Hvorfor stiger prisen på diesel og benzin?

Sænk afgifterne på benzin og olie lige nu

 

Kurve viser stigende priser på spotmarkedet i Rotterdam februar 2021

Oliepriser februar 2021 Spotmarkedet i Rotterdam

 

I efteråret 2020 faldt priserne på olie og benzin på det danske marked. Der var så stort et overudbud af olie på verdensmarkederne, at det var svært for leverandørerne at komme af med den. Faktisk var der efter sigende en overgang negative priser på olie. Det vil sige, at ejerne af olien måtte betale for at komme af med den.

Efterspørgslen efter olie er faldet som følge af coronakrisen. Aktivitetsniveauet faldt i samfundene. Det fik konsekvenserne for transportmønstrene. Flyvninger og en del af biltrafikken faldt drastisk. En sådan ubalance mellem overudbud og under-efterspørgsel resulterede i de stærkt faldende priser.

Pressen har været så coronafikseret, at de stærkt stigende priser ikke har pådraget sig synderlig opmærksomhed. OPEC og andre olieproducenter kan enten have aftalt at sænke udbuddet, eller også er der tale om det fænomen på et frit marked, der kan kaldes forsinket udbudsreaktion. Efter den fremstilling vil ændringer i efterspørgslen udfordre udbudssiden, så der kan finde en ny markedspris i balance sted.  Der er alle grunde til at antage, at de stigende priser skyldes, at udbuddet af olie er faldet. Med andre ord er der slukket og lukket ned for pumperne.

Allerede ved den første oliekrise i 1974 oplevede vi, at det lykkedes OPEC-landene at koordinere det samlede udbud af olie, så de kunne opnå ekstra profitter.  Samtidig var regeringerne i Europa pisket til at skære ned på efterspørgslen. Yderst så vi den private efterspørgsel til benzin- og dieseldrevet transport blive rationaliseret ned. Varmen og varetransporten blev så ikke ramt i samme omfang.

De olieproducerende aktører handler ud fra egen interesse og med det overblik, der får dem til i oligopollignende vilkår at koordinere deres handlinger.

Esso-tank

Essotank

Sæt afgiften ned!

Så er imidlertid spørgsmålet, om det nu også er fornuftigt at holde statens indtægter på olie og benzin følge med markedspriserne i Rotterdam?

Bortset fra moms er afgiften på benzin omkring 4,70 kr. pr. liter og for diesel ca. 3,25 kr. Jeg vil foreslå, at man ud fra en keynesiansk betragtningsmåde sænker afgifterne, så de ledende priser på benzin hastholdes på højst 10 kr. literen inklusiv moms, og prisen på diesel tilsvarende holdes på maksimalt 9 kr. literen.

Dette vil ikke vække klimapolitisk genklang. Enhver kan forestille sig kritikken fra de grønne organisationer, som også jeg ellers deler værdigrundlag med. Imidlertid er der gode grunde til at holde energipriserne nede.

Keynesiansk set befinder Danmark sig på grund af coronaen  i en  nedadgående konjunktur. Olieprisernes udsving har direkte virkninger på samfundsøkonomien. Det kan du læse om her.  En sænkning af afgifterne vil dels forøge underskuddet på de offentlige kasser, dels have en selvstændig positiv effekt på samfundskonjunkturen. Så det er den simple grund til, at der bør foretages ændringer her.

Hvad skal de grønne partier så efter min mening sige til det? Det væsentlige handler om tidsperspektivet. En langsigtet prisreguleringsmekanisme, der virker kontraktivt i højkonjunktur og ekspansivt i lavkonjunktur vil i det lange løb fungere neutralt på den langsigtede efterspørgsel efter olieprodukter og derfor være neutral overfor den samlede sorte efterspørgsel. Men den kan også tænkes ind i en CO2-afgifts-orienteret tilpasning, så olieafgifterne uden at skade aktivitetsniveauet bidrager til grøn omstilling.

 

 

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig.                  https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.