Curt Sørensen og den videnskabelige værdirelativisme / Nekrolog

Curt Sørensen afgik ved døden 19. februar 2021

 

Foto af Curt Sørensen

Curt Sørensen, f. 1938

 

 Curt Sørensen fylder 83

Det er en fødselsdag, men også en anledning til at skrive om en mand, der har præget rigtig mange kandidater fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. For mig er det en anledning til at melde mig, ikke bare under en form for marxismens faner, men mest af alt den åndelige og intellektuelle spændstighed, Curt Sørensens skriftlige arbejde og undervisning altid har været præget af. Det gav plads til den form for kritisk og uortodoks nymarxisme, Sørensen står for.

Der er mange grunde til at takke to-tre personer på det aarhusianske pionerinstitut. Den store pionér var  Erik Rasmussen, der i studenteroprørets tid stod for en faglig og bredt favnende åbenhed, der skabte plads til det grundsyn, at videnskabelighed ikke hænger sammen med systemkonform værdiorientering. Netop i den tid, hvor dele af studenteroprørets og kapitallogikkens ortodoksi ( Schantz, “Til reproduktion af kapitalens omfangslogiske status”) stod Curt Sørensen for en nysgerrig og kritisk tilgang med afsæt i en bredere intellektuel tilgang. Det handler også om Marx og hans samtidige. Undervejs kan man nævne Erling Bjøl og Nikolaj Petersen.

Institut for Statskundskab blev en slags åndelig oase, fordi der var plads til med afsæt i den videnskabelige værdirelativisme at kunne se på den samme virkelighed fra mange forskellige ståsteder. Rasmussen insisterede på, at det var metoden, ikke værdigrundlaget, der udgør videnskabens væsen. Det var en utrolig åben tilgang til samfundsvidenskab, hvor kvalitetskriteriet lå i metoden.

Moderne mainstream statskundskab objektiviserer på livet løs, den bliver mere og mere konform og systembærende. Det er her, den videnskabelige værdirelativisme spiller en særlig rolle.

Der findes næppe nogen mere flittig og skrivende forfatter indenfor statskundskaben end Curt Sørensen, og vi er overbeviste om, at han bliver ved. De sidste år har han lidt af et meget skrantende helbred, men på trods fortsætter han.

Den videnskabelige værdirelativisme har sit afsæt i en særlig forståelse af David Easton, Gunnar Myrdal og dele af frankfurterskolen, herunder Arnold Brecht. For Curt Sørensen i undervisningen lå ortodoksi netop fjernt. Samtidige som  sociologen Emilié Durkheim en stor inspirationskilde som modstykke til Marx.

Det væsentlige ved Erik Rasmussens skabelse af en samtidig åben politologi-forståelse.

Bertel Haarder, der også er cand. scient. pol. fra Aarhus-instituttet,  har overfor mig kaldt Curt Sørensen “kommissær”, en nedsættende betegnelse, der skulle karakterisere en form for ortodoks marxisme-leninisme. Ved nærmere eftertanke forekommer Bertel Haarders eget politiske virke at være en form for kommissær-virksomhed. Ultra højreorienteret nationalkonservatisme dækket af et lag højskolefernis. Ingen skal forlange, at Haarder skal kunne forstå omfanget af Curt Sørensens åndelige spændstighed eller kunne læse hans værker. I akademisk forstand er Haarder kommissær og Curt Sørensen højskolemenneske i grundtvigsk dannelsessammenhæng.

Curt Sørensens store indsats er beskrivelsen af europas historie, set i et klasseperspektiv.  Som hans kollega Palle Svensson sagde det fornyligt, er det ærgerligt, at Curt Sørensens samlede produktion er på dansk. Livet igennem har Curt Sørensen læst sine værker på fransk, engelsk og tysk.

Jeg har ikke læst andet end en brøkdel af Curt Sørensens omfattende arbejde. Hans store kompilationsværk “Den Europæiske Deltagelseskrise” 2017 burde indgå i enhver historikers grundlitteratur.  I henvisningen giver Claus Bryld Curt Sørensens værk 5 hjerter i Politiken og kalder den “En guldgrube”.

Statskundskab (politologi) har fagligt haft en åndelig storhedstid i 1970’erne og 80’erne, men har siden udviklet sig til en objektiviserende, konform lakajstil.  Kandidaterne uddanner sig til artige karrierevæsener, en tendens, som Sørensen igen og igen har kritiseret. Sindets åbenhed er farlig, og den risiko må samfundsvidenskaben stedse tage på sig.

I den sammenhæng er der grund til at rette en tak til Curt Sørensen. Tillykke med din fødselsdag.

 

 

 

 

 

 

 

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.