Universiteterne er ikke pølser man kan skære ud i skiver

Viden og salamimetoder

Ane Halsboe -Jørgensen

Foirskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen

 

 

 

 

 

Fra 1472 til omtrent 1920 havde vi eet universitet i Danmark. Sjovt nok lå det i København. Universitas er latin og betyder helhed. Den lille helhed var teologi og jura, men dertil hørende discipliner som sprog og filosofi var med til at skabe det verdensbilleder og de indsigter, der kunne være en del af samfundets styring og magt. Universitetet har skabt reformation, oplysningstid.  Den store undren i forsknings- og forståelse har fremmet analytisk virksomhed på alle mulige ledder og kanter. Ordet “tværfaglighed” har i århundreder været overflødigt, men en underforstået selvfølge.  Spillet mellem specialisering – granskning i detaljen og helhedssyn har været bærende. Metodikker er udviklet undervejs, opdagelser har fundet sted. Ørsted og Bohr. Fra det mindste til det største; glem ikke, begge på hver deres måde også var filosoffer og humanister.

 

 

Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitets segl

De to første danske universiteters mantraer beskriver på en sjov måde universiteternes processer: Københavns Universitet “Coelestem adspicit lucem”  [ Øjet ser det himmelske lys] repræsenterer helhedssynet, der kommer ud af stræben efter viden, mens Aarhus Universitets mantra “Solidum petit in profundis” [søger i dybet den faste grund] beskriver på hver sin vis processen mellem fordybelse og viden.  Billedet på Københavns Universitet er en ørn, der ser det store overblik, helhedssynet, mens det århusianske er delfiner, der søger i dybet.

Det hedder sig, at munke formerer sig ved celledeling; men det forudsætter jo, at cellerne hænger sammen i een klump, der vokser. Universiteternes moderne vidensproduktion kan ikke gøres til trestjernet salami, der kan skæres ud i skiver og flyttes rundt i landet. Det kan man ikke uden betydelige tab af viden og kvalitet. Ungdommen på universiteterne, dem under uddannelse, de tvinger forskerne til at formulere sig forståeligt. Derfor er de atomer i vidensdannelsens
processer. Nogle bliver selv forskere. Andre bliver læger, præster, gymnasielærere, embedsmænd, som sidder ude i små og store byer.  De har vel det tilfælles, at de kender til, hvor skrøbelig ny viden er. Derfor bliver de også formidlere.

Hvorfor denne lidt højstemte introduktion? Vidensskabelse kræver årelangt dannelse. Tværfagligheden spændende fra lingvistik, religion, kultur, humanisme, historie, arkæologi  over samfundsvidenskab til naturvidenskab hænger sammen.

Tidens Chrstiansborgpolitikere piner mig. De pirker rundt i virkeligheden ud fra underlige forestillinger om, at man kan gribe ind i virkelighedens processer og vælge det fra, de ikke bryder sig om. Først fik de afskaffet kulturgeografi som gymnasiefag og dermed til en vis grad også universitetsdisciplin. Det ligger år tilbage. Og nu tror de, man kan stoppe urbaniseringsprocessernes uønskede virkninger ved at flytte vidensdannelse ud til Borris og Døllefjelde-Musse  som om der kan flyttes rundt på alting på Danmarkskortet.  Hvorfor? For mig ser det altså ud, som om årtiers akademikerhad nu bliver parret med stemmefiskeri.  Måske er det fint at lave en maskinmesteruddannelse i Sønderborg, hvor jeg bor. Forudsætningerne er tilstede. Der er jo Danfoss. Fint! Maskinmesteruddannelse er en fin, højt specialiseret uddannelse. Der er et uddannelsesmiljø under SDU i forvejen. Problemet opstår, når man skærer i midlerne til grundforskningen for at lave de nye uddannelser.

 

 

Salami i skiver

Salami slices isolated on the white background.

Salami består af hakket vævsmasse. Noget er måske kød, noget fedt, noget vand, andet salt og andre kemikalier.

Forskningsministeren har i 2021 været ude i to ærinder. Hun har nedgjort universitetsrapporter, der fremstillede viden, de for tiden siddende politikere ikke brød sig om, og nu har hun gjort universiteternes samlede produktion til en slags duploklodser, man kan kaste rundt med, når man ikke har brug for det.  Det undrer mig. Hun er selv uddannet. Hvad der undrer mig endnu mere, det er, at et folketingsflertal bakker op.  Ved de, hvad de gør?

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. GPL licens Må distribueres mod kildeangivelse til ikke-kommercielt brug
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.