DR P1’s skrøbelige nyheder

DR og de skrøbelige nyheder

 

DR P1 nyheder 31. maj 2019 morgen: “Videnskaben siger, at når over halvdelen af eleverne i en folkeskole er fremmede, falder det faglige niveau”

DR P1 nyhedernes  påstand om, at  det faglige niveau falder, når antallet af fremmedsprogede stiger, blev fremsat uden henvisning til, hvilken videnskabelig artikel, påstanden kommer fra.  Ingen behøver tvivle på, at der nok er et statistisk sammenfald. Mere præcist: Skoler med mange fremmedsprogede har et lavere pisaresultat end  skoler med få.

Problemet opstår, når nogle med eller uden ekspertkasket på indbygger en falsk  årsagsforklaring ind i fremstillingen. Så går det hurtigt galt, hvis de ikke er sig den empatiske genkendelighed bevidst. Tager man det direkte, uden at det bliver sagt åbent:

“Farvede eller fremmedsprogede er dummere end hvide danskere.  Sætter man antallet ned i hver klasse, reducerer det de almindelige danskeres niveau og muligvis også deres eget mindre end  ellers.”

Den  fremstilling er ikke til at underbygge videnskabeligt, og intet tænkende menneske vil finde på at fremsætte den. Men den kan pakkes ind, hvis man alene ser andelen af fremmedsprogede som årsag til problemet.

Præmissen skjules, men den ligger til grund for problemformuleringen og sætter dagsorden for forslaget til løsning. Man kan muligvis komme til en spredningsmodel ad andre veje.  Men så længe der indgår skjulte præmisser i problemformuleringen, kan den ene påstand være lige så god som den anden.

Det betænkelige består i den magelighed, der får journalister eller lektorer til ikke at formulere  præmisserne ordentligt til deres konklusion.

 

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

 

Af Mikael Hertig

 

 

Når DR kommer af vanvare til at levere “fragile news”

Der tales og skrives meget om “fake news”.  Men i mediemanipulationens verden er det for bombastisk.  I en verden, hvor man igen og igen oplever, at politikere benægter fakta,  må man med afsæt i den kildekritiske sans  i behold også sætte skepsis ind der, hvor en mening/vurdering fremstilles som en indiskutabel påstand.

I virkeligheden er der jo altid en sammenhæng mellem spørgsmål, der stilles til virkeligheden, og de svar, den kaster tilbage.

Metodisk er et af hullerne, at et rent statistisk sammenfald ikke nødvendigvis fortæller den sande historie om en årsag og en virkning. Lad mig komme med et eksempel:

Tag skoene af og undgå tømmermænd?

 

 

 

“En videnskabelig undersøgelse viser, at langt flere mennesker, der vågner om morgenen med sko på, har tømmermændssymtomer end dem, der tager dem af,  inden de går i seng. Lægevidenskaben anbefaler derfor,
at man tager sine sko af for at undgå tømmermænd dagen efter.”  (digtet)

Billedet viser en mand, der løsner snørebånd på hvide gummisko

Husk at tage skoene af. Så får du ingen tømmermænd?

 

Det statistiske sammenfald er ofte en nødvendig forudsætning, men sjældent årsagsforklarende. Det kræver uddybning.
Tømmermænd skyldes måske slet ikke skoene, men for eksempel indtagelse af sprut. Den meget eftertænksomme kan så måske regne ud, at folk, der er stangstive af sprut, når de går i seng, hyppigere end mere ædruelige personer glemmer at tage skoene af. På den måde ses der en forklaringsmodel, hvori der indgår en anden type forklaring, her en slags motivationel forståelse.  Bemærk, at almindelige logik også kan anvendes på “forståelse”, ikke bare på “forklaring”

Den berømte tyske sociolog Max Weber ( Forfatter: Heine Andersen til artiklen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. maj 2019) formulerede ønsket om forståelse eller meningsfylde i en videnskabelig forklaring med den lykkelige vending: “einfühlungsmässige Nacherlebbarkeit” (= empatisk genkendelse).

Nyheder bliver skrøbelige, når forståelsen svigter

Store skolepiger, herunder afrikanske, hvide og asiatiske

Piger fra en skole i Tyskland (www.cornelsen.de)

 

 

Det betænkelige består i den magelighed, der får journalister eller lektorer til ikke at formulere  præmisserne ordentligt.

 

Skolen kan være en del af problemet

Hvis målet for undervisningen alene er at nå et fagligt niveau på den danske måde, uden at der tages hensyn til fremmedsprogedes egne sproglige og kulturelle forudsætninger eller mulighed for at få sig selv med i deres personlige og faglige  udvikling i det danske samfund, kunne det tænkes, at dansk pædagogisk rygmarvspædagogik i en eller anden udstrækning forhindrer alle elever i blandede skoleklasser i at udfolde sig og have sig selv med i en personlig udvikling ind i fremtidens danske samfund.

 

Skjulte præmisser giver skrøbelige nyheder

Hvor pressen fremstiller skjulte årsagsforklaringer på det, der ligner konstaterede fakta under “videnskaben siger”, bliver vurderinger uden empirisk belæg til noget andet end “fake news”. Kald det “fragile news”, fordi der reelt overdrives fra vurdering til en slags objektiv sandhed.

Påstanden her er, at DRP1 morgen ikke ukritisk bør levere en skjult påstand om, at blandede skoleklassers lavere faglighed skyldes de ikke-danske elevers tilstedeværelse. Og slet ikke under overskriften: “Videnskaben siger….”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.