danne standard simpelthen ignoreres.

ET ELLER ANDET  sted mellem 4 og 10 % af alle voksne lider af ordblindhed. Mindst halvdelen af disse skal have deres tests forkastet. Det bliver de ikke. Autister skal ikke testes. De bliver de alligevel.

 

MEN SÅ ER DER RESTEN

Skematisk hovede i profil tegning

 

 

DE MEST anvendte tests .WAIS IV, WISC 3-4, Bailey og Rorschach bruges i vore dage til at sige noget om personligheden, og der er indbygget en intelligenstest i dem. Men oprindeligt er de udviklet til at diagnosticere tilstande som borderline eller skizofreni.

I USA bruger man også typisk WAIS IV i forbindelse med test af forældreevne, uden at man rigtig ved, hvad forældreevne er. Dette mismatch mellem det begreb, man måler (forældrekompetence, udefineret) og metoden er i sig selv på kanten til det absurde. Men selv når man set på det operationelt, er der udtalt bias. Se denne artikel.

I PRAKSIS  er intelligensdelen vigtigst, for svag intelligens bruges ofte som den direkte begrundelse for anbringelse.

Det får mig til at stille følgende spørgsmål: Er en forholdsvis lav intelligens en hindring for godt forældreskab? Hvor går grænsen mellem racehygiejne og nødvendig beskyttelse af de børn, lidt svagere begavede mennesker får – mod deres egne forældre?

Det er da ikke en socialfaglig diskussion, det er en etisk diskussion med store konsekvenser for det samlede systems indretning.

Bedømmelse af  ‘mentalisering’

ET ANDET centralt begreb i FKU, men udenfor testning er “Mentalisering”
HERVED  forstås i almindelighed min eller din evne til at forstå, registrere og handle efter andre menneskers tilstande.
Psykologer er vist enige om, at mentaliseringsevnen er helt central, for hvis moderen eller faderen ingen forståelse har for at læse babyens signaler, gestik, gråd og ansigtsudtryk, så går det galt. Ingen behøver tvivle på, at psykologerne nok har fat i noget her.
IGEN må jeg spørge med sammenstødet mellem grønlandsk og dansk kultur som baggrund: Kan forældrenes måde at læse tegn på antages at være ens på tværs af kulturbaggrunde?  Denne artikel antyder det stik modsatte. Med andre ord kan der esksistere en dansk måde at læse babyens tegn på og en anden, der er grønlandsk. Det kan naturligvis undre i første omgang, men hvis en dansk sagsbehandler der står i borgerens hjem om sin egen ekspertise her også tror, at mentalisering kan bedømmes universelt på tværs af kulturer, vidner det om muligvis manglende psykologisk indsigt.

SITUATIONER OG MÅLEMETODER

NÅR EN (måske vordende ) fader eller moder udsættes for en FKU, sker det under pres. De involverede må være klar over, at hvis ikke de består den her eksamen, så risikerer de at få deres barn anbragt.

JEG SER  meget sjældent i de FKU’er, jeg læser, noget som helst forbehold fra observatører eller psykologer med hensyn til deres egne observationers “objektivitet”. Det fremstår for mig, som om de bilder sig ind, at den adfærd, de står og iagttager er en slags fuldgyldig en til en stikprøve på, hvordan relationen mellem forældre og barn (eller dukke) ville have været, hvis der havde været tale om almindelige dagligdags, uovervågede situationer. Jeg kender personligt til et tilfælde, der er endt med en tvangsadoption.
FORESTIL  dig dette:
I timevis hver dag står der en psykolog, en sagsbehandler og en tolk og registrerer og overvåger, hvordan en vordende moder holder på en smart dukke, der kan udsende en slags signaler (gråd, smil, etc). Observatørerne kan tale med kvinden for at se på øjenkontakt over tid (“Prøv at holde hende lidt mere lodret” . Kvinden glor på dukken, og så snakker observatørerne indbyrdes. Hun ser på tolken for at finde ud af, hvad de ønsker sig, for at please dem, før man går over i de fingerede ammeøvelser. De registrerer øjenkontakt, responsivitet, ikke med et nyfødt barn, men med en dukke. Væk er den hormonalt betingede psykiske kontakt mellem mor og baby.

NÅR VI ser på mentaliserings- og overvågningsdelen i hjemmet, så er disse mere eller mindre kunstige situationer i sig selv stressende og dermed skadelige i almindelighed. Men kan man virkelig tildele disse undersøgelser – både med hensyn til psykometriske tests og til overvågede iagttagelser med stor skråsikkerhed hævde, at her er der tale om reliable og valide udtryk for dagligdagens forældreskab? Som antydet er jeg meget skeptisk.

 

Meningsløs fejlfinding?

Diagram mellem beskykdning og analyse

Blame game eller forståelse?

 

UANSET  hvor omfattende hele setuppet er, også med ICS og forvaltningens forståelse af familiesituationer, så ligner det for mig en slags fejlfinding hos forældre, der er skævvredet i retning af at skulle begrunde en beslutning, hvor familien splittes op, fordi forældrene efter en usaglig, men omfattende .vurdering ikke lever op til nogle muligvis helt uanvendelige undersøgelser.
VI VED jo ikke, hvordan det ville være endt i stribevis af tilfælde (udenfor de mest oplagte), hvis familieadskillelsen på forvaltningens initiativ aldrig havde fundet sted.

Hvorfor og hvordan definere det uacceptable forældreskab?

NÅR VI over sommeren skal til at diskutere “Børnene Først”, så bør dette tema i bredeste forstand være en del af fundamentet.: Hvordan definerer vi i det hele taget det gode og det uacceptabelt dårlige forældreskab?

Læs denne artikel om dårligt forældreselskab i USA. Ingen af disse tegn fremkommer ved FKU og iagttagelser.JEG VED ikke, om nogle af disse tegn på dårligt forældreskab – udenfor de oplagte tilfælde – ville komme frem, hvis man havde fokuseret på dem her i landet.

LOGIKKEN  er bare: Hvis vi ikke ved, hvori godt og dårligt forældreskab i almindelighed består, står vi så med et plausibelt beslutningsgrundlag?

 

 


 

LITTERATUR

APA 2020: Guidelines for Psychologica Assessment and Evaluation   https://www.apa.org/about/policy/guidelines-psychological-assessment-evaluation.pdf

CARR 2005  et al: Evaluating parenting capacity: Validity problems with the MMPI, PAI, CAPI and ratings of child adjustment

https://summit.sfu.ca/item/15045

ITC INTERNATIONAL TESTING COMMITTEE 2017:
International guidelines for Educational and Psychological Testing

Click to access guideline_test_adaptation_2ed.pdf

DBC 2021 FAKTALINK Racehygiejne : https://faktalink.dk/titelliste/racehygiejne

HERTIG 2020 Psykologiske Tests i tvangsfjernelsessager misbruges

Psykologiske tests i tvangsfjernelsessager misbruges

Lov om Social Service, navnlig § 50 . https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287

NAVEH 2019  et al   Keeping Culture in Mind: A systematic review and initial conceptualization of mentalizing from a cross-cultural perspective     Erez Aival-NavehLily Rothschild-YakarJenny Kurman 

 

PARENTING FOR BRAIN 2021 : What Is Bad Parenting According To Science & 7 Big Signs. https://www.parentingforbrain.com/bad-parenting/

SOCIALSTYRELSEN 2021  Nye Retningslinjer for Forældrekompetenceundersøgelser
Nye https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2021/nye-retningslinjer-for-foraeldrekompetenceundersogelser-og-tilknytningsundersogelser

SOCIALSTYRELSEN 2021 B :  ICS METODEN TIL SAGSBEHANDLING https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/ics/om-ics

SOCIALSTYRELSEN 2019  VEJ nr 9142 af 26/02/2019  Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier      https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9142

WIKIPEDIA  Mentalisering 2021: https://en.wikipedia.org/wiki/Mentalization

 

 

 

  1 comment for “Tvangsfjernelser: Bør brugen af forældrekompetenceundersøgelser forkastes?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.