Berlingskes blåøjede kampagne

 

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. (c) mh

 

af Mikael Hertig, cand, scient. pol.

 

 

 

Vi taler hvert sit sprog

Billede af en blondine, barbie

Dette er et billede af en blondine.


Fra rosenbæksk til madsensk

 

Berlingske imod kontanthjælpsmodtagere


Berlingske kører en kampagne, der ser konflikten mellem kontanthjælpsmodtagere og medarbejdere i jobcentrene fra systemets og de regeringsbærende partiers side. Sidst bragte den meget unge journalist Katrine Rosenbæk (KR) 21. november i Berlingske en artikel, der beskrev de trusler og overgreb, ansatte på Københavns Kommunes Jobcenter Lærkevej hidtil har været udsat for 1.

Jobcentret ligger i Københavns Nordvestkvarter, et af kommunens mest socialt udsatte områder. Det er herfra, der er indsendt flest indberetninger om trusler og overgreb mod personalet, og det er vist herfra, en af de sager, der har ført til straf har fundet sted.

KR har gennem aktindsigt kunnet plukke i nogle af indberetningerne og præsenteret dem i artiklen i anonymiseret form.

Der er opstået et nyt og stadigt mere kontant modsætningsforhold mellem Facebook-gruppen “Jobcentrenes Ofre”2 og det dannede Danmark.

Det overrasker mig ikke, at Berlingske lader en artikel trykke, hvor det mere end antydes, at hvis ikke disse vanartede folk fra Jobcentrets Ofre med deres pøbelsprog havde været til, så havde disse trusler og ekstremt ubehagelige episoder aldrig fundet sted. Denne form, hvor udstødelse er svaret på pøbelens eller andre vanartedes irriterende og helt idylforstyrrende indgreb i en ellers næsten paradisisk tilværelse, har avisens ledende kadrer og dens tjenerinder taget til sig.

Hensigten med kontanthjælp i det danske velfærdssystem er, at der skal være tale om en midlertidig overlevelseshjælp, indtil personerne får arbejde eller en anden og mere stabil – og lidt højere – ydelse. Vi skal alle sammen kunne være her, og meningen med overførselsindkomsterne i samfundet er, at arbejdsmarkedet i nogle tilfælde helt ikke kan beskæftige  mennesker i den arbejdsdygtige alder af den ene eller anden grund. Det kan være uddannelsesstøtte, revalideringshjælp, kontanthjælp, fleksydelse eller førtidspension.

Når modtagere af kontanthjælp straffes ved, at der trækkes fra i hjælpen, er det et direkte angreb på deres eksistensgrundlag, deres mulighed for at overleve i samfundet.

Regeringen og de partier, der støtter den, bilder sig fejlagtigt ind, at man kan straffe de svagt stillede mennesker til at opføre sig ordentligt og efter indviklede og mærkelige regler, hvis man truer dem på eksistensen: Boligen, maden, tøjet.

Lige nu har regeringen bebudet nye og stærkere sanktioner mod borgere, der udebliver fra arbejdsprøvning eller lignende. Min egen erfaring fra de sager, jeg kender til er, at der trækkes fra i kontanthjælpen, uden at betingelserne for det er opfyldt.

Det er også typisk for lovprocessen, at kontanthjælpsmodtagerne er fredløse i den forstand, at der ikke eksisterer organisationer, der taler deres sag som høringsberettigede. Ligesom ved lovgivning om prostitution gælder bundreglen: Man spørger aldrig de berørte selv.

Hvordan reagerer mennesker, der berøves det sidste, yderste eksistensgrundlag? Er det overraskende, at de tænker personligt og  konkret? Er det helt forkert, hvis et menneske, der er helt afhængigt af kontanthjælp føler Jobcentrets magtudøvelse som en trussel, både når det er lovligt og når det ikke er det? Det er ligesom det truede dyr: Det kan stå stille og håbe, det ikke bliver opdaget, det kan flygte, eller det kan angribe. Når et menneske mister sit eksistensgrundlag, kan det næppe overraske, hvis det går til angreb. På hvem? På budbringeren, sagsbehandleren, der ikke selv siger fra, ikke råber op, men kryber i ly af hjemmestrikkede regler og bizarre lovbestemmelser.

Mellemklassens akademikere kommer sjældent eller aldrig i den situation. Nogle kan måske endda, hvis det usandsynlige skulle ske, reagere meget abstrakt og få et læserbrev optaget i avisen.

En af grundene til, at det gode borgerskab fra Ermelunden og omegn for mig har mistet en væsentlig del af sin charme er, ligesom Berlingske, at det forfalder til plathed. I stedet for at se sammenhæng udnævner det syndebukke, fx “Jobcentrets Ofre”.

“Jobcentrets Ofre” har næppe noget  at gøre med de personer, der er blevet dømt, og det er ikke undersøgt, om nogle af de indberettede har det.Men KR ser en sammenhæng i, at indberetningerne stammer fra Jobcenter Lærkevej, hvor “Jobcentrets Ofre” også har demonstreret med en påstand om, at her skulle sagsbehandlingens kvalitet være særdeles lav.

Ikke ét øjeblik falder det KR ind at forsøge at undersøge, om facebook-gruppen skulle have ret. Ikke ét øjeblik falder det KR ind at se nogen sammenhæng imellem de ubehagelige og måske kriminelle trusler og overfald og den situation, hver enkelt af de pågældende befinder sig i.

Klasseforagten blomstrer: en del af kontanthjælpsmodtagerne ses som onde pøbelindivider, som den gode bedsteborger kan nyde at tage afstand fra, mens han er ude at lufte lodenfrakke og gravhund i Ermelunden.

Lad det være sagt her: trusler og vold mod offentligt ansatte er og skal være omfattet af straffeloven. Så langt kan forsvaret her overhovedet ikke strækkes, og det er ikke ærindet med denne artikel.

Men anklagemyndighed, dommere og forsvarere er veluddannede jurister, der mestrer middel- og overklassens sprog. De tænker i juridiske termer og begreber.

Jeg tror, det er mere almindeligt at kalde kvinder ludere og smatsøer i Københavns Nordvestkvarter end i Gammel Holte.

Proletariatet taler et andet sprog. Når der skal rejses mistanke, måske sigtes, så skal der tages stilling til det på stenbroens sproglige forudsætninger, ikke på de højrøvedes.

Endeligt er den platte antydning uden kausal forklaring. Jobcentrets Ofre har intet med de indberettede at gøre. Det er dårlig journalistik at påstå det. Det er ved at blive en melodi her: samtidighed er ikke tilstrækkelig til at bevise kausalitet. (årsag og virkning).

 


 

 

 

2Selv er jeg født og vokset op i et akademikerhjem i provinsen. Alligevel sympatiserer jeg med jobcentrets ofre. Det handler om politisk orientering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.