Se på retssikkerheden, Astrid Krag

Foto af Astrid Krag på kontoret, skrivebordsbillede

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag, mandag den 1. juli 2019. (Claus Bech foto)

Åbent brev til Indenrigs- og socialminister Astrid Krag

 

 

Kære Astrid!

Det glæder mig at læse, at du vil kulegrave forholdene på anbringelsesområdet, og det er oplagt, at der skal ses på vilkårene for plejefamilier.

Folketinget vedtog før valget at ville undersøge retssikkerheden på det samlede beskæftigelses- og socialområde. Om de to ting har noget med hinanden at gøre, ved jeg ikke.

I efteråret 2018 udsendte tænketanken Justitia en omfattende rapport om retssikkerhedsforholdene på anbringelsesområdet; jeg arbejder frivilligt som partsrepræsentant og støtter den fremstilling og de anbefalinger, denne rapport formulerer. Rapporten indeholder en dyb kritik af forholdene, og den lægger op til lovændringer og en anden måde at administrere området på.

Alle er enige om, at tvangsfjernelser skal kunne finde sted; men den teknik, hvor man skiller “barnets tarv” og “forældrekompetence” ud fra hinanden og ser på barnets situation for sig og forældrekompetencen løsrevet fra relationen indebærer en oplagt risiko for, at beslutningstagerne overser sammenhængen, den følelsesmæssige binding mellem forældre og barn. Det er jo her, kærligheden plejer at fødes. En forudsætning for en god og kærlig opvækst ligger her. God administration og hensigtsmæssige regler kan ikke erstatte kærligheden mellem mor og barn; det tror jeg, du selv ved som mor. Her har du den anden side af vægtskålen. Min fornemmelse er, at denne afvejning ikke altid finder ordentligt sted.

Hvis det er nødvendigt med en tvangsfjernelse, skal man langt ind i sjælen være klar over, at surrogatet skal være så godt som muligt. Men altså også, at mindre indgribende foranstaltninger i mange tilfælde kan være meget bedre. En sådan sammenstilling ser man ikke i kommunerne; den modekspertise, der viger tilbage fra anbringelsesbeslutningen, kommer først så sent ind i processen, at der også i tilfælde, hvor der kunne være truffet mindre vidtgående beslutninger, set fra forældresiden ikke rigtig er noget at stille op.

Dertil kommer, at B&U-udvalgets beslutninger ikke er underlagt budgetansvar.

Undersøgelser viser, at tvangsfjernede børn klarer sig væsentligt dårligere end andre børn. Jeg mener ikke, at man på baggrund heraf kan udtale sig kvalificeret om, hvorvidt det ville være gået bedre i almindelighed uden. Virkelighederne er jo mangfoldige. De tilfælde, jeg har konkret kendskab til, skaber dog risiko for meget mere usikre, meget mere ødelagte individer, end hvis barnet var blevet hos sin mor. Man kan intet slutte ud af enkeltobservationer, og hvem tror på min erfaring? Alligevel er der grund til en slags håb for fremtiden.

Efter min vurdering skriger området, der går under betegnelsen “Udsatte børn og Unge”, på administrativ, offentlig-økonomisk og retssikkerhedsmæssig nytænkning.

En måske til tider overset dimension handler om graden af opbakning til institutioner som løsninger på menneskelige problemer, noget beslægtet med dimensionen centralisme-decentralisme. Den indgår her, allerede på beslutningsplanet. Men om det er smart, ved vi heller ikke. Jeg opfordrer til, at du ikke kun tænker i institutionsbaner.

Jeg vil af hele mit hjerte opfordre dig til ikke blot at kulegrave forholdene for plejefamilier. Deres lobbyvirksomhed har allerede imponeret mange.

Se på helheden, Astrid!

Venlig hilsen

Mikael Hertig

Fotografi af Mikael Hertig

Mikel Hertig, M of Pol Sci.
Denmark

Mikael Hertig er cand. scient. pol., har undervist i forvaltningsret og læser Folkeret og International Sikkerhed på Syddansk Universitet

  5 comments for “Se på retssikkerheden, Astrid Krag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.