Messerschmidt, “eskimo” og det hvide snit

 

Messerschmidt, “eskimo” og det hvide snit

 

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. GPL licens Må distribueres mod kildeangivelse til ikke-kommercielt brug

Af Mikael Hertig, Hvid politisk kommentator
cand.scient. pol.

Først vat det en ispind. Så blev det til en bredere diskussion om anvendelsen af ordet “Eskimo”. Når det kommer til racisme, har Dansk Folkeparti i reglen en hvid plet. Således også Morten Messerschmidt. Men også andre end de mere kolonialistisk orienterede har ønsket at bagatellisere, om man kalder den grønlandske befolkning det ene eller det andet.
Sidst har Nationalmuseets direktør bakket op om, at betegnelsen “Eskimo” pilles ud af museets udstillinger.
Den betingede refleks fra Messerschmidt var at kalde Rane Willerslev “et pjok”  (Berlingske Tidende 31. juli).
Læs her, hvorfor han tager fejl. Har Messerschmidt fået Det hvide snit?

 

 

Portræt af Rane Willerslev

Rane Willerslev (Lill-An Chepstow-Lusty

“Messerschmidt revser Nationalmuseet: »Jeg har aldrig forestillet mig, at Rane Willerslev ville optræde som sådan et pjok. (Berlingske Tidende)

Portræt af Morten Messrschmidt (Steen Brogaard)

Morten Messerschmidt (Steen Brogaard foto)

 

“Eskimo” 

 

Direktør Rane Willerslev vil afskaffe brugen af ordet “eskimo” i den aktuelle udstilling på Nationalmuseet.  Det ligger i Dansk Folkepartis grundholdning, at der med en vis regelmæssighed skal udtrykkes racistisk orienterede synspunkter.
Nu, hvor Messerschmidt er blevet frigivet af partiets grå eminence til at fremstå som kommende leder, og nu, hvor han har sommervagten, er det naturligt at udtrykke sig nedsættende om Rane Willerslev og Nationalmuseets beslutning.

Dansk Folkeparti er tvunget af omstændighederne til at markere sig racistisk og som racistisk parti, og derfor er den noget militante sprogbrug muligvis i fuld overensstemmelse ikke bare med Dansk Folkepartis traditionelle politiske orientering, og  med traditionen for altid at fremhæve det anderledes som negativt og forkert og sig selv som verdens ottende vidunder.

Man kommer uvilkårligt til at tænke på et citat fra den tyske rigskansler von Bülow, der i  1903 sagde:

“Und willst du nicht mein Bruder sein, dann schlag ich dir dein Schädel ein.” [Og vil du ikke være med mig som en bror, så flækker jeg skallen på dig]. 

 

Messerschmidt sætter sig selv som norm. Ingen skal forlange, han sætter sig ind i noget, der kunne svække hans fint kommunikerede og meget simple synspunkt, eller at han begyndte at reflektere over noget. Det strider så at sige mod DF’s DNA, så snart emnet bliver noget med det ikke-danske. DF er langt ind i sjælen modstander af omverdenen.

Det vil derfor være forgæves at diskutere brugen af ordet “eskimo” med Messerschmidt og hans kolleger i Dansk Folkeparti. Men af hensyn til den igangværende debat om vores sprog og brugen af ord er der et par momenter,  andre kan tænke over, når der skal tages stilling til, om ordet fortsat bør anvendes.

 

 

BlackLivesMatter og racediskrimination: Symbolers og ords  politiske værdi

Den politiske mobilisering og siden verden over har benyttet sig af særlige ord, af symboler. Der væltes og bemales statuer, og da statuen af Hans Egede blev malet rød og fik en påtegning “Decolonization”, gik de gode billeder verden over. Og rodet afkolonisering kom til den danske debat med vægt.

Det er jo ikke uden grund. Ordene, billederne betyder noget. De er ikke ligegyldige, og slet ikke, når de bringes ind i en sammenhæng i spændet mellem ultra-højreorienteret nationalkonservatisme på den ene side og humanisme på den anden. Det er jo en reel politisk modsætning. Ikke direkte mellem venstre- og højreorienteret i dansk politik, siden Venstre, Socialdemokratiet og SF har fulgt  et stykke med over i fremmedfjendskhedens grænseland. Men den, der handler om “godhedsindustri”, “politisk korrekthed” etc. Fjenden er og bliver den humanisme og den modstand mod stupid forråelse, DF ser som fjenden.

 

Kolonialismesynspunktet og præcise betegnelser

 

Debatten om “Eskimo-IS” er bredt blevet imødegået med to synspunkter: Det rent kolonialistiske synspunkt, som DF ivrigt forsvarer er beskrevet ovenfor. Men det anden undrer mig. Det hævdes bredt, at interessen for at afskaffe navnet på noget så inferiørt som en ispind skulle være ren defokusering fra væsentlige politiske emner som præsidentvalg, coronasmitte og mishandling af ældre på plejehjem.

Ord ene er sprogets byggesten, og ordene og de værdier, vi tillægger dem, er tankens og tilsidst handlingens værktøj. Sproget og ordene er ikke ligegyldige, og derfor er navnet på en ispind eller betegnelserne på Nationalmuseet det heller ikke.  Hvis det havde været så inderligt ligegyldigt som påstået, ville det nok ikke være blevet diskuteret så intenst, som tilfældet blev. Hvis det var så ligegyldigt, hvorfor blander de sig så og fortæller, hvor ligegyldigt det er efter deres mening?

 

 

 

(Palæo) -eskimoerne uddøde omkring 1300

 

For det første angribes ordet for at være racistisk, om ikke andet, så fordi det en betegnelse, hvide mennesker bruger om en bestemt gruppe af farvede, der bor  eller stammer fra et nærmere afgrænset område på kloden. Det er ikke den grønlandske befolknings eget ord. Uanset hvor lidt eller meget, inuitterne i Grønland føler sig krænkede, har ordet på det punkt et umiskendeligt slægtskab med ordet “neger”, selv når man på den anden side er bevidst om, at de fleste grønlændere ikke føler sig dybt krænkede på samme måde som sorte, når ordet tages i anvendelse. Man kan købe eskimo-is i Nuuk. At nogle, måske op mod halvdelen af den grønlandske befolkning, føler sig krænket – mere eller mindre – kan man lige så godt gå ud fra som en kendsgerning.

 

 

Kort der viser inuitternes indtrængen i Grønland fra Canada

Kortet viser inuitternes indvandring i Grønland

Rane Willerslevs bror Eske Willerslev har i flere omgange prøvet at kortlægge den nuværende grønlandske befolknings oprindelse – bortset fra hybriden med nordboer siden koloniseringen. Når man har en ubestridt betegnelse, palæo-eskimoer, der anvendes om en nu uddød befolkning, risikerer vi – i forhold til Grønland  – at etablere en særlig upræcis og ubegavet form for begrebsforvirring. Den består i, at vi bruger det forkerte ord om den nuværende rigtige befolkning.

Naturligvis er Messerschmidt her højt hævet over den form for viden om.

 

Messerschmidts hvide snit

Den vinkel, Messerschmidt anlægger, det snit, hans retorik er karakteriseret ved, kan godt kaldes “Det Hvide Snit”, for dels forbeholder han sig ret til at fastholde et kolonialistisk sprogbrug, dels er viden om emnet overflødigt.
Jeg anbefaler, at humanistisk indstillede medborgere holder op med at risikere at træde andre over tæerne, skærpe opmærksomheden og sætte sig lidt ind i, hvad de taler om.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.