Grønlænderne og mig

Grønlænderne og mig

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. GPL licens Må distribueres mod kildeangivelse til ikke-kommercielt brug   https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com

 

 

 

Hør artiklen oplæst her

 

 

Hvorfor er jeg så glad for at have været fire år i Nuuk, Grønland?

Billede med portræt af grønlænder på en husgavl i Nuuk

Gavl i Nuuk, Grønland.

Grønland har konfronteret mig med spørgsmålet om, hvem jeg selv er. Forståelse er en rejse ind i den andens land. Så længe jeg gik rundt i mine danske cirkler i Taastrup, kendte jeg mine cirkler. Vi tænkte næsten de samme tanker. Vi hang sammen.

Forståelse er en rejse ind i den andens land. Men turen var somme tider for kort, undren for lille.

Mennesker i snelandskab

Altsnbillede. De sidste dage har gjort sneen egnet til at gå på. Mikael Hertig foto april 2017 (c)

Country Joe & the Fish synger et nummer: “Who am I to stand and wonder…” 
Som embedsmand i Grønlands selvstyre fik jeg min løn betalt af mennesker, hvis måde at tænke på jeg næsten ikke forstod. Jeg kørte rundt i en verden af misforståelser.

Flyfrisk

 

 

Grønlænderne i Nuuk kalder en dansker, der lige er kommet til byen for FLYFRISK. De kødædende grønlænder spiser grønsager, der er fløjet ind. Vi er fremmedelementet i kosten. Det er svært at bryde koden. Jeg befandt mig i en verden af misforståelser.

Misforståelse, fordom, stigmatisering og magtmisbrug

Da jeg jo beskæftiger mig hele tiden med Grønland og grønlændere, er det hele tiden tilfældet. Som partsrepræsentant for grønlændere i Danmark bliver jeg ved med at misforstå, men jeg forstår grønlændere lidt bedre end det danske samfund.

Stigmatisering opstår i sindet, når man ukritisk ser folk med sine egne forestillinger om, hvordan et andet menneske, for eksempel en grønlænder nok er. I samfundsmæssig sammenhæng kalder vi det fordomme.

Grenlændere i Danmark udsættes konstant for stigmatisering,  der stammer fra vore og sagsbehandlernes fordomme. De påstås, når de kommer i familieafdelingers søgelys. Sagsbehandlerne bilder sig ind, de alle har haft en forfærdelig opvækst. Alle, tror hun, har levet med fordrukne og voldelige forældre. De er nemlig flyttet mere rundt end danskere normalt er. I valget mellem grønlænderen som ædel vild eller som offer for seksuelt misbrug, vold, druk, sult og forsømmelser vælger familieafdelingen helst de sidste stereotype narrativer og putter det ind i handleplanerne .

Skriver man en berigtigelse, bliver den negligeret, for sagsbehandleren har altid ret. Ret til at gentage sine fordomme. Fordommene i den stigmatiserende form udøver magtmisbrug, hvor den selvkritiske sans er kort, mentaliseringsevnen og empatien lav.

Der er flere former for racisme. Men den starter altid med stigmatisering.

Kategorisering og blinde pletter

I den stille forstand kategoriserer vi altid umærkeligt hinanden.

Forventningerne og billederne for det indre øje styrer vores forsøg på at forstå virkelighederne i dagligdagen.

Vores virkelighedsbilleder er fulde af blinde pletter. Der er det særlige ved synet af de blinde pletter, at vores hjerner snyder os.

Hjernen maler så at sige billederne ud, så der ikke er noget tomrum. Vi ser ikke de blinde pletter.

Skal man forstå hinanden, kræver det, at man også spejler sig i den anden, og dermed, at man kommer til at se på sig selv og sin egen måde at tænke og forstå på.

“Af fremmed herkomst” og Angela Merkel

Når jeg i mine forsøg på at hjælpe grønlændere i Danmark overfor modtageklasser, familieafdelinger og forvaltninger kritiserer lærere og sagsbehandlere for ikke at forstå grønlændere godt nok, bliver jeg mødt med følgende udsagn:

“Vi er da vant til at have med folk af fremmed herkomst at gøre”

Angela Merkel med rød bluse på,. portræt med ansigt forfra

Angela Merkel, fotograferet i Køln (wikipedia)

-Folk af fremmed herkomst? Jeg kommer til at tænke på Angela Merkels modige “Wir schaffen das!”- tale, for her sagde hun også:

“De siger, der kommer flygtningestrømme. Til os kommer der ingen flygtningestrømme. Vi modtager mennesker, individer, der hver især kommer til os med de forestillinger, det sprog og den værdighed, deres gud har givet dem.”

Forståelse og magtudøvelse

Inuittens sprog og kultur er længere væk end afghanerens, tyrkerens og iranerens. Som kolonimagtens repræsentant behøvede danskeren i sin omgang med grønlænderen ikke nødvendigvis forstå så meget, mindre kunne gøre det. Magthavere behøver jo ikke forstå så meget.

Men jo mere, man forstår, des mindre voldelig bliver ens magtudøvelse.

Og her lander vi så i mit postkoloniale Danmark. Der er jeg født, der har jeg fortsat hjemme.

Skal de grønlændere, der bor her, allesammen også kunne føle sig hjemme, skal de tages imod med det sprog, den værdighed og den identitet, de selv har. De har, som danske statsborgere, krav på at blive forstået.
Det er det, jeg bakser med.

  1 comment for “Grønlænderne og mig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.