Preben Brandt: Traumerne er ikke et, men mange ar på sjælen

“Hjemløses tilstand kræver systematisk psykoterapi.
Uden den bliver tilstanden varig”

Foto af Preben Brandt

Preben Brandt, formand for Projekt Udenfor

af Preben Brandt, Formand for Projekt Udenfor

I de mange år der er gået siden jeg beskrev dette har det været stort set umuligt at få skabt ørenlyd og dermed forståelse for denne væsentlige (med)årsag til hjemløshed.

 

Udstødning og  helbredelse af forbundne traumer

 

 

En gang imellem sker det, at man bliver ramt af en øjenåbner. Det er lige sket for mig og øjenåbneren var en bog af den engelske psykoterapeut Peter Cockersell med titlen ’Social Exclusion, Compound Trauma and Recovery’ fra 2018.

Det er først og fremmest begrebet compound trauma, der gjorde mig interesseret i bogen. At psykiske traumer kan give længerevarende psykiske skader er vi alle godt bekendt med. Men bogen taler om en række af traumer, der følger efter hinanden og både hver især og sammen gør et menneske særlig psykisk mere skrøbelig og sårbar. Og det er de traumer, som mange hjemløse har oplevet og er blevet formet af, som bogen taler om.

 

Rækker af traumatiske begivenheder: Vold, omsorgssvigt, mobning, anbringelse udenfor hjemmet, tidligt misbrug, udstødelse….

 

Jeg vidste godt, at der er et sammenhæng mellem traumatiske oplevelser tidligt i livet og hjemløshed og jeg vidste godt, at det havde flere konsekvenser for mennesker, der er hjemløse end blot det ikke at have en bolig. Jeg skrev en klumme om det for fire år siden, men allerede i 1992 skrev jeg om det i min disputats om yngre hjemløse.

Det var den samme række af traumatiske begivenheder jeg beskrev som Cockersell skriver om. Mistrivsel i barndomshjemmet varierende fra simpel med vedvarende omsorgsvigt til gentagne tilfælde af vold. En skolegang præget af mobning og nederlag. Anbringelse udenfor hjemmet. Tidligt begyndende af misbrug af rusmidler og følgende udstødelse af familie og venskaber. Sådan havde livet formet sig for størstedelen af de yngre hjemløse jeg talte med, uanset hvilket samfundslag de så hørte til i.

 

Skade på evnen til at bruge samfundets institutioner

 

Jeg vil gå så langt, at jeg vil påstå, at det er et svigt hvis ikke vi indser, at langt de fleste mennesker, der er hjemløse har sår på sjælen, oftest ikke bare et enkelt men en stribe, og uden at tilbyde dem en psykoterapeutisk baseret hjælp bliver det at føle sig udenfor og hjemløse en kronisk tilstand.

Jeg konkluderede dengang, at det havde skadet deres evner og muligheder for i større eller mindre omfang at benytte samfundets institutioner, i den allerbredeste betydning af ordet. De var simpelthen ikke blevet socialiseret til at opfører sig som flertallet. Og at det var den sande årsag til, at de havde en betydelig risiko for at blive hjemløse. Jeg blev dengang opmærksom på, at det krævede en særlig forståelse at hjælpe og at støtte.

I de mange år der er gået siden jeg beskrev dette har det været stort set umuligt at få skabt ørenlyd og dermed forståelse for denne væsentlige (med)årsag til hjemløshed.

Nu dumper så denne bog ned, som går det skridt videre end jeg gjorde, og inddrager det at komme sig gennem en formel psykoterapeutisk indsats. Jeg forstår det – og forstod det for så vidt også dengang – sådan, at det at få en bolig i sig selv slet ikke er tilstrækkelig hjælp, og heller ikke hvis bolig, støtte og omsorg går hånd i hånd.

Jeg vil gå så langt, at jeg vil påstå, at det er et svigt hvis ikke vi indser, at langt de fleste mennesker, der er hjemløse har sår på sjælen, oftest ikke bare et enkelt men en stribe, og uden at tilbyde dem en psykoterapeutisk baseret hjælp bliver det at føle sig udenfor og hjemløse en kronisk tilstand.

  2 comments for “Preben Brandt: Traumerne er ikke et, men mange ar på sjælen

  1. Lis Dorthea Adolph
    19. marts 2019 at 3:39

    Jeg har erfaret at de traumer der beskrives ikke kun er vedrørende hjemløshed. Jeg har selv været anbragt i en voldelig plejefamilie, har været gift med en voldelig mand, blevet mobbet igennem min skolegang, fået fjernet mine drenge igennem det meste af deres barndom, været i misbrugsmiljø men jeg har aldrig været boligløs. Traumer følger mig stadig og jeg skal passe rigtig godt på mig selv, især når det drejer sig om offentligt ansatte indenfor børn og unge. Jeg bliver aldrig hel igen og dette faktum har jeg accepteret. Men ja, en indsats af ovenstående karakter er nødvendig for at kunne ændre de mønstre som sidder så godt fast.

    • mikael
      19. marts 2019 at 17:54

      Jeg er partsrepræsentant. Jeg har også med skrøbelige mennesker at gøre og er derfor helt enig med dig i, hvad du skriver. Komplekse traumer relaterer sig ikke til éen begivenhed, men til striber af dem. Hver af dem ville have sat sig i sindet hos alle andre som et traume. Gid nogen ville puste dig i øret og få dig til at le hver dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.