Er der to, der står sammen….

 

Er der to, der står sammen, er det Jacob Ellemann og Inger Støjberg.

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. (c) mh

 

 

Hvis der er to, der står sammen i dansk politik, så er det Jacob Ellemann og Inger Støjberg. På Venstres forlængst overståede landsmøde erklærede hun sin nærmest ikke alene grænseløse loyalitet, men også fysisk kærlighed – næsten. Om der er tale om fornuftsægteskab eller  ægte kærlighed i det forhold, kunne jo være overført til bedømmelse i Udlændingestyrelsen, der vistnok er eksperter i den slags. Når det ikke bliver til noget, skyldes det deres danske statsborgerskab. Men også, at hvis Venstre skal hænge sammen, skal både de personlige og de politiske relationer, kemien, være i orden. Og så skal den himmelvide verdenshavsbrede afstand mellem deres synspunkter på flygtninge og indvandrere  nå nærmere til bredden på Frederiksholms Kanal. Tilnærmelser er nødvendige, kærlighed eller ej.

 

Politik og personfnidder

 

 

 

Endnu et billede af mit lille mågepar

To måger står sammen. Foto Mikael Hertig, GNU licens

 

Den undrende offentlighed fik ikke noget klart at vide om det forfærdelige samarbejdsklima mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, før de begge blev hældt af brættet. Vi gik jo rundt og troede, sammenholdet i Venstres folketingsgruppe nærmest var ideelt. Venstres pressebureau har ikke på bugpressevis forsynet os jævnligt om intriger og indre brydekampe og slet ikke om det, der har isoleret Kristian Jensen i fremstillinger, som mest handlede om hans mulige illoyalitet. Ikke nogen besserwisser, ingen talende vidensperson dyrkede fnidderet på ordentlig vis. Var der politisk afstand mellem de to? Jeg ved egentlig ikke hvorfor, eller også har jeg ikke hørt godt nok efter, når de har udbredt sig i æteren med deres uimodståeligt indsigtsfulde observationer.
Om det skyldes, at de skal omgås politikerne igen og ikke må hænge dem ud, hvis de fortsat skal være kilder. Mon det er symbiosen mellem de politiske nøglepersoner og de ambitiøse journalister og redaktører,  der forklarer, hvad vi ikke løbende blev underholdt med, mens det var aktuelt?

 

Duer på køreledningen de smånusser og kysser

Duer kysser hinanden, siddende på køreledning.
Havde det været på S-togene, havde de ikke haft så god tid. Mikael Hertig foto under GNU licens juli 2019

Heller ikke nogen ph.d. fra et universitet i politisk intrige kom fistrende med interessante iagttagelser. Uanset bremsestreger i underbukserne så har lukketmundetheden her været værd at observere. For der er uskrevne regler: vi har ikke alt at vide, kun det, de samarbejdende toppolitikere og de ledende redaktioner er enige om. De lever af hinanden, og det værste der kan ske for en redaktør er, at kilden tørrer ud. Symbiosen er en bærende del af konstruktionen. Og de altid kloge og indsigtsfulde kommentatorer vælger at se væk fra den kendsgerning, at ikke alene enkeltpersoner, men også relationerne imellem dem spiller en stor rolle i dansk politik.  Øvelser i disciplinen “snigløb” for professionelle er ikke med, hverken i sportsreportagen eller den politiske kommentar. Hvis der overhovedet kommer en gavflab med den slags, så skal. afstanden fra redaktionens politiske orientering til de pågældende personer være som Atlanterhavet og ikke som Frederiksholms Kanal.

Det kunne ellers have været interessant. For hvad handlede konflikten ellers om? Hvorfor blev Kristian Jensen pludselig talsmand for et højrevendt synspunkt imod Løkke? Var det på grund af den anden rivalisering – med Støjberg? Vi ved det ikke, og det er just pointen.

 

“Er der to, der står sammen”

Det var en vending, der i hvert fald blev brugt om forholdet mellem Jens Otto Krag og Per Hækkerup. Datidens udgave var, at vejen til magten kræver muligheden for at udmanøvrere en rival; og rivalen er ikke tilfreds med den situation. Det blev til det danske mundheld, måske introduceret af en af dem selv: “Er der to, der står sammen i dansk politik, så er det mig og Per Hækkerup”, Fernis blev hældt over den dikotomiserede overflade, og man prøvede at holde konflikterne inden døre, uden at det rigtig lykkedes. Medvirkende til underholdningen har været Per Hækkerups bramfrihed, der også blev fremmet af hans glæde ved de våde varer.

Rivaliseringen i toppen er reglen, ikke undtagelsen. På et vist niveau kan der tales om den, men der går en hårfin grænse, når det handler om de personlige relationer. Når der tales om disse ting, er står fraserne i kø. Der er “højt til loftet”, og en “fri og åben debat” fremhæves som reglen, ikke undtagelsen. Virkeligheden kan fint være en anden. Måske skal man helst gå med skudsikker vest, og den enkelte politiker ved aldrig, hvad de andre siger, når vedkommende. ikke er til stede.

Konservative formænd og kvinder

Borgerskabets diskrete charme har det med at ramme det Konservative Folkeparty. Ser man på perlerækken af formænd er det slående, at indsigtsfuldhed, intelligens og dannelse næppe spiller nogen større rolle. Der er grænser for venligheden, også omkring Ærmelunden, lodenfrakkens hjemegn. Per Stig Møller, Pia Christmas Møller havnede uden nåde i bås med Bentsen og Barfod. At partiet så er et trin på en karrierevej i erhvervslivet for mange, er en anden sag. Lene Espersen klarer sig. Det gør Hans Engell også, og som kommentator holder han sig til det salonfæhige her.

 

 

 

 

  1 comment for “Er der to, der står sammen….

  1. Jørgen
    25. september 2019 at 7:23

    Det bliver bedre, når Underground kommer på banen. Chokoladeis fremmer dialogen. Lad os få gang i vaflerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.