‘Racisme’ og ‘kritisk’ centrale ord og begreber i den politiske debat

 

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

Af Mikael Hertig
Hvid

 

Nogle ord og deres betydning spiller en stor rolle i den danske debat om “fremmede”. I den bestandigt skarpere strid mellem humanister og nationalkonservative er det blevet stadigt klarere for mig, at vi ikke tilnærmelsesvis er enige, når det handler om indholdet. Vi kører hver sin informationskampagne. Sproget er vores værktøj. Når værdierne er forskellige, bliver form og indhold også forskelligt.

 

‘Racisme’ – et ord og dets historie

‘Racisme’ fra ca. 1930-50: Sortering efter fysiologi

 

Ord som ‘Race’ eller “racisme” kan ikke have været synderligt udbredt i begyndelsen af 1900-tallet. Derimod var det en konsekvens af læren om Arternes oprindelse, at hvide kom se sig selv som den mest avancerede mennesketype i verden.  Jo nærmere man kom fx. sorte, des mere blev de artsmæssige fællesskab med menneskets udviklingshistorie fra menneskeabe – her orangutang til menneske tydelig. Når sorte ikke blev anset for ligeså intelligente som hvide, skyldtes det efter datidens almindelige opfattelse ikke sociale eller historiske forhold. Det hvide menneske adskilte sig fra de andre typer mennesker [jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde dette i dag[] ved alt i alt at være de andre typer overlegen. De mere dyriske sider, fx. hørelse og syn, kunne være bedre, fordi det jo er vigtigt for sorte at kunne færdes i junglen.

Tværsnitsbilleder af kranier på Orangutang og Sorte

Fra Encyclopedia Britannica 1911.

 

Er man meget venlig overfor fx. Rudyard Kiplings digt: “The White Man’s Burden”, så må man forstå civiliseringsopgaven som bestående i gennem brutal magtudøvelse at undertvinge andre områder og befolkninger, i det lange løb, så den hvide gennem sit styre kunne tilbyde også de farvede de samme avancerede vilkår som i fx. Europa eller USA. Den oprindelige raceopfattelse er således knyttet  tæt til kolonialisme og  imperialisme. Men de ord brugte man næppe dengang, og slet ikke med den negative vinkel, i det mindste nogle af os anlægger på denne gruppe af ord. I sin oprindelige form er betegner racisme afstandtagen til en anvendelse af læren om mennesketyper, hvor hver type tillægges bestemte egenskaber, udviklingstrin eller tilsvarende. Da denne måde at tænke på var udbredt helt op til 1930’erne, så er brugen af ordet racisme forbundet med antinazisme, antifascisme. Raceoverlegenhed er en så indbygget del af oplysningstidens verdensbillede og værdiorientering, at man med nutidens øjne med fuld ret kan kalde Montesqieu og Voltaire for racister, hvis vi bare anlægger den første definition – den, hvor det handler om at inddele mennesker efter fysiologiske karakteristika. Det kan jo undre for Montesqieus vedkommende. Mere end nogen anden skribent  og filosof er baronen jo forbundet med ideen om at ligestille alle mennesker som ophavsmand til læren om frihedsrettigheder og magtens tredeling. Grotesk nok, set med vore dages øjne, var afrikanere måske for ham en slags mellemting mellem menneskeaber og mennesker og som sådanne ikke omfattet af “alle mennesker”?

Den danske folkekirkes biskopper og præster spiller i forholdet til dansk antiracistisk tradition en særlig rolle, fordi de ved et hyrdebrev fordømte nazisternes arrestation af jøder i Danmark  i 1943. (1) Folkekirken tog derfor aktivt stilling til nazismens racistiske jødeforfølgelser allerede under krigen. Ingen kan vel fortsat være i tvivl om, at nazismens racebegreb og racehygiejne-politik bestod i en rangordning af mennesker efter genetisk sortering, hvor den såkaldte ariske race stod højst.

 

I efterkrigstidens og FN-pagtens forestillingsunivers er det oprindelige racebegreb som ideologisk forestilling blevet forbudt, udskammet og fordømt som forbundet med nazisme.

Borgerrettighedsbevægelserne rundt om i verden, også i USA, har som udspring en helt fundamental forudsætning: at forskelsbehandling og diskrimination alene på grund af fysiologisk oprindelse  (=race i ordets første betydning) strider mod menneskerettighederne.  Naturligvis spillede påstandene om forskelle med hensyn til intelligens og kriminalitet, som indarbejdede videnskabelige sandheder en kæmpe rolle, også i efterkrigstidens USA.  En som regel altid overset betydning i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse spillede den svenske forfatter og senere nobelpristager Gunnar Myrdal med værket: “An American Dilemma”. Ved en enorm indsats, navnlig statistisk,  fik han tilbagevist et stort antal videnskabelige artikler, der stod som beviser for, at mennesker af afrikansk afstamning skulle have en højere kriminalitetstilbøjelighed og en lavere intelligens end hvide. Metoden bestod først og fremmest, men ikke alene i, at der blev taget højde for socioøkonomiske variable som uddannelse, indkomst etc. Derigennem spiller vor tids moralske orientering og fordømmelse af racisme som brud på menneskerettigheder i den enkle forstand fortsat en meget stor og til tider dominerende rolle. Black Lives Matter er, både på dansk og international grund koncentreret om ligestilling mellem sorte og hvide.

Ordet “Racisme” har fortsat beholdt sin oprindelige betydning som alene omhandlende forhold mellem mennesker, sorteret efter fysiologiske typer. Det er ubestridt, og så længe lighed mellem mennesker uanset hudfarve etc. fortsat er et fjernt politisk mål, vil vi fortsat måtte fokusere på ordets første betydning – den antinazistiske – som en del af dets bærende mening.

 

‘Racisme’ i ordets udvidede betydning.

FN’s menneskerettighedserklæring‘s artikel 2, 1 punktum lyder på dansk:

 

“Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, for eksempel på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.”

I både juridisk og politisk forstand har der udviklet sig en praksis for, at ordet racisme nu også anvendes i sammenhænge, hvori indgår kultur, religion og andre fænomener, der somme tider får betegnelsen etnicitet. Der er nok ikke noget bedre begreb end etnicitet til at afgrænse den udvidede betydning af termen ‘racisme’.

 

Helt afgørende er det, at den udvidede betydning af begrebet blev fastslået af en enig Højesteret i 2003 i injuriesagen, som Pia Kjærsgaard havde anlagt mod Karen Sunds fra den daværende folkebevægelse mod EU.  Pia Kjærsgaard fastholdt siden sin principielle ret til at fremsætte racistiske synspunkter i ordets nye betydning. Hun har utvivlsomt fortsat denne ret, men har ikke nødvendigvis gode chancer for at vinde fremtidige injuriesager, hvis nogen beskylder hende enten for at være racist eller for at fremsætte racistiske synspunkter.

 

Pia Kjærsgaard er mig bekendt endnu ikke dømt eller sigtet for at have overtrådt straffelovens racismeparagraf, og som dansk politik har udviklet sig, er der næppe heller nogen udsigt for, at det sker.

 

 

Når ‘kritisk’ bliver en omskrivning for “racistisk”.

 

Man kan på dansk og på andre sprog sætte  ‘kritisk‘ efter et andet navneord efter helt almindelige regler:

“Litteraturkritisk, kulturkritisk, religionskritisk, fx.” Ordet kritisk har en sammensat betydning, hvad der også fremgår af den artikel i sproget.dk, der henvises til. Ordet har en oprindeligt set ret neutral betydning. Det er i slægt internationalt med “critique” og “criticism”.  Hvis man er filmkritiker, kan man jo rose en film som rigtig god. Ordet har med en bedømmerrolle at gøre.

Det er samtidig, læs linket til sproget.dk også forbundet med en negativ – superskeptisk bedømmelse at gøre. Selv om ordet “jødekritisk” godt nok ikke findes, så kan man let finde “islamkritisk”, “kulturkritisk” placeret om udsagn. fx. om grupper af indvandrere i det danske samfund. Når “ikke-etniske danskere” bliver adresseret, for eksempel af statsministeren (pressekonference, her refereret fra TV2.dk), lægger hun sig behændigt imellem de “indvandrerkritiske” og de mere smitteopsporingsorienterede positioner. Hun hævder, at de “ikke-etniske danskere” har et ansvar. Hun bruger naturligvis ikke selv ordet “indvandrerkritisk” om sig selv. Man får indtrykket af, at hun først og fremmest vil neutralisere de mere bombastisk orienterede positioner fra DF og NB.

 

Er man bare “kulturkritisk”, når man vender sig direkte mod somaliere og giver dem skylden for coronaudbruddet i august måned i Århus. En højreorienteret højskolemand undskylder sig. “Kulturkritisk” i den forstand, at man udskammer somaliere som smittebærere per se er for ham i orden. Formentlig ligesom for så mange andre. Men for mig at se er udtalelsen racistisk, helt og holdent. Man kan sætte ølse for og ølse bag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1: Tak for Dan Tschernia for en værdifuld henvisning.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.