Se på retssikkerheden, Astrid Krag

Foto af Astrid Krag på kontoret, skrivebordsbillede

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag, mandag den 1. juli 2019. (Claus Bech foto)

Åbent brev til Indenrigs- og socialminister Astrid Krag

 

 

Kære Astrid!

Det glæder mig at læse, at du vil kulegrave forholdene på anbringelsesområdet, og det er oplagt, at der skal ses på vilkårene for plejefamilier.

Folketinget vedtog før valget at ville undersøge retssikkerheden på det samlede beskæftigelses- og socialområde. Om de to ting har noget med hinanden at gøre, ved jeg ikke.

I efteråret 2018 udsendte tænketanken Justitia en omfattende rapport om retssikkerhedsforholdene på anbringelsesområdet; jeg arbejder frivilligt som partsrepræsentant og støtter den fremstilling og de anbefalinger, denne rapport formulerer. Rapporten indeholder en dyb kritik af forholdene, og den lægger op til lovændringer og en anden måde at administrere området på.

Alle er enige om, at tvangsfjernelser skal kunne finde sted; men den teknik, hvor man skiller “barnets tarv” og “forældrekompetence” ud fra hinanden og ser på barnets situation for sig og forældrekompetencen løsrevet fra relationen indebærer en oplagt risiko for, at beslutningstagerne overser sammenhængen, den følelsesmæssige binding mellem forældre og barn. Det er jo her, kærligheden plejer at fødes. En forudsætning for en god og kærlig opvækst ligger her. God administration og hensigtsmæssige regler kan ikke erstatte kærligheden mellem mor og barn; det tror jeg, du selv ved som mor. Her har du den anden side af vægtskålen. Min fornemmelse er, at denne afvejning ikke altid finder ordentligt sted.

Hvis det er nødvendigt med en tvangsfjernelse, skal man langt ind i sjælen være klar over, at surrogatet skal være så godt som muligt. Men altså også, at mindre indgribende foranstaltninger i mange tilfælde kan være meget bedre. En sådan sammenstilling ser man ikke i kommunerne; den modekspertise, der viger tilbage fra anbringelsesbeslutningen, kommer først så sent ind i processen, at der også i tilfælde, hvor der kunne være truffet mindre vidtgående beslutninger, set fra forældresiden ikke rigtig er noget at stille op.

Dertil kommer, at B&U-udvalgets beslutninger ikke er underlagt budgetansvar.

Undersøgelser viser, at tvangsfjernede børn klarer sig væsentligt dårligere end andre børn. Jeg mener ikke, at man på baggrund heraf kan udtale sig kvalificeret om, hvorvidt det ville være gået bedre i almindelighed uden. Virkelighederne er jo mangfoldige. De tilfælde, jeg har konkret kendskab til, skaber dog risiko for meget mere usikre, meget mere ødelagte individer, end hvis barnet var blevet hos sin mor. Man kan intet slutte ud af enkeltobservationer, og hvem tror på min erfaring? Alligevel er der grund til en slags håb for fremtiden.

Efter min vurdering skriger området, der går under betegnelsen “Udsatte børn og Unge”, på administrativ, offentlig-økonomisk og retssikkerhedsmæssig nytænkning.

En måske til tider overset dimension handler om graden af opbakning til institutioner som løsninger på menneskelige problemer, noget beslægtet med dimensionen centralisme-decentralisme. Den indgår her, allerede på beslutningsplanet. Men om det er smart, ved vi heller ikke. Jeg opfordrer til, at du ikke kun tænker i institutionsbaner.

Jeg vil af hele mit hjerte opfordre dig til ikke blot at kulegrave forholdene for plejefamilier. Deres lobbyvirksomhed har allerede imponeret mange.

Se på helheden, Astrid!

Venlig hilsen

Mikael Hertig

Fotografi af Mikael Hertig

Mikel Hertig, M of Pol Sci.
Denmark

Mikael Hertig er cand. scient. pol., har undervist i forvaltningsret og læser Folkeret og International Sikkerhed på Syddansk Universitet

  5 comments for “Se på retssikkerheden, Astrid Krag

  1. Stig Wørmer
    8. september 2019 at 5:35

    Helt enig. Og så må Astrid Kragh også gerne se på Tavakoli.sagen, hvor en kvinde (Tavakoli) havde formastet sig til at skrive en islamakritisk bog, hvorefter kommunen truede med at tage familien plejetilladelse fra dem af rent DDR-politiske grunde! (Whauw – ytringsfrihed) og mens barnets biologiske mor, barnet og plejeforældrene har et godt forhold, så godt at barent gerne må adopteres, så strittet de magtfulde embedsmænd imod!
    Hvorfor? Fordi så kan de jo ikke true med at tgae plejetilladelsen fra dem, fo så ville det være tvangsfjernelse og det lugter af DDR og Sovjet og meget mere, ikke?

    Så Astrid Kragh må gerne – i denne forbindelse – prøve at fremme retssikkerheden på området, forhindre embedsmænds vilkårlighed og magtmisbrug. Det ville også være ønskeligt om ministeren arbejdede for at (vilkårlige) administrative afgørelser kan indklages for domstolene, men det kan de bare ikke her i dette justitsmæssige paradis.

    Jo, der er nok at tage fat på. Desværre har venstrefløjen ikke været på dupperne i Tavakoli-sagen (nok fordi Tavakolierne ikke er venstreorienterede, men bare islamkritiske (fy!)), men alligevel Astrid Kragh: Der er nok at gå i gang med på HELE dette område.

    Tak for opmærksomheden.

    • mikael
      8. september 2019 at 6:44

      Saglig forvaltning giver hverken plus eller minus for politiske indstillinger. Både nazister, muslimer og islamkritikseres behov for brusebad eller føretidspension skal vurderes fra samme målestok

  2. Pia Hauge Jacobsen
    8. september 2019 at 6:12

    Ville ønske at høring vil gå hele vejen rundt om bordet.
    Barnet og familien bliver ikke hørt.
    Falske anklager bruges tiltros de er modbevis for Retten.
    Så justitsministeren bør jo med ind over også.
    Socialrådgiver skal kunne retsforfølges,for brug af urigtige og vidledne dok. Ved godt ved tidligere fremmøde på Christiansborg,at svaret var så ville kommunerne ikke kunne få medarbejder på disse poster. Det er efter min mening,en dårlig tilgang til arbejdet med mennesker i en svær sit. At magten og løgnen kan fortsætte.
    Vi ved alle at børn af og til bør anbringes,men dette kan gøres på en ordenlig og forsvarlig måde så barnet ikke lider skade. Brug hjælp i eget hjem først,brug netværket og kun i sidste ende fremmed pleje.
    Loven er jo god nok,menfortolkningen og overholdelse af denne er en stor mangel.

    Vh Pia Hauge
    Paragraf 54/68støtteperson.

  3. mikael
    8. september 2019 at 7:58

    Som jeg har forstået oplægget fra folketinget før valget, skulle beskæftigelses- og justitsministerierne også ind over. Regeringen er nu omdannet, så der kan blive tale om flere.

  4. mikael
    8. september 2019 at 8:12

    Der er i det retlige system en tilbøjelighed til at lægge meget mere vægt på, hvad forvaltningen påstår og hævder, end hvad borgeren har at sige til det.

    Det bliver meget let til, at dommere og andet godtfolk antager, at forvaltningerne er udstyret med faglighed og sagkundskab, mens borgeren ikke er det.

    Som du beskriver dette, ender man ofte i den absurde modsætningsslutning, at det nærmest er overflødigt at spørge borgeren overhovedet, som om sagsbehandlernes “vurderinger”, selv når de savner eksplicitte præmisser, kan udelukke behovet for borgerens kommentarer.

    Konklusionerne er derfor i realiteten truffet, før præmisserne foreligger. Det kan aldrig være sagligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.