Fake Views -falsk objektivitet hos faktacheckere?

Denne artikel har før været bragt, siden trukket tilbage fra POV International

 

Foto af Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. (c) mh

Min kommentar til, at artiklen er trukket tilbage, kommer her.

Annegrethe Felter Rasmussen giver – uden mulighed for mit endelige gensvar – Mikkel Andersson ret i, at det skulle være en graverende fejl i min artikel, at jeg ikke har læst en rapport fra Danmarks Statistik grundigt nok. Hun mener, åbenbart ligesom han, at det skulle være helt afgørende, at når der også i Danmarks Statistiks undersøgelse er kompenseret for socioøkonomiske forhold, så skulle det dermed trods mit indlæg være bevist, at etnicitet og/ eller religion faktisk dermed indgår som en direkte kausalforklaring: Somalieres * kriminalitet må så efter Mikkel Andersens syrlige nedgøring på Facebook skyldes, de er somaliere, og muslimers, at de er muslimer.

Havde det været en avis, ville det ikke have kunnet lade sig gøre at trække den tilbage. Det er en redaktionel ny fremgangsmåde, som kun digitale medier giver mulighed for.

Jeg vil ved senere lejlighed kommentere DST’s rapport.

Fake Views

En replik i striden om indvandreres kriminalitet

Af Mikael Hertig*

 

* Cand. scient. pol. . grønlandsforsker emer.

 

Op og ned om muslimers kriminalitet i Danmark

Foto af Özlem Cekic

Özlem Cekic

 

I begyndelsen af 2018 har en strid mellem Özlem Cekic og Pernille Vermund udspillet sig i pressen. Skænderiet har pådraget sig interesse. MM og DR2’s detektor har skjult sig bag en maske af falsk objektivitet. Begge faktacheckere endte med at ende op i en slags uafgjort: Som om de to kombattanter havde lidt ret, bare på hver sin måde1.

Hvad bliver den stedse hyppigere påstand om, at “indvandrere er mere kriminelle end den danske befolkning som helhed” brugt til? Spørgsmålet, faktacheckerne behændigt undgik at stille sig selv var:

Skaber etnisk oprindelse eller den religiøse overbevisning kriminalitet?

Vermunds opfattelse bygger på påstanden om, at der skulle være en årsagssammenhæng mellem muslimsk baggrund og kriminalitet. I politisk sammenhæng optræder denne påstand igen og igen. “Vi skal beskytte os mod indvandrere, fordi de er kriminelle” etc. Vermund brugte rå tal, hevet ud af en tabel fra Danmarks Statistik. Det giver ingen forklaring. Statistik er sammenstillede tal, ikke forklaringer. Detektors kritiske granskning svigtede. Måske skyldes det ideen om “objektiv journalistik”; er det tilfældet, er journalistikken mere en del af problemet end en del af løsningen.

Det er nærliggende at tænke på den svenske nobelpristager Gunnar Myrdals fabelagtige indsats. Som leder af et meget stort anlagt amerikansk forskningsprojekt, der strakte sig fra midten af 1930’erne til efter verdenskrigen tilbageviste han hidtidige videnskabelige “sandheder”: Man bildte sig ind, at folk af afrikansk herkomst skulle være mindre intelligente og mere kriminelle end hvide. Hans imponerende værk viste, at når der blev kontrolleret for mellemkommende variable som social status, familiens indkomst, forældrenes uddannelse, så holdt de overfladiske påstande ikke. Da dette skete i videnskabelig kontekst, måtte forfatterne bag fordommene acceptere, at deres artikler var falske i den forstand, at de underliggende antagelser ikke kunne verificeres. Konsekvensen blev, at USA’s højesteret omstødte føderale og lokale love, og at borgerretsbevægelsen fik et betydningsfuldt officielt løft.

Detektor-folkene burde have søgt i dybet. Der findes danske socialt stratificerede undersøgelser. AE-Rådet har lavet en2, og i pressen er der mange artikler, der skriver om det samme eller beslægtede fænomener3. Selv justitsministeriets ellers grundige rapport fra 2017 søger ikke direkte at komme bagom talmaterialet. Der fremsættes ikke egentlige hypoteser. Derimod er rapporten illustrativ og kommer tættere på at belyse kriminalitetens sociale fordelinger4.

Rundt i de danske rapporter, der kommer tættere ind på emnet, er der overraskelser:

“For højrisikogruppen hang hyppigt besøg hjemme hos venner sammen med en øget sandsynlighed for ungdomskriminalitet, mens det for ikke-højrisikogruppen var det ikke at have en god ven, der hang sammen med ungdomskriminalitet.5

“Det er allerede veldokumenteret, at fx en socioøkonomisk svag familiebaggrund, det at vokse op i et udsat område, at have forældre med kriminel baggrund, at have forældre med et misbrug, at have været udsat for mishandling i hjemmet, at have antisociale venner og anden risikoadfærd som fx et stort alkoholforbrug alt andet lige øger sandsynligheden for ungdomskriminalitet … Imidlertid er der også undersøgelser, der peger på, at fx det at have en positiv selvopfattelse, at have nære venner (og ikke kriminelle venner), at have et positivt forhold til sine forældre, at få støtte fra en lærer, skoletrivsel, at have andre omsorgspersoner ud over sin mor og at have positive rollemodeller mindsker ellers udsatte børns sandsynlighed for kriminel adfærd.” (Christoffersen m.fl., 2009; Balvig, 2011).

Hvad betyder det? Hvis du vokser op i en akademisk velfungerende middelklassefamilie, så har du samme risiko for at udvikle kriminalitet som andre børn med samme sociale egenskaber.
Hvis du vokser op i et miljø af kriminelle, så vokser risikoen for, at du selv ender i kriminalitet. Er du vant til at få tæsk, vokser risikoen for at du giver tæsk.

Vokser du op i krydspres mellem flere kulturer, vokser risikoen formentlig også. Men det er jo en årsag, man kan se på for sig, som flertalskulturen kan forholde sig konstruktivt og forstående til.

Ingen af de karakteristika, der nævnes her ovenfor, indgik i faktacheckernes fremstillinger.

Set på baggrund af, hvordan “fakta” risikerer at blive begrænset til det mest indskrænkede, burde der have været lidt mere vovemod blandt de artige journalister.

Myrdal synes totalt glemt. I det puslingland, hvor middelstanden frygter det fremmede og helst vil hygge sig i smug, er de simple forklaringer de letteste. Der er ikke påvist nogen årsagssammenhæng mellem etnicitet og kriminalitet overhovedet.

Op til de kommende valg arbejder Facebook sammen med Mandag Morgens faktacheckere. Jeg vil opfordre dem til at tage sig sammen.

Vermund støtter sig på statistik, men hendes fremstilling er falsk, for den bygger på underliggende forudsætninger, der bare ikke holder.

Efterfølgende rettelse: “Etiopiere” er rettet 12. oktober til “Somaliere”

Henvisninger:

Aarestrup, Signe: “Indsattes børn ender ofte også som kriminelle”, Politiken juni 2013

Boesen, AJ og Jørgensen, TT. To rapporter fra Justitsministeriet.

Juul, Jonas Schyt med flere: “Kriminalitet i de Sociale Klasser”, AE-Rådet 2012

Olsen, Rikke Fuglsang med flere: “På vej mod ungdomskriminalitet II”, SFI København 2016

4Pedersen Anne-Julie Boesen og Jørgensen, Tanja Tambour Justitsministeriet oktober 2017 http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2017/haard-kerne-af-unge-kriminelle-er-socialt-belastede-og debuterer tidligt. Der er to rapporter, der kan downloades: Ungdomskriminalitet: De mest kriminelle” og “Udviklingen i ungdomskriminalitet – de mest kriminelle”

5SFI: 16:31 På vej mod ungdomskriminalitet II 2016 siderne 7 og 11.

  1 comment for “Fake Views -falsk objektivitet hos faktacheckere?

  1. Steffen Gliese
    10. oktober 2018 at 7:28

    Tak, det er jo en indlysende sandhed, som Myrdal jo i praksis bare bekræftede i forhold til søgte og ideologisk funderede forklarings’modeller’. Hvis man vil have syn for sagn, kan man jo kaste et blik på lande med en muslimsk flertalsbefolkning: er folk her mere kriminelle end den indfødte befolkning i Danmark? Nej, de er de med stor sandsynlighed ikke, snarere tværtimod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.