Er kontanthjælpsmodtagere fisk for lånehajer?

 

 

 

Billede af haj med fisk i munden

Hajer spiser fisk. Det er deres natur. Lånehajer bruger mange midler for at spise kontanthjælpsmodtagere

 

 

 

 

 

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.
Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. (c) mh

 

Det grå lånemarked

Lånehajerne lever deres liv under overfladen.

Det hvide lånemarked er den form for kreditgivning, som er reguleret ved lovgivning. Det handler om pengeinstitutter og registrerede udlånsvirksomheder. som er underlagt lovgivningen. Herved forstås to love: Lov om finansiel virksomhed og kreditaftaleloven.

Sådan set er det på lovsiden lige meget, om du indgår et låneaftale, når du køber et eller andet i et teknik-supermarked, en møbelbutik eller lignende.

 

I den helt anden ende og udenfor resten er lån i den nærmeste familie. Her er lovreguleringen stort set fraværende, dog spiller den nærmest en rolle ved dødsboets deling mellem arvinger.

Midt imellem disse yderligheder er der et marked, som helt eller delvist er ureguleret. Der er  et behov for skærpet indsats, så ikke mindst fattige kender deres rettigheder.

Det grå lånemarked beskytter ikke borgeren mod at tage himmelråbende urimelige lån på himmelråbende vanvittige vilkår. Der er en slags grænse for det:

Den ligger stort set i  ordet “Erhvervsmæssig”.  Hvornår indtræder skattepligten ved udlånsvirksomhed? Det er jo lidt underligt – det gør den, når borgeren trækker renterne fra i skat.  I princippet skulle dette ske ved, at skattevæsenet tjekkede långiver og låneaftalen. Men det sker næppe altid. Så det gælder for eksempel også kontanthjælpsmodtageren, at vedkommende ikke selv får glæde af sin rentefradragsret, når lånet stammer fra lånehajernes virksomhed.

Det principielt afgørende for, om aktiviteten er erhvervsmæssig eller ej er, om den drives rentabelt eller ikke.  Hvis der på en eller anden måde er et forretningsgrundlag, forstået som udsigt til fortjeneste på aktiviteten, så er den erhvervsmæssig.

Det kan du læse nærmere om her.

Når vi taler om gråzone, så skyldes det, at der formentlig foregår en del lånevirksomhed, hvor långiver ikke betaler skat af sin udlånsvirksomhed. Vedkommende skal jo selv indberette sine lån, for at de bliver registreret. Der er en opdagelsesrisiko, som kan bringe lånehajsvirksomheden i fare, så længe den bygger på, at indtægterne ikke beskattes.

Når en lånehaj tager 50% i renter eller 100%, så er det jo klart, at for så vidt alle låneaftaler overholdes, så er der udsigt til fortjeneste. Ligesom ved almindelige lovlige pengeinstitutters udlån er en del af renten en risikopræmie. Også banker beregner en del af renten til at dække kredittab ind.

 

 

Kontanthjælpsmodtagere og RKI-registreredes nedsparing

Da jeg læste nationaløkonomi, blev jeg præsenteret for to ord. Det ene kender alle godt: Det hedder “opsparing”. Men det modsatte, der hedder “nedsparing” .
Ved normal nedsparing “spiser folk mursten”; det vil sige, at de spiser af deres formue på den ene eller den anden måde.

Men så kommer vi til matematiktimens regneregel:

“Det kan man ikke, så må man låne”

Kort sagt: kan man ikke få budgettet til at hænge sammen, så må man låne. Men de fattige uden formue må ikke låne. Det ligger i reglen om, at man ikke må plukke hår af en skaldet (retsplejelovens § 509, stk. 1, “trangsbeneficium”), at når evnen til at betale penge tilbage er udtømt, så de fattige fortsat har muligheden for at opretholde en beskeden livsførelse, at pengeinstituttet ikke meningsfyldt kan låne penge ud til dem – fordi udlånet kan hensættes til tab med det samme.  Kontanthjælpsmodtagerens kreditværdighed på det ordinære lånemarked er udtømt.

Dertil kommer så dem, der er registreret som dårlige betalere. Her er det direkte de lovlige kreditgivere forbudt at udstede nye lån.

Men børnene skal stadig have tøj, familien skal stadig have mad på bordet, huslejen skal fortsat betales. Og når der ikke er penge nok, så må man låne? I den sammenhæng er der kun lånehajerne tilbage.

Jeg kan ikke nok advare de fattige og nødlidende mod at kaste sig i armene på lånehajerne eller deres bevingede slægtninge, gribbene.

Lånehajsvirksomheden er strafbar, men ligesom ved cykeltyveri er opdagelsesrisikoen beskeden.

 

Har du et lån med en lånehaj, så lad være med at betale tilbage

 

Billede af haj med fisk i munden

Hajer spiser fisk. Det er deres natur. Lånehajer bruger mange midler for at spise kontanthjælpsmodtagere

Kontanthjælp er overlevelseshjælp. Meningen er, at den skal finansiere en beskeden livsførelse, ikke til at finansiere småkriminel udlånsvirksomhed. Det er i den sammenhæng, retsplejelovens § 509, stk. 1 skal forstås.

At lånehajen kender din økonomiske situation, det afspejler sig jo i hans pris på lånet. Han kender loven.  Han ved, at du ikke har nogen rigtig evne til at betale tilbage, allerede ved lånets indgåelse. Han spekulerer altså direkte i husstandens dårlige økonomi. Nogle vil altid betale det hele  tilbage alligevel, nogle vil betale en del tilbage. Så længe de samlede indbetalinger finansierer de samlede tab, så kan han stryge gevinsten ubeskattet i lommen. For han handler jo ulovligt.

Lånehajens inddrivelsesvirksomhed

Hvis du ikke kan betale tilbage til en normal kreditgiver, så kan han jo stævne dig i fogedretten.  Men da inddrivelsen af gælden ikke kan foregå på den måde, så har han jo andre måder.  Du skal en gang for alle skrive til ham, at du under iagttagelse af retsplejelovens § 509, stk.1 ikke er i stand til at betale noget som helst, og at han derfor skal standse opkrævning og rentetilskrivning indtil videre.

Hvis du udsættes for direkte eller indirekte trusler, hvis familiemedlemmer opsøges etc., skal der ske politianmeldelse. 

 

Straffeloven har en bestemmelse om trusler og tvang:

“§ 260. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som

1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,
2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.”

 

 

Retsplejeloven gælder alle kreditorer, også lånehajer

En, der opførte sig som en slags lånehaj, påstod fejlagtigt, at retsplejelovens § 509 kun skulle gælde erhvervsvirksomhed. Vedkommende anså formentlig sin egen udlånsvirksomhed som lovlig og sine inddrivelsesmetoder som i orden, så længe han ikke betalte skat af sin fortjeneste i udlånsvirksomheden

 

Bestemmelsen er særlig derved, at den beskytter en skyldner, ikke kreditgiveren. Lånehajen er selv ude om det.

 

 

§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En andel i en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, der er forbundet med brugsret til en bolig, kan kun undtages fra udlæg i medfør af stk. 1, hvis boligen efter sin størrelse og indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under hensyn til skyldneren og hans husstand med rimelighed kan stilles, og aktivet ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at indbringe et beløb, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.

Stk. 3. Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.

Stk. 4. Skyldneren kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og 3 nævnte aktiver.

 

Her skelnes der slet ikke mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige udlån.  Formuleringen “Udlæg kan ikke foretages” er formuleret som altomfattende. Hvad er udlæg? Læs her.

 

 

 

.

  2 comments for “Er kontanthjælpsmodtagere fisk for lånehajer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.