Forvaltningsretlig elendighed

 

 

Fotografi af Mikael Hertig

Mikel Hertig, M of Pol Sci.
Denmark

Af Mikael Hertig,  *

 

 

Der er gabende og store huller i det forvaltningsretlige klagesystem, der består af Ankestyrelsen i forskellige afskygninger og Folketingets Ombudsmand. Eksemplet her er  en ny uskik, opstået i kommunerne. De har opfundet en ulovlig regel om, at bisiddere reelt skal sidde og holde kæft ved møder i forvaltningen. Sådanne regler opstår, fordi det ikke længere er muligt at klage over de elementer af proces, der hele tiden forløber i den offentlige forvaltning. “Den gode proces fører til det rigtige resultat” er helt central i forståelse af forvaltningsret. Men nu bliver de gode processer kvalt.

 

 

 

Beskyttelse mod magtmisbrug –

Ingen kæde er stærkere end dets svageste led. Skal forvaltningsret fungere i Danmark, må vi til at spærre øjnene op. Kommunal forvaltning har udviklet sig til en selvfed magtfuldkommenhed, der er helt i modstrid med fundamentale forvaltningsretlige principper.

Vi har set, hvordan skeletterne vælter ud af skabene i Frederiksberg Kommune og siden Københavns Kommune, når det drejer sig om anbringelser af børn. Vi har erfaret, hvordan den ny udnævnte beskæftigelsesminister reelt afkræver Haderslev Kommune en forklaring på, hvordan i alverden byrådet har kunnet vedtage en instruks, der ulovligt forlanger, at der skal spares på  lovbundne udgifter.

Jeg har det bestemte indtryk, at kommunale medarbejdere i job-  og familiecentre uddannes i at omgå fundamentale forvaltningsretlige regler. Knud Poulsen lod først i 1960’erne en politiker sige, at hans motto var “Frækhed uden ansvar”.  Love og paragraffer kan være rigide og firkantede, og administration foregår i virkeligheden. Hver enkelt medarbejder er derfor sat i et evigt dilemma. Enten skal han rette sig efter ledelsen, eller også skal han rette sig efter loven. Kun når noget er åbenbart ulovligt, skal han gribe ind. Og hvor ledelsen er dårlig, er intern kritik uvelkommen. Ikke sjovt at være illoyal i en foranderlig verden.

 

 

Klagesystemernes sammenbrud

Foto af Gormt Toftegaard Nielsen i en rød-og blåternet skjorte

Gorm Toftegaard Nielsen, professor emer. i strafferet ,Aarhus Universitet Kilde. Aarhus Universitet

 

Af og til kan man ikke takke en lærer nok for den påvirkning, man fik ud af at gå på så højpandet et sted som universitet.
Han underviste mig i Forvaltningsret. Fremragende undervisning er påvirkning for livet. Sådan en var han. På sit brede østjyske regionalsprog lavede han den ene opvisning i juridisk dømmekraft efter den anden. Proportionen var på plads – han docerede beskyttelsen af mennesket mod (over?)magten. Juraens fjende er dens konformitetsaspekt, artigheden, der lader stå til, mens de svageste svigtes.  Ikke sådan at forstå, at han prædikede en eller anden form for politiserende jura. Men fordi han pointerede, at lighedsgrundsætningen blev tilsidesat i stribevis af tilfælde; han pegede på den usaglige interesses tilstedeværelse i det levende liv. Juraen bruges til at trække sammenhængen mellem de formelle og det materielle, fordi den gode proces fører til det rigtige resultat.   Så han kommer lige med her. Hvad han mener om forvaltningsret i dag, aner jeg ikke. Om han mener, de offentligretlige klagesystemer er brudt sammen eller ej, ved jeg heller ikke.  Jeg har bare brug for at få den pointe med, at god uddannelse er ikke at tildele mere eller mindre ligegyldige midlertidige ‘kompetencer’, det er påvirkning, påvirkning.

Legalitetsprincippet – ingen offentlig handling uden lovhjemmel

Legalitetsprincippet. Hvor du og jeg som mennesker er retligt stillet, så vi kan gøre, hvad vi vil, medmindre det er begrænset ved lov, gælder det stik modsat for enhver offentlig myndighed og enhver offentlig ansats handlinger. Ingen må gøre noget som helst uden hjemmel i lov.  Det hedder også princippet om lovmæssig forvaltning. Forvaltningsretlig frihåndstegning  vil sige, at det offentlige  opfinder regler og normer uden hjemmel i lov.  Sådan noget kan kun påtales gennem vejledning, anke – eller som det tidligere blev kaldt – administrativ rekurs. Når klagesystemerne ophører med at virke, tager konformiteten over, og det centrale hensyn svigtes.

Jeg kæmper daglige kampe for at få afklaret præcise juridiske tvivlsspørgsmål. Men det kan jeg ikke fremadrettet, før der foreligger en klagesag. Jeg kan ikke forlods udforme en klage, hvis jeg ikke præcist ved, hvad jeg måske skal klage over. Hverken Ombudsmanden eller andre hjælpeinstanser giver råd sådan, som man i tidligere tider kunne gøre det ved henvendelse til et ministeriums departement.

 

 

Du kan ikke længere klage over rene procesforhold

Men det er værre. Der findes forhold, man ikke længere kan klage over. I forvaltningsretten sondres der mellem forvaltningsretlige afgørelser  og det, der hedder “faktisk forvaltningsvirksomhed”. Afgørelser er den offentlige myndigheds beslutninger af betydning for en borger.  Derimod er for eksempel undervisning i den lille tabel godt nok en aktivitet i skolen, som jo er en del af det offentlige. Vi kan kalde det  “ren proces“. Men også det, der foregår enten i Jobcentret eller i Familieforvaltningen kan være “faktisk forvaltningsvirksomhed”. Det kan man ikke længere klage over.

Lad mig komme med et eksempel:

Forvaltningslovens § 8: Partsrepræsentant eller bisidder?

Borgeren må gerne tage en ven med til møde i Jobcentret eller Familieafdelingen. Den uformelle måde at gøre det på gør vennen til “bisidder“. Det er et godt tysk-dansk ord, der betyder “hende eller ham, der sidder ved siden af.” Forvaltningsretligt er det en regel af helt afgørende betydning for de møder, der træffes op til en afgørelse. Men det er aldrig afgørelsen selv. Bestemmelsen handler om borgerens ret til at lade sig repræsentere af enten en bisidder eller en partsrepræsentant.  Hvor bisidderen bare tager med, så er der en formaliseret repræsentationsaftale mellem borgeren og partsrepræsentant. Partsrepræsentanten er borgerens advokat, uden at vedkommende behøver være jurist. Vedkommende kan træde i stedet for.borgeren, hun eller han kan møde op alene. Det meste af litteraturen på området handler om den formaliserede del, partsrepræsentanten.

 

I kommunerne har jeg oplevet, at der opstået en regel, som forlanges efterlevet, og som har sneget sig ind i mødepraksis:

 

Møde med bisidder

Møde med Bisidder
Colourbox

“Bisidderen må kun tale på møder, hvis sagsbehandleren tillader det.”

Jeg har ikke bare oplevet det selv. Det har andre personer, der arbejder som partsrepræsentanter også. Jeg har oplevet det i Sønderborg, og Kim Madsen har oplevet det i København.  Men den florerer.

Problemet er, at det er borgeren og ikke sagsbehandleren der bestemmer, om bisidderen må deltage i mødet eller ej, ikke sagsbehandleren. Er der en dygtig bisidder med, vil det svække borgerens retsstilling med hensyn til den senere afgørelse, hvis hun eller han ikke må udtale sig på mødet.

Det er der ingen hjemmel til. Det strider mod det legalitetsprincip, eller reglen om lovmæssig forvaltning. Men man kan ikke klage over det, og derfor ender vi i det, vi ikke skulle. Kommunal magtfuldkommenhed, uden at borgeren kan gøre noget ved det.

 

 

 

* Mikael Hertig er cand. scient. pol., tidligere embedsmand. Han har undervist i forvaltningsret og persondataret, Han studerer nu International Security and Law på SDU. Han er partsrepræsentant, især for grønlændere i Danmark.

 

 

 

 

 

 

  2 comments for “Forvaltningsretlig elendighed

  1. Stig Woermer
    29. november 2019 at 5:38

    De naevnte eksempler paa forvaltningsretlige overgreb/dysfunktionalitet og udemokratiske ageren er meget alvorlige.
    Mikael har fat i et kerneomraade her.
    Saa i folketings-tv at baade Enhedslistens og Nye Borgerliges reprraesentanter i samraad kritiserede kommunernes spekulation i tilbageholdelse af foertidspension. Det skal aabenbart vaere floejpartier, som goer opmaerksom paa ulovlig fremgangsmaade. Det er utroligt. For mig minder det om lidt af en bananrepublik, skoent vi har monarki.

    • mikael
      1. december 2019 at 19:46

      Tak, Stig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.