Forskningsminister vil dirigere forskning

 

Hertig: Det her er skandaløst

 

Ane Halsboe -Jørgensen

Foirskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen

Ane Halsboe-Jørgensen  har i et svar til  Morten Messerschmidt skrevet således.

“Forskningsfrihed er en af grundpillerne i et moderne demokrati, og jeg mener ikke, at vi fra politisk side skal gøre os til dommere over betydningen af hver enkelt forskningsfelts relevans for samfundet. Det følger af universitetslovens § 2 stk. 2, at universiteterne skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.

Det følger af universitetsloven § 2 stk. 3, at universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.

Det er således universitetsledelsernes ansvar at sikre, at den forskning, der bedrives på universiteterne, hviler på sunde videnskabelige principper og er fri af særinteresser osv. – det gælder al forskning og dermed også forskning inden for f.eks. intersektionalitet og kosmopolitisme.

Når det er sagt, så er der nogle af de debatter, der omgiver forskningsmiljøer inden for de nævnte områder, der undrer mig. Det er for mig at se bekymrende, når der viser sig et billede af en lidt for ensporet teoretisk tilgang inden for visse forskningsfelter. Ligesom det bekymrer mig, når der er beretninger om erklærede politiske mål med forskningen. Vi skal kunne stole på, at forskningen er uvildig og uafhængig af særinteresser, og videnskabelige teorier skal kunne udfordres af kritiske spørgsmål. Det er en svær, men meget vigtig problemstilling, og jeg er meget opmærksom på den. Jeg vil derfor i den kommende tid drøfte emnet med universiteternes ledelser.  “

 

Kommentar:

 

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. GPL licens Må distribueres mod kildeangivelse til ikke-kommercielt brug
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

Hvorfor er politisk erklærede mål i strid med principper for god videnskab?

 Når verdensmålene, herunder det første om afskaffelse af fattigdom skal belyses, så er der jo klart tale om et erklæret politisk mål, hvor forskning medvirker til at definere årsager og virkninger, strukturer og vilkår. En sådan belysninger vel nødvendig for at lægge strategier og planer?

Findes der eksempler på forskning, der er præget af en “ensporet teoretisk tilgang”?

Skal der fokuseres på flere problemstillinger på samme tid, eller er det tilladt at se på et problem ad gangen?

Hvad er uvildig forskning, og hvad vil det sige, at den er uafhængig af særinteresser?

Der er nok tale om en gængs sprogbrug. Men den er uklar, fordi der ikke sondres mellem ærinde, metode og resultat.
Forskningen må ikke sigte på at levere et resultat, der matcher, fx. hvad Bæredygtigt Landbrug, Mathias Tesfaye eller Morten Messerschmidt måtte ønske sig. Heller ikke tjene bank- eller olieinteresser. Men det kan næppe undgås, at problemformuleringerne præges af forskerens eget værdigrundlag. Gunnar Myrdal er en af dem, der måske bedst har berørt emnet: Forskeren har en pligt til at tilrettelægge sin undersøgelse, så virkeligheden har en chance for overraskende at svare tilbage. Det er en selvfølge, at hele materialet er tilgængeligt, og at der ikke håndplukkes i konklusionsfasen. Men det udelukker jo ikke, at en forsker, der interesserer sig for det samme emne, kunne stille tilsvarende spørgsmål fra en lidt anden vinkel og dermed skaffe andre konklusioner?

Hvor der er tale om simpel uredelighed, bestilt arbejde og fusk, der er sagen klar. Er der tale om noget, der minder om en bagved liggende, skjult dagsorden, “usaglig interesse” som ved inhabilitet, er sagen klar.

Men i sagen om Tesfayes bortskaffelse af saglig forskning vedrørende social kontrol  og integration i muslimske miljøer er der jo mest af alt tale om, at ministeren ikke bryder sig om forskningens resultat. Det kan diskuteres for sig. Og det er da også klart, at Ane Halsboe Jørgensen befinder sig i et krydspres, for hun kan vel næppe som minister offentligt kritisere en sit partis xenofobiske linje?  Ikke desto mindre er det vel det, der giver mest anledning til bekymring?

  1 comment for “Forskningsminister vil dirigere forskning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.