Bech-Bruun og Skat –

“….. man kan ikke som Hønge bare ud i den blå luft konkludere, at der er tale om svindel etc. Det er ikke undersøgt endnu. Hvis han er “vikaren fra helvede”, så er det sikkert, fordi han som regel  kommer for tidligt.”

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. (c) mh

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

Tøv lige en kende, Hønge

 

Jeg er venstreorienteret. Jeg ønsker et andet samfund, der hviler på solidaritet. Jeg ønsker ikke, at en overklasse af københavnske advokater, sammenspist med banker og international storkapital tømmer statskassen.
Jeg er heller ikke tilhænger af inhabilitet.

Men pressens fremstilling af sagen her rører ved noget, jeg nødvendigvis må komme tilbage til igen og igen.

Det her handler om politisk dømmekraft og om simpel logik. Jeg mener kun, kritikken mod Bech-Bruun er delvist oplyst. Jeg mener også, den mere ser ud til at handle om muligt rådgiveransvar end om inhabilitet.

 

Bech-Bruun – sagen

Bech Bruun har rådgivet et tysk firma, der stod i forbindelse med en amerikansk pensionskasse, der stod i forbindelse med skattesagen. Hvori rådgivningen har bestået, har ikke været beskrevet i pressen.  Da de pågældende er fratrådt, peger det i retning af, at Bech Bruun internt må have vurderet, at der har været tale om risiko for medvirken til svig overfor den danske statskasse. Det er en konklusion, der formentlig først er blevet draget fornylig.

Det har ikke på det tidspunkt, hvor Bech-Bruun bød ind på undersøgelsesopgaven for skat, været klart for Bech-Bruun, at rådgivningen hang sammen med den rådgivning, der var givet overfor et tysk firma.

Når skat beder et advokatfirma om at undersøge sig selv, er det vel normalt, at det aldrig er hver sten, der bliver vendt. Det bliver en mellemting mellem en undersøgelse og en forsvarstale. Det ville det formentlig ville være blevet under alle omstændigheder. Graden af grundighed vil formentlig være aftalt med skat.

 

Løse ender

Vi ved kun, at nogle nu fratrådte personer har rådgivet et firma, der ikke umiddelbart for dem så ud til at have noget med den store hvidvasksag at gøre. Om rådgivningen som antydet eller forudsat af pressen har bestået i instruktion i direkte skatteunddragelse, det ved vi endnu ikke. Derfor hviler pressens fremstilling af sagen på et sårbart og skrøbeligt grundlag, selv på dette punkt. Og her er det nok det mest sårbare. Kort sagt: Risikoen for, at der kan have været tale om medvirken, er begrundet, men ikke løftet.

Bech Bruuns egen påstand er, at firmaet havde bedt om at få oplyst, hvilke firmaer, man havde i mistanke, da Bech Bruun bød på opgaven.  Bech-Bruun hævder, at det ville Skat ikke oplyse noget om. Bech-Bruun tilføjer, at hvis man i bagklogskabens lys havde vidst, hvad man ved i dag, ville firmaet ikke have kunnet byde på opgaven.

 

 

Inhabilitet? Måske – og hvad så?

Påstanden handler om inhabilitet. Vi ved ikke, ud fra ovenstående, om der har foreligget inhabiliet overhovedet. Det skyldes, at hvis Bech-Bruun skulle kunne beskytte sin egen interesse i forbindelse med udfærdigelsen af sin rapport, så skulle de pågældende medarbejdere have kendt til rådgivningen af det tyske firma på et eller andet tidspunkt i forløbet. Jo tidligere des værre. Hvis slet ikke, foreligger der overhovedet ingen inhabilitet.

Inhabilitet i sager som denne medfører hverken strafbarhed eller erstatningsansvar i sig selv. Inhabiliteten har jo en formel karakter. Bevisbyrdestillingen i inhabilitetssager – også i denne – handler til syvende og sidst om at sandsynliggøre, at Bech Bruun kan antages at have udformet rapporten til skat på en måde, hvor firmaet indrettede rapporten på en måde, så den af inhabiliteten udsprungne egeninteresse forties eller beskyttes. I inhabilitetssager behøves der ingen rygende pistol. Men umiddelbart er vi slet ikke i nærheden af at kunne konkludere, at der skulle være nogen form for motivationel sammenhæng mellem rådgivningen og udformningen af rapporten til skat. Det kan være mistankepådragende, men det er langt fra nok.

 

 

 

Jesper Petersen og Karsten Hønge

På den baggrund er det påfaldende, når man sammenligner de udtalelser til pressen som Jesper Petersen (S) og Karsten Hønge (SF) fremkom med i TV2 lørdag, at Jesper Petersen præcist pegede på det reelle problem: Har Bech-Bruuns nu fratrådte partnere / medarbejdere og dermed  Bech-Bruun gennem dem pådraget sig et rådgivningsansvar eller direkte et strafansvar for medvirken til svindel?

Karsten Hønge, derimod viser sig igen med sine udtalelser  som et blålys. Man kan som jeg politisk mene, at staten selv burde råde over den tilstrækkelige ekspertise. Der er mange  politisk  kritisable emner at tage op i Danmarks største svindelsag. Og givetvis er advokater med rundt omkring i en noget betændt kultur.

Men man kan ikke som Hønge bare ud i den blå luft konkludere, at der er tale om svindel etc. Det er ikke undersøgt endnu. Hvis han er “vikaren fra helvede”, så er det sikkert, fordi han altid kommer for tidligt.

Desformedelst

 

 

NB*

https://www.berlingske.dk/business/skatteministeriet-kendte-til-problemer-med-advokatfirma-i-sag-om

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.