Mogens Jensen og mink opdateret

 

Mogens Jensen og Mink – sagen

Artiklen er tilsyneladende forældet, og den kan hævdes at være uharmonisk, fordi den fremsætter tvivl  om den generelt accepterede påstand om, at aflivningen helt og aldeles skulle habe savnet hjemmel. Min mest yderligtgående vurdering er, at Mogens Jensen ikke engang behøvede at ændre nogen bekendtgørelse. Tolkningen er, at den omtalte 7,5 km grænse er arbitrær. Den står ikke i loven. Begrænsning til et-steps smitte modsiges af dyreholdslovens § 26, hvor ordet zoonose anføres direkte som retningsgivende. Zoonose betyder videre smittekæde fra dyr til mennesker og omvendt. Det er flere trin. Da mennesker, der uden at være testet, men har været direkte eller indirekte smittet via kontakt til mink, bevæger sig frit omkring, bør grænsen kunne udvides til 300 kilometer.

 

 

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

Af Mikael Hertig

 

 

Uden lovhjemmel? Usikkert.?

Foto

Mogens Jensen (Keld Navntoft Foto)

 

Der er meget hastværk i den nye sag om aflivning af al mink i landet. Der er også udviklet en slags magtfuldkommenhed, der er uklædelig i regeringen. Nu er det den ellers sympatiske Mogens Jensen, der er kommet op at hænge. Ganske vist er ansvaret fordelt på kvarte lodder. Der er en statsminister, der er de handlekraftige eksperter, der er en sundhedsminister, der har sin epidemilov på plads.

Men lovhjemlen til at aflive alle mink i Danmark var  efter et eller andet skjult forhold ikke på plads.

Lov om hold af dyr

Dyreholdslovens § 30 hjemler aflivning af ikke-smittede dyr i et område omkring et udbrudssted.

Den gængse fortolkning, der førte til den juridiske konklusion, at området ikke bare kan udstrækkes til 200 kilometer, at smitten skal ses som direkte. Med andre ord er det minkens direkte smitte til enten menneske eller andre mink. Menneskers smitte til mink er ikke omfattet, hvis man ikke accepterer, at der kan være tale om smittekæder.  Bestemmelsen, som ses nedenfor, kunne imidlertid tænkes at omfatte smittekæder. Det vil sige, at måske smittede menneskers omgang med andre mennesker og dyr kunne tænkes omfattet, set i lyset af zoonotiske omstændigheder. Zoonose er direkte nævnt i lovens § 26 som anledning.
Ganske vist kunne man hævde, at en udvidende analogislutning skal vurderes i lyset af proportionalitet. Man kan gætte på, at det er en sådan tankegang, der har bevæget juristerne til at mene, at der ikke bare kan skaffes en hjemmel i form af en bekendtgørelse. Loven er en stor ministerbemyndigelse, så det burde ikke være noget problem.

Min egen vurdering er, at hjemlen i § 30 er tilstrækkelig, også ud fra en proportionalitetsbetragtning. Man skal være opmærksom på, at vi har at gøre med en voldsom pandemi. Proportionalitet, også i juridisk forstand tilsiger, at foranstaltninger og indgreb ikke må gå ud over det det i loven angivne formål. Men her mister man jo klart formålet ved ikke at aflive alle dyr, også raske. Vurderingen var og er, at det var nødvendigt i situationen at aflive alle mink. Det indgår derfor ikke bare i den politiske, men også i den juridiske afvejning.

 

 

§ 30. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud.

Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:

1) For dyrehold og vildtlevende dyr:

a) Særlige undersøgelser, herunder prøveudtagning med henblik på diagnosticering,

b) tilsyn,

c) mærkning,

d) behandling,

e) vaccination,

f) isolation,

g) særlige betingelser for levering af dyr,

h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på særlige vilkår og

i) destruktion.

Det er, uanset hvordan man end vender og drejer det, en skandale. Om den gode Mogens Jensen bare har pareret ordre, ved vi ikke. Problemet er massivt. Efter legalitetsprincippet må den udøvende magt ikke handle uden hjemmel i lov. Og det er lige præcist, hvad regeringen har gjort.

Også jeg blev taget på sengen. Jeg troede ligesom alle andre, at regeringen her handlede på baggrund af en nogenlunde klar lovhjemmel. Indgrebet er jo meget dybt, og kravet til lovhjemlens klarhed stiger proportionalt med indgrebets alvor.

Havde der været en kvik jurist et eller andet sted i regeringen (vi ved ikke, om nogen har skreget op), så ville hun eller han have skreget stop.

Sagen er jo, at havde regeringen eller Mogens Jensen, hvis ressort indgrebet hører under, været opmærksom på den manglende lovhjemmel, kunne nogen måske have hvisket et lille ord: “Nødret”.

Hvis indgrebet her og nu er så presserende nødvendigt, at der ingen tid er at spilde, så ville en eller anden behjertet sjæl forlods have sagt: Der er ingen hjemmel til det her. Men der er ingen tid at spilde, så vi handler ud fra nødret”.  Nødret er dels som antydet i linket en undtagelse i straffeloven, men efter den almindelige nødretsgrundsætning kan det vurderes, om ikke den kan skaleres op. I dette tilfælde lander man så med nødretsgrundsætningen som midlertidig hjemmel, som så må følges op med en lov, der tillægges tilbagevirkende kraft.

Man kan måske mene, at sådan en konstruktion i sig selv er langt ude – men havde noget i den stil været forelagt ved pressemødet 4. november, så ville regeringen have kunnet dække sig ind.

Problemet er, at det gjorde regeringen ikke. Så nu står den tilbage med et forfærdeligt problem: Der er ikke noget rigtigt cover-up. Spinfolket er nødt til at bruge dramaturgien til det yderste – altså påstå: “Venner, vi står i lort til halsen, og gulvet er ved at bryde sammen” på en eller anden måde.

De af os, der er tilbøjelige til at mene, at der formentlig er sagligt belæg for regeringens beslutning, må se måbende på det her. Omverdenen er fuld af næsegrus beundring. Thoimas Kluge, Robert Koch Instituttet og nu WTO, er positiv og enig. Han roser regeringen for dens handlekraft. Englænderne tager initiativet superseriøst. Bagtæppet hænger, som det skal. Sagligt set er regeringens profil sådan set på plads.

Ikke desto mindre er kritikken af regeringens magtfuldkommenhed her fuldt berettiget. Ordet “håndtering” er i disse mee-too-tider på toppen. Håndtering kan være mere eller mindre elegant. Her er der fumlet. De krænkelsesparate borgerlige, der i sagen risikerer at se bort fra, om aflivningerne af mink sker / er sket på et sagligt grundlag, har vist sig villige til at ofre sundheden for den politiske polemiks skyld.,

Tilsammen har ingen ære af det her, hverken regering eller bogerlige.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.