Systemet “tvangsfjerner for en sikkerheds skyld”

 

  ” I den bedste mening? ” – “For en sikkerheds skyld?”

 

Mor i den ene gynge, den anden er tom. Solnedgang

Det er et tab, når relationen ikke er der mere. Både for barnet og for moderen eller faderen

 

 

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

Artiklen blev udgivet som kronik i Berlingske Tidende 5. januar 2020. Den blev skrevet omkring 20. december 2019 og er altså skrevet før Mette Frederiksen holdt sin nytårstale.

 

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

 

Det dybeste indgreb i menneskers liv udenfor strafferetten

 

Der er brug for at kunne anbringe børn andre steder end hos deres forældre. Det er en simpel nødvendighed. De mest oplagte eksempler kender vi fra kirkens dåbsbelæring. Hvis forældrene falder væk, må andre tage sig af dem. Men her handler det om de tilfælde, hvor myndighederne for at sikre barnets tarv fjerner børnene.

Gennem de seneste ti år er andelen og antallet af tvangsfjernelser vokset markant (Socialministeriet), mens det samlede antal af anbringelser er svagt faldende.

 

Tvangsfjernelse er det dybeste indgreb i menneskeliv udenfor strafferetsplejen. I nogle lande er det et domstolsanliggende. I Danmark har vi indrettet os med et gigantisk apparat, der formelt skulle være udstyret med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Men retssikkerheden er ikke i orden:

Både rapporter fra Rigsrevisioneni Justitiaii , Ankestyrelseniii og Socialministeriet selviv belyser og antyder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at der tvangsfjernes forsvarligt. Der er tvangsfjernelser, der er foretaget på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag.

Myndigheden har magten, forældrene er afhængige af de afgørelser, den træffer.

 

Magtforholdet mellem myndighed og menneske: Bekymringer

De kommunale familiecentre beskyldes for at vildlede forældrene ved at hævde, at det er bedre at samarbejde end ved tvang (Justitia). Da magtforholdet er skævt, burde alle anbringelser være forsynet med stærke retsgarantier. Ingen ved, om de frivillige anbringelser er sagligere end tvangsfjernelser.

Vejen ind i sager, der fører til anbringelser, er underretninger. Det er observationer, der meddeles forvaltningen. De kan komme tilfældigt, og der kan ligge usaglige motiver bag. Vil du genere en familie, så alt går i smadder, så send underretninger.

Det administrative system er udviklet ud fra en ambition om, at man kan underbygge hver sag så godt som muligt ud fra mange observationer.

Afdelingerne i kommunerne har ansat familierådgivere, der anvendes fortrinsvis til at underbygge mistanker, “bekymringer”, der vurderes internt i forvaltningen. I de kommuner, der sparer mest, har familierådgiveren en ikke alt for høj uddannelsesbaggrund.

 

 

Beslutningsgrundlaget for enhver anbringelse er sagsbehandlerens risikovurdering. Hvem vil hænges op på at have afkræftet en beskyldning om seksuelt misbrug eller vold, hvis der siden finder forfærdende hændelser sted? Set ud fra sagsbehandlerens interesse er der ingen risiko ved at lægge op til en tvangsfjernelse; derimod er det fælt at blive hængt op på en senere anklage for at have været for lempelig. Det er “tvangsfjernelse for en sikkerheds skyld”.

Mistanker søges ikke grundigt afkræftet. Det er her, det halter.

 

Forvaltningsrettens opgave: Beskyttelse mod magtmisbrug

 

Forvaltningsret er i et demokrati til for at beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Derfor må forvaltningen ikke handle imod borgeren uden hjemmel i lov. Jo dybere indgreb, des klarere skal hjemmel og saglighed være. Her svigter praksis. Retsbeskyttelsen er her næppe klar nok.

Det bygger jeg dels på rapporterne, dels på egne kliniske erfaringer. Jeg har arbejdet med mnet et par år. Der er tale om en lille stikprøve, nemlig et en lille snes sager. I den henseende har jeg hørt og set forhold, der aldrig burde have fundet sted i et retssamfund. Jeg har fulgt stadier fra fjernelse til endelig dom. Typisk har jeg ret enestående også haft lejlighed til at følge enkeltsager fra et tidligere stadium og på den måde forhindret tvangsfjernelse, også ved at afbryde forløbet ved flytning ud af kommunen.

Ved tvangsfjernelse modsætter forældrene sig barnets anbringelse. Så træder en række retsgarantier i kraft.

Der kobles advokat på omkring Børn- og Ungeudvalgets endelige beslutning. Men på det tidspunkt er beslutningen reelt truffet.

Familierepræsentanten har som “støtte” har moset sig ind i hjemmet for i en længere periode at observere barnets trivsel og forældrenes evne til at leve op til danske middelklassenormer. Hendes subjektive indstilling fremstår uimodsagt og afgørende.

Rapporteringen drøftes typisk ikke undervejs med forældrene, som heller ikke er i stand til at forstå det kodesprog, observationerne er skrevet i. Forældrene vejledes ikke løbende i, at de har adgang til at bestride påstandene. Løbende partshøring mangler, og bisidder eller partsrepræsentanter er ikke koblet på.

Beslutningsgrundlaget for fjernelsen dækker uimodsagt observatørens synsvinkel. Adgangen til at bestride påstandene er reelt afskåret.

Der mangler evidens

 

Socialministeriet har i tolv år undladt videnskabeligt at sammenligne undersøgelserne (børnefaglige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser) af de forældre og børn, der indgår i tvangsfjernelser med normalbefolkningenv. Der er kun håbet om de sagliges kliniske ekspertise tilbage; den simple kritiske sans savnes.

 

Mennesker der står med ryggen til, hænderne op mod muren, hovederne er væk Sort jern

Skulptur udenfor det nyrenoverede kolonimuseum i Tervuren GNU licens Mikael Hertig foto

 

Centralisme eller familiepolitik

 

 

Der går en linje på tværs af højre-venstre i dansk politik: Den handler om graden af begejstring for institutionelle løsninger. Nogle mener, at politik skal gøre folk lykkelige; andre, at samfundet skal indrettes, så eksistensbetingelserne bliver så gode for livsudfoldelsen som muligt. Man kan kalde det for det centralistiske-institutionelle aspekt overfor det individuelle eller familieorienterede.

Socialdemokratiet bakker op om en kritisabel linje, der ser bort fra kritikken og hovedløst forlanger tidligere indgreb. Så længe vi ikke ved, om systemets indretning er i orden, burde regeringen afvente, at Rigsrevisionens kritik blev imødekommet.

 

Hvad der  gøres:

Der bør skabes videnskabelig evidens for de centrale undersøgelsers troværdighed, sammenlignet med normalbefolkningen.

Forældrene bør løbende partshøres vedr. familierådgiverens iagttagelser, og retten til bisidder / partsrepræsentant skal oplyses.

Reformen, der afskaffede adgangen til Landsretsanke i børnesager, bør genvurderes med henblik på substantiel efterprøvning ved domstolene.

Kommunernes egnethed til at forvalte opgaven skal vurderes.

Diskrimination overfor grønlændere og udlændinge bør undersøges specielt.

 

På den baggrund bør en helt ny organisering – med eller uden kommunal medvirken foreslås indrettet

 

__________________________________

 

 

Mennesker der står med ryggen til, hænderne op mod muren, hovederne er væk Sort jern

Skulptur udenfor det nyrenoverede kolonimuseum i Tervuren GNU licens Mikael Hertig foto

.

iRigsrevisionen a www.rigsrevisionen.dk/media/2104317/sr2115.pdf og Rigsrevisionen (2016a)

www.rigsrevisionen.dk/media/2104402/309-16.pdf og manglende dokumentationsindsats (2016 b)

iiJustitia, Tvangsanbringelser i en besværlig beslutningsproces, rapport 2018 : http://justitia-int.org/rapporttvangsanbringelser-retssikkerhed-i-en-kompliceret-beslutningsproces/

iiiAnkestyrelsens undersøgelse (Ankestyrelsen 2019) refereres der til mange steder. Se: https://ast.dk/publikationer/anbringelser-uden-samtykke-2013-kommunernes-praksis-og-perspektiver-pa-stigningen

ivSocialministeriet, 19. december 2019: https://sim.dk/publikationer/2019/nov/vpa-anbringelser-uden-samtykke/

vTvangsfjernelsesområdet er meget velbelyst på alle mulige andre områder. Men her halter det.

  4 comments for “Systemet “tvangsfjerner for en sikkerheds skyld”

  1. Ole Zeeb
    5. januar 2020 at 22:20

    Hej Mikael,

    syntes at erindre at du – vistnok på din Facebook tidslinie skrev, at denne kronik der blev offentliggjort på berlingske.dk, faktisk var skrevet, INDEN vor statsminister Mette Frederiksen brugte næsten halvdelen af sin allerførste nytårstale som statsminister, til at tale om nødvendigheden for samfundet, at der ‘med vold og magt’ fra statsligt regi absolut vil indføre tvangsadoption :-/

    Nu kan det bare være mig der har en hukommelse som en hullet si? – hvis din kronik blev skrevet INDEN statsministeren famøse del af sin tSIN – altså dén del der omhandlende tvangsbortadoptioner, bør du vel øverst oppe, MEGET tydeligt gøre opmærksom på dette.

    • mikael
      6. januar 2020 at 0:28

      Det fremgår nu. Jeg har fulgt din opfordring.

  2. Helle Meisler
    6. januar 2020 at 15:02

    Hej Mikael

    Tak, fordi du orker at undersøge disse her sager, det vælter jo ud af skabene, specielt i Lolland og Guldborgsund Kommuner, allerede på sygehuset, tvinger de forældrene og deres spædbørn/børn på Observationshjem valgt af kommunen, for at observere dem, og det kan tage mange måneder. Forældrene ved ikke, om de får fjernet deres barn eller ej, før efter sagen har været i B&U afdelingen, det er et kæmpe pres for forældrene igennem alle disse mdr. fordi forældrene bliver målt og vejet, der er ikke plads til fejl, som ”alm” forældre jo også begår.
    På observationshjemmet i Bagsværd, bruger man i næsten alle sagerne: Bekymringsrynker, manglende øjenkontakt, barnet hikker, fordi du har stresset det osv. osv. og man gør forældrene mere usikre end de måske var før, man hjælper dem ikke særligt meget med råd og vejledning, der bliver kørt psykisk på forældrene.
    Man tildeler dem et værelse, og så får de en stue/køkken/toilet/bad, som er fælles med andre familier, og der observerer man dem, som de er i ejet hjem, og det gør man i 2-7 mdr. eller mere. Det er jo ikke forældrenes hjem de bliver observeret i, forældrene bliver stresset og opfører sig ikke, som de ville have gjort i deres eget hjem, disse observationshjem er betalt af kommunen, ca. 3500 kr. om dagen for en fam på 3, og man kan være tvangs- “indlagt” der i mange mdr. der kan være total mangel på sagsbehandling fra kommunernes side, man sætter psykologer på, uden at fortælle, at forældrene selv har ret til at finde én, disse psykologer er også bestemt og betalt af kommunerne, altså i lommen på kommunerne. Haps , siger kommunerne, vi tager dit barn, uden at forældrene har været hjemme i eget hjem, med barnet.
    Det er i hjemmet, man skal sætte ind med hjælp, til de måske svage familier, og ikke bare sende dem på observationshjem, i stedet for bare at tvangsfjerne børnene, mange forældre skal bare have hjælp hjemme.
    MEN det er der ikke resurser til siger kommunerne, men de kan godt betale over 7-800.000kr på at have dem på observationshjem i 7 mdr. og på Forældrekompentance.
    Vi kan jo ikke alle sammen være superforældre, og det er ret tit, at det er kontanthjælps forældre, der bliver stemplet som dårlige forældre, hvad med de forældre, der kun tænker på karriere, hvor meget når de at tage sig af deres børn ?

  3. Ole Bundgaard Jensen
    6. januar 2020 at 17:55

    Jeg kan kun give Michael Herting Rey i det meste af hvad han skriver.
    Der er grundlæggende retsproblemer i tvangsfjetnelserne.
    Det er udemærket at der bliver Ridley op i den selvforståelse systemet har af sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.