Skal udmygelserne fortsætte 100 år til?

 

 

Historien om Allan 1961

 

af Mikael Hertig 5. marts 2021

 

Dreng græder efter slag. Ydmyget

Efter slaget. Foto: Børns Vilkår

 

 

Det er ikke kun i opholdssteder og børnehjem, ydmygelserne af anbragte børn finder sted. Det er over det hele.
Jeg husker en såkaldt sangtime på Maribo Borgerskole i 1961. I vores klasse var der et børnehjemsbarn, Allan. Sanglæreren var blind. For at holde orden i klassen havde han sin kone med. Hun lignede et fugleskræmsel.

Vi skulle synge “Jeg ved, hvor der findes en have så skøn”. En idyllisk sang, hvor man skulle synge æh-æh-æh med tre toner om “Lovhækkens ly”. Allan sad bagerst og slog takten med en lineal på låret og lo i stedet for at synge. Fugleskræmslet fik øje på ham. Hun bad manden stoppe med at klimpre på klaveret, hvad han gjorde. Han blev stillet foran den blinde lærer, der kunne tage fat i kravetøjet på ham med venstre hånd og brugte højre til det, der skulle have været en syngende hård lussing. Det blev et slag i luften, og nogle i klassen fnisede. Så flyttede han venstre hånd og tog hårdt fat i hovedet på Allan. Han førte så højre hånd tilbage som til en forhåndsreturnering med en tennisketcher og smækkede så et brag af et slag direkte på siden af Allans hovede, som han havde fat i, så den almindelige reaktion med at flytte hovedet, når slaget kommer, derved blev forhindret. Skriget og ydmygelsen hang allerede umusikalsk i luften.

Men det var ikke nok. Musiklærerens anfald antog groteske former. Den magre Allan blev nu løftet op med venstrehånden, suppleret med højre, der nu tog fat under armen på Allan. Han blev løftet op i sanglærerens skulderhøjde, indtil han slap, så den vandrette drengekrop, der nu hang vandret i luften, faldt ned på asfaltgulvet med et brag.

Allan skreg, og ydmygelsen og gråden var synlig for os alle. Han løb væk ud af klassen, og ingen fulgte med for at trøste ham. Jeg skammer mig.

En whistleblowerordning for børn?

Det er for mig et øjebliksbillede. Men ligesom i Goethes Faust er der øjeblikke, der går over i evigheden.
Lad være med at tro, at ydmygelserne  holdt op i 1961. når det handler om Godhavne og deres omgivelser. Den søde legitimering og deres bortforklaringer er lige vamle nu som dengang,.  Vi har at gøre med tilstande, der findes stadigvæk. Det fortsætter, indtil de politiske partier tager på dagsordenen, at det skal holde op. Det nuværende Socialtilsyn duer ikke. Det er sovset ind med institutioner og plejeforældre, de uddanner og godkender. Kommunerne allierer sig med dem, for de bakker jo deres egne beslutninger om anbringelser udenfor hjemmet op.

De kan komme og sige, at de er uddannede og har en faglig ekspertise af en eller anden art. Men så længe mønstret er det samme, så fortsætter det.

Der skal et specialiseret tilsyn til, og børnene skal have whistle-blower adgang til dette tilsyn.

 

 

 

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. GPL licens Må distribueres mod kildeangivelse til ikke-kommercielt brug
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

 

  1 comment for “Skal udmygelserne fortsætte 100 år til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.