Mit politiske partis program

Mit eget politiske partiprogram – Mikaels partiprogram

 

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

 

 



Mikaels politiske partiprogram

Et andet Danmark”

    1. Af Mikael Hertig *

* Cand. scient. pol. Politisk CV vedlægges som bilag

Forord

Jeg ville helst ikke lave noget parti. Så hvorfor lave et partiprogram? Fordi jeg livet igennem har beskæftiget mig med politik; i den forbindelse har jeg en oplevelse af, at hvis jeg skulle stå fast på det værdigrundlag, som jeg i 1966 blev medlem af Det Radikale Venstre på, så ville jeg havne til venstre for SF. Ingen står stille. Hverken jeg eller den politiske kultur, vi lever i. Mit parti må derfor være opmærksom på den politiske og historiske kulturs ændringer i det almindelige fælles værdigrundlag. Mit parti må ikke være følgagtigt, og ændringer i værdigrundlaget skal offentliggøres og deklareres.

Partierne har udviklet sig til nogle rodebutikker. De, der kalder sig liberale, har aldrig været konsekvente i bekæmpelsen af monopoler og karteller. De socialistisk orienterede partier har beskæftiget sig forbavsende lidt med samfundets grundkonstruktion, men forholdt sig mere med stillingtagen til småbitte tilpasninger til finansloven, mens spørgsmål om ejerskab til produktionsmidler i nye former (andel, centralisme?) ligger brak.

Under sådanne omstændigheder risikerer også de blive slugt op af tidens og pressens dagsordener. Vi trænger til mere modstandskraft, resiliens.

Derfor vil mit partiprogram tage sig ret underligt ud. Det tager meget mere stilling til ellers glemte eller oversete problemstillinger, ganske enkelt fordi jeg anser dem for vigtige. Det er måske derfor, der efter min opfattelse er brug for det. Jeg håber på forståelse. Det er mægtig abstrakt, og lur mig, om ikke der findes indre modsigelser. Men man skal jo starte et sted….

Jeg trænger til hjælp. Enten laver jeg sgu partiet, eller også tager jeg imod velmente gode råd.

Mikael Hertig

Politikudvikling og -forståelse

“Værdigrundlag og viden er som lås og nøgle”

Den sociale virkelighed eksisterer. Den sanses, fortolkes og forstås af mennesker. Forholdet mellem værdigrundlag og viden er som en slags dobbelt lås og nøgle. Uden virkelighedsforståelse er er intet værdigrundlag. Uden værdigrundlaget er der ingenting til at forstå virkeligheden med. De virkeligheder, vi hver især færdes i, er bundet af tid og rum. Det dialektiske forhold mellem virkelighed og værdigrundlag er udgangspunktet for store oplysningsfilosoffer som David Hume og Immanuel Kant.

“Det logiske kløft mellem “er” og “bør”

David Hume’s guilloutine. Hume konstaterede, hvordan de politiske diskussioner også i hans tid var præget af, at skribenter eller talere hele tiden ukritisk blandede det beskrivende sammen med det ønskelige. Det kaldtes “the logical gulf between “is” and “ought”. Hume opgav at ville opdrage politikere og debattører til konsekvent at skelne mellem deskriptivt og normativt, men henstillede, at vi rettede vores kritiske opmærksomhed på den mekanisme.

Hans påstand var, at man ikke uden videre kan slutte fra “bør” til “er” eller omvendt. Hvis et problem kan beskrives som spændingen mellem en konstateret tilstand og et ønske, så ligger der en form for systematisk stillingtagen til, hvordan problemet skal angribes, så tilstanden kan ændres. Heri indgår også, hvilke anstrengelser der skal til for at nu så langt. og om man hellere skal lade problemet være uløst. Det er for mig et centralt udgangspunkt, at i det kritiske arbejde med at sammenstille normativt og deskriptivt, bør det ske så systematiseret som muligt.

Kants kritik af den rene fornuft

Kants kendteste citat handler om, de to ting, der undrer ham: Stjernehimlen over ham og driften til at ville det gode, det kategoriske imperativ inden i ham. Imellem den store fysiske verden udenfor kroppen og hans legeme var der vejen fra sansning og oplevelse via hjernen, det fortolkende led – og ideen om godt og ondt som den usagte sociale dimension.

Kant udviklede begrebet ’kategorier’. Som jeg bruger ordet, betyder det filtre, vi bruger til at forstå virkeligheden med. Hermed er vejen banet til senere sprogfilosoffer som fx Wittgenstein. Når jeg somme tider diskuterer tro med andre, kan jeg finde på at spørge: “Eksisterer talrækken i virkeligheden?”. Som jeg ser det, er matematik og logik ligesom sproget selv redskaber til at beskrive og forstå virkeligheden med, men eksisterer kun som fælles referensramme i sociale sammenhænge. Kategorierne findes ikke i den fysiske virkelighed, men i vore hjerner som redskaber til at forklare og forstå verden med.

Videnskabelighed

Mit politiske parti skal respektere videnskabelig viden. Hvad der er videnskabeligt, er altid et spørgsmål om metode. Det er ikke name-lending og dybe knæbøjninger for respekteret viden, der tilsidst afgør, om noget er videnskabeligt eller ej. Det er metoden. Den svenske nobelpristager Gunnar Myrdal sagde, at selv om al videnskab har et subjektivt udgangspunkt, havner det ikke i fuldstændig relativisme, fordi “virkeligheden i en videnskabelig undersøgelse skal kunne sparke tilbage”. Hvis man ikke giver virkeligheden i sin undersøgelse en chance for at svare uventet, er det ikke videnskab.

Forskeren har sine hypoteser, sine antagelser, sin interesse, sine fordomme. Men nysgerrighed griber hende. Hun vil undersøge, om de passer. Forskellen på det videnskabelige (eller den gode undersøgende journalistik) og den uvidenskabelige (eller den elendige journalistik) er netop, at virkeligheden tæller som det eneste. Scenen er sat. Men metoden skal overholde almindelige standarder, og den skal med Max Webers fine formulering være “einfühlungsmässig Nacherlebbar”.Det indebærer, at metoden skal fremgå som dokumentation. Hvis ikke der er adgang til den, så kan andre ikke give det venskabelige nik, der må gå forud for en egentlig efterprøvning. Og hvad der ikke kan få dette nik, må forkastes.

Man kan politisk prioritere, om et emne er vigtigt eller ikke. Men man skal ikke kunne tillade sig at underkende accepteret videnskabelige artikler eller konklusioner på andet end metoden.

Jeg kan ikke støtte noget parti, der tilrettelægger undersøgelser ved at forudbestille et ønsket resultat, og som frasorterer empirisk viden for at tilpasse den virkelighedsbeskrivelsen til en politik, der skal varetage en anden interesse end den, man påstår. Den grad af hæderlighed, der skal til, må operationaliseres.

Det er gået op for mig de seneste år, at hæderligheden altid er problematisk, når der skal udøves magt. Som Macchiavelli skriver, “Interessen lyver aldrig”.

Værdigrundlag skal specificeres i teori og praksis

Både i politik og i videnskab må mit parti følge princippet om altid at bestræbe sig på at specificere sine værdipræmisser så godt som muligt, også i den konkrete sammenhæng. Det er imidlertid et mål, der næppe kan opnås fuldstændigt. For at understøtte dette krav skal mit parti så vidt muligt og helst skriftligt kunne gøre rede for sine værdikonflikter, det vil sige de tilfælde, hvor det på den normative side er nødvendigt at afveje forskellige principielle normative hensyn mod hinanden.

Samfund og menneske

Meta. Den europæiske grundopfattelse af mennesket er, at det er uendelig værdifuldt, “skabt i Guds billede”. Individet er på den ene side alenestående, på den anden et socialt flokdyr. Mennesker overalt lever livet igennem i fællesskaber. Meningen med menneskelivet forstås gennem de relationer, hver enkelt fødes ind i og skaber liv igennem. Samfundets indretning er rammen for individets sociale livsudfoldelse. Alle partier forudsættes at ville operationalisere det ideelle rammer for det gode liv. De fleste partier hævder at ville skabe gode rammer for alle mennesker. Mit parti insisterer på at alle skal kunne være i det gode samfund. Samfundet hverken kan eller skal gøre folk lykkelige. Men det skal medvirke til at danne de rammer, lykkelige liv kan udfolde sig indenfor.

Modstanden mod racisme, etnocentrisme og xenofobi er helt fundamental. Kun den form for kærlighed til de sociale sammenhænge, vi indgår i, som giver plads til fremmede og som udgangspunkt ser dem som venner, er indeholdt i mit partiprogram. Derfor er tilslutningen til FN’s verdensmål en stadig inspirationskilde. Vi kan ikke altid det gode (Læs Paulus), men bestræbelsen på det er universel.

Demografisk politik. Ligesom andre industrialiserede samfund fødes der i Danmark færre børn end de 2,0, der alt andet lige skal til for at reproducere egen arbejdsstyrke. Når indbyggertallet alligevel stiger, skyldes det længere levealder og det forhold, at flere indvandrer end udvandrer. Det spiller også en rolle, at der går mange år, fra kvinderne debuterer seksuelt, til de får det første barn. Kombinationen af, at kvinderne føder deres børn sent og føder lidt for få børn skader samfundets overlevelsesevne. Siden den hygiejniske revolution med adskillelsen af rent og urent drikkevand nedbragte børnedødeligheden, og siden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, har familierne valgt fortrinsvis at stifte familier på et tidspunkt, hvor der var opnået stabile indtægtsforhold. Individuelt kan det forekomme rationelt, men samfundsmæssigt bør der tages politiske skridt, der kan føre til flere og tidligere børnefødsler.
Demografien peger på et problem: En uhensigtsmæssig vandret indkomst–fordeling, altså fordeling af indkomster og formuer, fordelt på alder. Blev den mere ligelig, ville det påvirke de andre systemer: Bosætningsmønstre, uddannelse, erhverv etc. positivt, og rigdom ville spille en mindre rolle i den almindelige livsudfoldelse.

Offentlig og privat sektor

Meta. Et moderne samfund som det danske kaldes i en slags fagterm “blandingsøkonomi”. Det betyder et samfund med en stor offentlig og en stor privat sektor. I mit parti er det derfor helt afgørende, at opgavefordelingen mellem offentligt og privat optimeres. Det kræver en offentlig og fokuseret debat om, hvordan relationerne mellem sektorerne bør indrettes. Enhver beskrivelse, der ideologisk påstår på forhånd, at den private sektor er effektiv, og den offentlige sektor udelukkende er et omkostningssted, skal og må forkastes. Det er ideologiske udsagn på den dårlige måde, fordi det fremtræder som deskriptivt, men overvejende er normativt.

“Hvorfor skal vi dog udbyde et velfungerende offentligt beredskab på Frederiksberg til et privat monopol?”
Mads Lebech, konservativ borgmester.

“Idiot” er oprindelig et græsk ord, der betyder ’privatmand’. Overførelse af opgaver fra den ene sektor til den anden skal begrundes på et kvalificeret grundlag, og de mange udsalg af offentlig infrastruktur har næppe gavnet økonomien i det lange løb. Bagklogskab viser, at det har ruineret og ødelagt samfundet. Eldistribution, telefoni, lufthavne, jernbanedrift, vandforsyning bør eller burde ikke nogensinde omdannes til private monopoler.

I hovedtræk er grundsynspunktet her, at der skal sondres mellem de steder, hvor den private sektor kan levere reel konkurrence og de steder, hvor det ikke i praksis lader sig gøre. Monopoler og karteller bør og skal forbydes helt. Det kan være et selvstændigt argument for at nationalisere et marked, at der er tale om monopol- eller karteldannelse. Omvendt er kritik rettet mod den offentlige sektors tendens til selv at udvise monopolagtig adfærd ofte berettiget. Derfor skal eksisterende instanser som Rigsrevisionen styrkes, så helt traditionelle undersøgelser og blotlæggelser bliver hyppigere og får større politisk effekt.

Konkurrenceudsættelse er en fin ting. Mit parti er tilhænger af konkurrence, hvor der er tale om varer, der har mange udbydere, høj gennemsigtighed, mange aftagere, mange udbydere. Det hedder i den den finere økonomiske teori “fuldkommen konkurrence”, men er en idealtype, vi næppe kan realisere helt.

Danmark lever i en politisk forligskultur. Risikoen ved de mange bindende forlig er, at hensigten med en institution og derfor dens indretning forplumres af studehandlernes indre modsat rettede hensyn. Forskellen mellem det ægte og det uægte kompromis består i, at forplumringen undgås; det vil sige, at der opnås en enighed om formål, retning og indretning. Mit parti vil gerne deltage i forhandlinger, men der må være grænser for forplumringen.

Mit parti ser den offentlige sektor som kvalitets- og retningsskaber for det gode samfund. Infrastruktur i bredeste forstand er trafik, forsyning af (el, vand, varme), public service, uddannelse, forskning, socialvæsen, sygehuse og læger, daginstituioner.

Dynamikken i forholdet mellem offentlig og privat sektor skal udformes i så dyb en forståelse for hver sektors egenart som sig selv. Den offentlige sektor skal ikke indrettes, som om den er privat, og den private skal ikke unødigt institutionaliseres.

Samfundenes juridiske indretning

Deskriptivt. Danmark er ikke bare en nationalstat, men består af tre lande med hver sin identitet. Regering og folketing fungerer som en ny slags kolonimagt overfor Grønland og Færøerne. Samtidig indgår Danmark i “verdenssamfundet” som et land blandt andre lande. Danmark har tilsluttet sig FN’s Charter og Menneskerettigheder og en stribe konventioner. Som medlem af EU og NATO indgår vi i fællesskaber, der træffer beslutninger med retlig gyldighed her i landet.

Normativt. Mit parti er humanistisk. Dets bevidste værdigrundlag bygger på kerneværdierne i menneskerettighederne. Ultimativt er lighed både mål og middel. Det gælder verdens indretning som det store fællesskab. Spændingen mellem de beslutninger, der træffes i internationale fora med gyldighed for Danmark, og udgangspunktet i, at folketing og regering er de eneste institutioner, der tilfører gældende regler legitimitet, er et væsentligt problem, der ikke ser ud til at være løst, selv om de gældende love er blevet til udenfor landets grænser. Fokus i et demokrati bør rettes mod de faktiske forhold, og diskussionerne om, hvordan fælles problemer løses skal altid finde sted, før beslutningerne bliver truffet. Og det vil så sige i de fora, hvor de reelt træffes.

Rigsfællesskabet skal udvikles til et fællesskab af frie lande, der selv vælger deres veje, og som hver har den formelle suverænitet over sit territorium.

Forfatning og Grundlov

’Forfatning’ er her defineret som et bredere begreb end ’grundlov’.

Da vi her i landet har lidt urimeligt under den vildfarelse, at grundloven er svær at ændre, står de mest upassende ting fortsat i den. Det fortæller noget om forholdet mellem jura og virkelighed. Det bør ændres gradvist til noget mere forståeligt. Juraen bør fortsat have en plads i den folkelige bevidsthed; det er den, der skal levere den fornødne opbakning til styreformen. “Med lov skal land bygges”. Det er et europæisk princip, som i Danmark først blev til med Jyske Lov, det vil sige fra omkring 1240.

Grundlovens gradvise tilpasning. Grundloven er ændret flere gange på specifikke områder, idet proceduren for grundlovsændringer er overholdt. Det vanskelige ser for mit parti ud til at bestå i, at denfremstår som et sammensurium af emner og derfor ikke udgør noget samlet afstemningstema. Det problem løses ved at lade grundloven ændre på specifikke områder, nogle få forslag ad gangen.

Konkret forslag: Anklagemyndigheden skal frigøres fra Justitsministerens instruktionsbeføjelse og opnå en uafhængig, domstolslignende status. Politiet derimod skal fortsat sortere under regeringen / Justitsministeriet.

Forvaltningsrettens beskyttelse af borgerne bør genoprettes, endeligheds­klausuler fjernes, og bør der indledes et grundigt arbejde for at indføre forvaltningsdomstole. Visse former for magtfordrejning i offentlig forvaltning bør kunne medføre direkte strafansvar for politikere og embedsmænd.

Finansministeriets indblanding indenfor andre ministeriers ressort skal bringes til ophør.

Kriminalitet

Tough on crime” skal ommøbleres til et mildere straffesystem, der resocialiserer. Hvor straf samlet set ikke virker, skal andre sanktionsformer fremmes. Ofre skal beskyttes, men gerningsmænd skal så hurtigt som muligt have deres værdighed i samfundet tilbage.

Udlændingepolitik

Danmark skal følge internationale regler, tage sin part af den fælles byrde og i øvrigt gennem internationalt politisk arbejde mindske behovet for, at mennesker tvinges til at bryde op fra deres hjemlande. Familiesammenføringer genindføres, repatrieringspolitikken humaniseres. Integrationspolitikken får midler til at fungere. Indespærring af personer på tålt ophold stopper, der må kunne findes bedre løsninger. Børn og børnefamilier behandles ud fra humanistiske principper og i overensstemmelse med internationale konventioner og deres forudsætninger. Integration for fuld hammer.

Uddannelse og forskning

Førskolealderen

Babyer og småbørn skal udfolde sig i et undrende, legende pædagogisk miljø, tilpasset deres alder og med tilpas voksenkontakt til deres alder. Ideen om, at babyer først og fremmest har brug for at være sammen med jævnaldrende, kan fint modificeres. Opbygningen af selvtillidens grundform vigtigere end færdigheder. Personligheden dannes tidligt. Tillid, undren og selvtillid hører hjemme her.

Folkeskolen

Danmark trænger til et fundamentalt opgør med forestillingen om, at boglighed og kreativitet er hinandens modsætninger. Intelligensdyrkelsen skal modificeres, indtil alle reelt får mulighed for at udfolde deres kreative, sproglige og faglige talenter.

Enhver idé om, at der ikke er teknisk beherskelse i såvel sprog som musik, idræt og billedkunst er kritisabel og må forkastes som vildfarelser. Det indebærer også, at glæden som de fleste vokser op med, deres egen indre drivkraft skal med i al undervisning.

Skal alle være med, skal der sættes systematisk ind imod ordblindhed og lignende, så livsudfoldelsen ikke får et knæk på grund af falske forestillinger om manglende intelligens.

Eksamener, karaktergivning og lignende skal reduceres og erstattes af dialog.

Overbygningsuddannelser til folkeskolen

Teenagerne skal ikke afkræves planer med deres senere liv. Det må flaske sig til den tid. Pubertetsårene er spændende på alle mulige ledder og kanter. Usikkerheden ved overgangen til voksenlivet skal have plads. De håndværksmæssige og de boglige uddannelser og deres fag må gerne blandes i højere grad. Dog må forretningsmæssig træning til handel gerne udskydes til de mellemlange og længere uddannelser.

Klassisk dannelse og livsforståelse er vigtig som en del af uddannelsernes værdiformidling. Her spiller sang og musik en kæmpe rolle, dels som morgensang hver dag, dels i de enkelte fag. Ingen sprogtime uden en sang.

Til moderne dannelse hører evnen til at kunne programmere. Børn og teenagere skal kunne programmere til et nogenlunde tilfredsstillende niveau. Teknisk set vil det sige linjeorienteret, også uden “peg og klik”.

Uddannelserne her skal være foreberedende uden unødig specialisering til det senere liv. Det skal være kundskabs-, kunnens- videns- og forståelsesorienteret.

Hvad enkelte fag angår, bør kulturgeografi genindføres med større vægt. Forståelsen for klima, biologi, forurening og så videre skal indgå i den daglige undervisning.

Mellemlange og lange uddannelser slås sammen

Tanken er, at alle fag gøres til moduler i en uddannelse, som den uddannelsessøgende med tiden selv stykker sammen. Kravene til at optagelse på en anden uddannelsesretning specificeres i et forløb. Fx vil grundkrav til fx sprog, matematik, statistik, filosofi, psykologi, musik eller håndværksmæssige færdigheder være indbygget i opbygningen af en uddannelse på mere end basisniveau.

Tanken er også, at personer, der ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet, senere kan vende tilbage til uddannelsessystemet livet igennem uden væsentligt indkomstbortfald. Læs mere om overførselsindkomster og beskatning andre steder. Et forbillede med hensyn til videreuddannelse, men ikke med hensyn til finansiseringsmodellen kan måske studeres i Schweiz.

Forskning

At være forsker indebærer, at man møder verden med undren og prøver at stille spørgsmål til virkeligheden. Ikke al aktivitet af den slags behøver finde sted på det højeste niveau. Til at begynde med indebærer den blot evnen til at prøve at gøre erfaringer. På den måde er den nærmest modsat skråsikker viden, der risikerer at blive formidlet i undervisningssystemerne uden den rest tvivl, enhver form for viden nødvendigvis altid må afæske. Viden, kunnen, tvivl og tro hænger sammen, og ingen kan gå en dag igennem uden at bygge sine handlinger på gætterier og antagelser, som vi snyder os til at tro skulle være gangbar viden.

Videnskab søger enten at forklare lidt af virkeligheden eller at forstå den. Det lyder ret enslydende, men er to forskellige fænomener. Dannelsen overalt i samfundet ville kunne hæves betydeligt, hvis mange flere lærte ikke at blande de to fænomenter sammen – for eksempel ved generalisationer om fremmede menneskers personlige og kulturelle egenskaber (“Etiopiere, muslimer er kriminelle”). Til videnskab hører os afgrænsningen til det, vi undrer os mest over og dybest set ikke forstår – fx kærlighed. Ingen konklusion her, men plads til tro, undren, tvivl, nysgerrighed. Set på den måde starter forskningen som en form for kreativitet i skolernes undervisning, så lærdom og undren hænger sammen som brikker i et puslespil. Forberedelsen tilgod forskning ligger derfor – også uden kunstig lobhudlen – i den daglige undervisning. Man bliver ikke forsker på den måde, men skolelivet igennem er hemmeligheden jo bundet til en arbejdsform.

Værdiformidling handler om at vise samfundets kulturelle ideer om godt og ondt i hverdagen. Ideen om, at de offentlige skoler, gymnasiale uddannelser og universiteter skulle være værdifri, er strengt tage illusorisk. Imidlertid har tanken om objektivitet og værdifrihed smadret alt for meget. Engagement er nu engang knyttet til den enkeltes holdning til livet. Uden engagement får man den dumme skole, den værdiløse undervisning og sidst den værdiløse forskning. Intet af dette kan Danmark i det lange løb leve af.

mikael hertig, farveportræt

Mikael Hertig

Presse og Public Service

Ved Public Service forstår mit parti den form for pengemagtsuafhængig formidling af nyheder, informationsvirksomhed, drama og kultur uden skelen til økonomiske interesser. Dertil hører en alsidighedsforpligtelse. Leflen og popularitetsjagt i den forbindelse skal reduceres mest muligt.

Deskriptivt: Public Service har fået en så bred betydning, at alt, der modtager offentlig støtte er public service. Det duer ikke. Støtte til privatejede pressevirksomheder må kaldes noget andet.

Normativt. Danmark bør have en eller flere totalt reklamefrie nyheds- og kulturinsitutioner, hvor kernen er nyhedsjournalistik og reportager, og som også giver plads til den ellers ret forsømte venstrefløjs synspunkter.

Økonomisk politik

Kernen i samfundets politiske udvikling og retning ligger i den økonomiske politik. Kun gennem en gennemtænkt økonomisk politik kan andre mål realiseres. Omstilling koster altid penge, og Mikaels parti bygger på den model, at der skal sås, før der kan høstes.

Normativt.

“…og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt…” Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

Målet for den økonomiske poltik er at skabe et forholdsvis velstående samfund, hvor få har for meget og ingen for lidt. Fattigdom er en politisk indført epidemi. Derfor er udryddelsen af fattigdom altid det første mål for den økonomiske politik. Resten af økonomien må indrette sig herefter.

Lodret indkomst(om)fordeling. Herved forstås indskomstudligning mellem rige og fattige, målt både på formuer og på indkomster.

De seneste mange års austerity skal afløses af en nykeynesiansk økonomisk politik. Der genindføres formueskatter, og ejendomsbeskatningen ændres, så der altid betales skat af værdistigningen på privat ejendom. Progressionen i indkomstskatterne genindføres.

Fattigdommen skal minimeres, gerne til 0. Familier og børn skal sove trygt, også sidst på måneden. I et rigt land fortjener ingen at sulte, spare på tandlægen eller tøjet, ingen at sende afbud til fødselsdag etc.

Jeg er sikker på her at udsætte mig for den sædvanlige kritik for blåøjethed. Jo, der skal ske noget konstruktivt og godt for folk ud i misbrug, social desparation etc.

Vandret indkomst(om)fordeling. I Danmark har løndannelse og begunstigelse af boligejerskab begunstiget beskæftigede i aldersgruppen mellem 30 og 60. Vi har vænnet os til som en helt naturlig ting, at uddannelsessøgende skal arbejde ved siden af studierne og alligevel have en samlet indkomst noget nær fattigdomsgrænsen. Det har man anset for uproblematisk, fordi uddannelse skaber grundlag for indkomst på et senere tidspunkt i de pågældendes liv. Uddannelserne må formodes af blive forringet af, at studerende arbejder meget ved siden af studierne. Det ønsker Mikaels parti at gøre op med. De unge bør tilbydes bolig- og studievilkår, hvor det at få børn tidligere forekommer rimeligt og naturligt.

Den vandrette indkomstfordeling samfundets reproduktion af arbejdskraften. Derfor skal der tages initiativer, der gør det mere gunstigt at få børnene tidligere, og at få født flere børn. Det kan formentlig kun ske ved, at der flyttes rundt på den vandrette indkomstfordeling.

Administrativt

Da Danmark via sit medlemskab af EU har overladt en del indflydelse via det Europæiske Semester, konvergensregler, EES med videre til EU’s organer, har det medvirket til administrativ skævtrækning i forholdet mellem Finansministeriet og ressortministerierne. Regeringen har overladt det meste af økonomistyringskompetencen til EU. Mikaels parti vil forberede en ny position i forhold til et EU, der fører en inflationsangstpræget økonomisk politik. Overskuddet på betalingsbalancen de senere år har medført, at den kolossale kapitalophobning er fundet sted i den private sektor, samtidig med at skattebasen er udhulet. Det har medført mangel på offentlige infrastrukturinvesteringer. Kapitalophobningen i privat regi kommer ikke almenvellet til gode.

Keynes var den økonom, der klarest så sammenhængen mellem offentlig og privat sektor i et samfund. Den nyliberale incitamentsøkonomi tænker mest i marked og incitamentsstyring, og den har en tendens til at ville bekæmpe den offentlige sektors egenart ved at arbejde for, at den virker, som om den var privat. Det gælder dog næppe skattevæsenet, som bare sejler. Netop når man som Mikael parti vil sikre en optimering af dynamikken mellem offentlig og privat sektor, er det helt nødvendigt at forkaste ethvert tilløb til en model, der overhovedet ingen konsekvent holdning har til, hvad samfundet bruger sin offentlige sektor til, hvor ’administration’ konsekvent sidestilles med ’overflødigt bureaukrati’. Økonomi og politik rummer gensidigt nøglen til hinanden.

Pengeinstitutter

Bankerne har hidtil opbygget tillid gennem de overskud, de har skabt. Pengeinstitutterne har gennem den offentlige dereguleringspolitik kunnet geare kreditskabelsen i uhørt omfang. Pengevæsenet hører fundamentalt til den offentlige sektor, og tilliden til det skal kunne erhverves gennem andre kriterier end profitter. Penge er ikke nogen normal vare, men likvide krav på staten.

Mit parti vil rekonstruere pengeinstitutterne, så tilliden måles på nye måder. Det skal undersøges og drøftes indgående, hvordan det skal ske. Bankerne bør helt eller delvist fungere som samfundsejede.

Erhvervspolitik

Mikaels parti vil deltage i udviklingen af en dynamisk erhvervspolitik. Den offentlige sektor er uden sammenligning Danmarks største indkøber. Nyskabelsen her er en stor omlægning af den offentlige sektors indkøb hvad angår projekt- og serviceudbud af nye produkter i ordets egentlige forstand.

Derfor foreslås det, at man med inspiration fra USA samler sig om efterspørgselsstyret innovationsdannelse som SBIR. Det er ikke den genidyrkende innovator, der er kæmpen her, men den offentlige efterspørger, der i stedet for hovedløst at kaste sig over etablerede aktører satser på dannelse af nye firmaer til løsning af i forvejen ved konkurrencer (interne!) definerede behov, der hidtil har været udækket.

I det hele taget bør den offentlige støtte til erhvervslivet ske på samfundets betingelser, ikke efter old boys netværks behov. Succes’er som Novo, Vestas og andre var aldrig blevet til uden offentlig medvirken og støtte. Nutidens underlige sondring, hvor alt hvad der er privat, anses for vækstskabende, og hvor alt, hvad der er offentligt, ligger samfundet til byrde, er en sådan kimære, ar mit parti ikke kan deltage i videreformidling af sådan tankegang, endsige lovfæste den.

Imperialisme, kapitalisme og international finanskapital

Det er forkert, hvis nogen tror, industrialiseringens tid er overstået. Vi er stadigt mere og afhængige af varer. Men de produceres ikke i de tidligere industrilande. Kort sagt er mange industriarbejdspladser set flyttet ud af Europa og til Asien. Det gælder indenfor beklædning, biler og elektronik. Råvarerne hentes i fx Afrika, minerne ejes af vestlige konglomerater, mens fattigdommen stadigvæk er udbredt i Afrika og Asien.

Dereguleringen på finansmarkederne har medført, at antallet af ejere af en kaffebønne undervejs fra plantagen til supermarkedet afhænger helt af, hvor interessant kaffen er interessant spekulanterne på kaffebørserne i New York og London.

Varestrømmene er nødvendige, også for finanskapitalen. Penge kan i form af valuta godt optræde som en slags vare for sig selv, men ultimativt er omsættelige goder, herunder også kapitalgoder som ejendomme, jord og fabrikker nødvendige. Snylteren skal have sit sukker, sin næring af noget, der findes.
Men gearingen – flytningen af fortjeneste fra produktionsomkostningerne på varen til spekulation har fejret store triumfer med austerity og neoliberal økonomi.

Da Mikaels parti er et kristent parti, der til enhver tid sætter den almindelige menneskelige værdighed højere end penge, spiller opgøret med det nuværende rigdoms- fattigdoms-regimente, både nationalt, indenfor rigsfællesskabet og internationalt en afgørende rolle.
Opgørets form vil afhænge af de aktuelle muligheder. Mikaels parti er ikke modstander af EU, men vil tilslutte sig internationale bevægelser som DIEM, der i det lange løb vil omstrukturere EU til at blive mindre imperialistisk og mindre kapitalistisk domineret. Det internationale samarbejdsniveauer nødvendigt, men den nuværende struktur er for imperialistisk.

Sikkerheds, forsvars- og udenrigspolitik

Selv uden de helt aktuelle trusler fra præsident Trumps side (2019) er det nødvendigt at udvikle en sikkerhedspolitik, der på mellemlang sigt bringer Europa i stand til at forsvare sig selv. Truslerne vil i det lange løb både komme fra Kina og Rusland, men formentlig også USA. Det indebærer, at Danmark tilpasser sig på en forsvarlig måde til en ny verdensorden, der principielt risikerer at bygge på Kinas nuværende ikke særligt humanistiske menneskesyn.

Samtidig er begrebet forsvar under ommøblering. Militær magt bygger på, at man skal sikre, forsvare eller vinde kontrol over enten et territorium, en befolkning, dele af en befolkning eller tilsvarende ud fra en given interesse. Før var denne interesse territorial. Moderne infiltrations- og påvirkningspolitik antyder, at der for færre midler end de mest manifeste og militære kan vindes indflydelse eller kontrol, kan destabiliseres etc. Interessenter med færre midler vil derfor være henvist til manipulation, påvirkning, terror og lignende.

De nuværende diskussioner om fake news viser, at der begås endog mange fejl i begrebsdannelsen. De negative konnutationer forudsætter, at den interesse, man prøver at organisere sig imod, kan identificeres som ond.

Da vi lever i en ideologiforvirret tid, er denne forudsætning sjældent helt opfyldt. Skræmmebillederne kan være sande: Der infiltreres formentlig fra Rusland, der måske søger at destabilisere frie valg i vesten. Da Rusland jo ikke selv har den slags, har diktaturet set i lyset af den spekulation en dobbelt fordel. Fejlslutningen opstår, når verdensbilledets mangel på komplethed ikke tegnes. Der er også amerikanske eller kapitalistiske interessenter, der tegner vores verdensbillede via medierne hver eneste dag.

Vores indbyggede moralske kompasser, der skelner godt fra ondt, kan snydes. Vestens billede af kommunismen som entydigt ond faldt væk med murens fald, og der gik kun kort tid, før terrorisme og islamisme kunne sættes i stedet.

I mit parti vil vi prøve gennem konference-, artikel- og forskningsaktiviteter at fokusere mere på den side af ideologiorienteringen.

Arbejdsmarkedspolitik

Det er vigtigt for mig, at flexicurity (=den danske model) så vidt muligt genindføres. Det vil sige, at dagpengeperioden ved ledighed forlænges til at virke robust under lavkonjunkturer. Kunne der laves et instrument, der tilpassede længden af ledighedsperioden til konjunkturerne, ville det være ok.

Kontanthjælp i sin nuværende form skal op på det niveau, der gælder for førtidspension, og dagpengenes minimums sats, og rådighedsbegrebet og navnlig kontrolindsatserne bør vendes til at være tilbud. Mentalt nytter det ikke at sætte smadrede eksistenser under yderligere pres. Først og fremmest vil det være passende at tilbyde undervisning med løn i ledighedsperioder, så personer sømløst kan hoppe ind og ud af undervisning og arbejde eller blande det, så undervisning og arbejde tilsammen fylder arbejdsugen ud.

Et særligt problem udgør syge, ramt af forskellige lidelser. Udenfor det egentlige arbejdsmarked er der en konstant andel af befolkningen, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Om det er arbejdsmarkedet, der ikke vil have dem, eller det er dem, der ikke vik ind på arbejdsmarkedet, aner jeg ikke. Men jeg har da konstateret, at når det lykkes nogle sådanne personer at få førtidspension, blomstrer de op, fritaget for snærende kontroller, og deltager i frivilligt arbejde eller i foreningslivet.

Derfor må bøtten vendes om ud fra den simple iagttagelse, at overdreven kontrol ikke bare ødelægger tillid, men også nedbryder selvtillid. Kort sagt ser sådanne foranstaltninger ud til at være nytteløse for mig, og som nævnt må disse personer hellere frivilligt gå til porcelænsmaling end beskæftige et hav af mentorer og selvbestaltede hjælpefirmaer. Gennemsnitslønnen for hele arbejdsstyrken var i 2017 229.000 kroner efter skat og 320.000 før skat. Det vil sige inklusive kontanthjælpsmodtagere, men eksklusive førtidspensionister. En mere rimelig fordeling af indkomsterne ville på papiret kunne sikre enhver en passende indkomst. (Husk, at kontanthjælpsmodtagere, studerende på su og tilsvarende allerede er med. )

Ideen er i højere grad end nu at adskille indkomstdannelsen fra arbejdsindsats og produktivitet, at lønne folk under uddannelse etc. som omtalt andetsteds.

Grundbetragtningen er, at det interessante for menneskene ikke er, hvad de betaler i skat, men om de dels dels en slags økonomisk sikkerhed, dels et passende disponibelt beløb at leve for, når de faste udgifter er betalt.

Miljø, klima og energipolitik

Klima.

Scaleøkonomiens forbandelser må brydes. De europæiske samfund har investeret kolossale ressourcer i en infrastruktur, der truer verden. Men der er set ud fra et rent økonomisk rationale godt afkast i at fortsætte den sorte økonomi. Tidsperspektivet er for finanskræfter at sikre et godt afkast, mens den sorte økonomi fortsætter, vandet forurenes, kroppene forgiftes.

Den almindelige menneskelige interesse i menneskehedens overlevelse står væsentligt højere end profitter til finanskapitalistisk spekulation. Det er en fejl, hvis nogle bileder sig ind, at der pr. automatik er en indbygget markeds mekanisme med tro på Ole Opfinders snilde økonomiske opfindsomhed, der sikrer menneskeheden mod klimaforandringerne. Dels finder de allerede sted, dels prøver den ene regering efter den anden at bilde omverdenen ind, at når man gør noget, så ordner det hele sig nok i det lange løb. Sådan hænger verden efter Mikaels foreløbige antagelse ikke sammen. Danmark halter CO2-mæssigt alvorligt bagud.

Det indebærer, at omstilling af transportinfrastruktur skal fremmes mest muligt. Ikke flere motorveje, men hurtige – rigtig hurtige togforbindelser skal etableres så hurtigt som muligt mellem landsdelene i Danmark, gerne til udkonkurrering af de nuværende flyforbindelser. Timemodellen er utilstrækkelig. Togene skal kunne køre 290 km i timen eller højere på de væsentligste strækninger, og banenet og signaler skal leveres i løbet af 6 år fra start. Der skal være bedre råd til infrastrukturinvesteringer i den offentlige kasse, så finansieringen er næppe problemet, så længe der er overskud på betalingsbalancen.

Post Scriptum

Jeg har prøvet at stille mig selv spørgsmål af typen: Kan det her lade sig gøre? Næppe det hele. Men det meste. Og den største løgn jeg kender, har med ideen om, at folk udelukkende arbejder for at tjene penge at gøre. Der er givetvis en vis blærerøvseffekt i at tjene lidt mere end naboen. So be it. Men vi arbejder for at være med i samfundet. Inuit betyder mennesket som det dyr, der er sammen med andre, som indgår i fællesskaber.
Hjælp med til at finde det parti, jeg bør stemme på. Lige nu er jeg lidt langt væk, føler jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.