Af Mikael Hertig. Jeg flyttede til Als og siden Sønderborg i henholdsvis 2017 og 2018

 

 

Jeg bor på Dybbølsiden, Sønderborg

Fra mit vindue har jeg udsigt til Alssund hen mod broen mod nordøst. Det ser sådan ud.

 

 

 

Sønderborg er så småt ved at blive også min by. Jeg går ad stien hen mod Alsion og endeperronen for banen, der er tosporet mindst 300 meter. Vandet er altid nyt. Det er ikke det samm e, men min nye ven mågen er. Jeg fodrer dem ikke, det må de selv finde ud af. Men Lønborg kan godt lide at blive fotograferet.

 

Der er både i vandet, og sommerrytmen med både, der venter på at komme under klapbroen, er sjov at se på og følge med i. Men det er ænder, duer og måger sådan set også. Fra den gamle Chr X’s bro er der en fin udsigt til havnefronten.

 

 

 

Fra Chr X’s bro er der en fin udsigt til havnefronten på Alssiden.

Man kan sige meget om byen, og jeg skal nok vende tilbage – også med min vurderinger af de gastronomiske tilbud. Man kan ikke være mig uden at der lige skal komme et surt opstød. Allerede Villy Søvndal kaldte mig for mere end ti år siden en sur gammel brokkerøv, og bedre er det nok ikke blevet.

I gamle dage satte man silhouetter af falke eller andre rovfugle op på vinduer. Meningen var, at man ville skræmme spurve og andre småfugle fra at flyve ind i ruderne og komme til skade. Men nu har nogen fundet på at sætte rovfuglelignende figurer op på en stang for at skræmme duer og andre fugle væk, så de ikke kan skide på tagene. Også ved golfbanen ude ved Augustenborg har jeg set disse tingester sat op. Mændene med de store hoveder skulle nødigt risikere, deres små kugler kom til at skifte retning på grund af en mågeklat.

På den måde bekæmper de af magelighed biodiversiteten. Jeg synes ikke, det er i orden.

 

 

 

Så gik jeg hjem. Og på køreledningerne hygger duerne sig med lidt god kropskontakt. Der er jo som regel to timer, til toget kommer, og det er jo tid nok.

 

 

 

 

 

 

J