Venstres ommøblering – pyntegrønt eller ny retning?

Foto af foredragsholder Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. (c) mh

 

 

 

Venstre vil være venlig i valgåret

 

Venstre er ved at ommøblere sin fremtoning. Det er jo valgår.  Det er formentlig i den anledning, at vi ser lidt af månens berømte, ellers usynlige bagside. Magt er macho, ingen tvivl om det, og som borgerligt parti er Venstre nok mere end noget andet i vore dage præget af mandighed. Ommøbleringen er tydeligvis præget af den kendsgerning, at der ikke er plads til ret mange markante kvinder i Venstre. De nogenlunde velfungerende kvindelige ministre Sophie Løhde og Ellen Trane Nørby arbejder stabilt i regeringens maskinrum. Hvad angår  særtilfældet Inger Støjberg må det være klart, at hendes evne til at splitte befolkningen med sit antihumanistiske og ukærlige sindelag ikke bare splitter befolkningen, men også det parti, hun tepræsenterer.

På den baggrund kan det ikke undre, at Venstres ommøblering går ud på at vise Venstre som en slags rart far-parti. Mandepartiet bliver aldrig et blødt SF for bevidste kvinder fra den offentlige forvaltning. Så langt rækker venligheden ikke, og der er fortsat markante grænser for den sociale indlevelsesevne. Det skal kunne betale sig at arbejde, så de syge er ikke nyttige for samfundet.

Med et socialdemokrati, der også lader de svageste i stikken, vil Venstre altid være middelklassens småborgerlige talerør med et lidt rustikt-landligt præg.

Vi ved ikke, om forflyttelserne og omlægningerne sætter sig varigt præg på Venstre. Man kommer til at tænke på Tom Lehrers sang “National Brotherhood Week”, hvor han glæder sig over, at  en velgørenhedsuge med broderskab og venlighed kun varer en uge og ikke hele året. Det er hårdt at være venlig imod sin natur, så det behøver måske ikke vare alt for længe.

Billede af tidligere politiker Esben Lunde Larsen

Tidligere Miljø- og fødevarerminister Esben Lunde Larsen og snart tidligere MF for Ventstre,

 

Venstre og det (pynte?) grønne områd

 

 

 

Det startede med, at Esben Lunde Larsen blev ekspederet til en slags af Venstre betalt mere eller mindre tanketom tænketank. Det gav plads til en ny minister, Jakob Ellemann-Jensen. Esben Lunde Larsens exit var nødvendig, for den manifeste støtte til de mest gylleorienterede pesticidlandmænd kan næppe holde i en valgkampsituation. Nu er det sådan med den almindelige forurening, at vi efterhånden har erkendt, at der ikke findes noget væk. Men Esben Lunde Larsen er sendt over til Trumps USA, hvor han muligvis føler sig hjemme. Og det er i forhold til danske omstændigheder måske ikke helt væk, men langt væk.

 

Portrætbillede af Jakob Ellemann Jensen

Jakob Ellemann-Jensen (Brogaard foto)

Jakob Ellemann Jensen kommer ikke fra landbruget, men fra det Nordsjælland, der opfatter sig selv som det grønne område. Han er  i stand til at vurdere og se på miljøet med grønne øjne, og han har vist sig at tale mere grønt end landbrugsk. På den anden side har debatterne om grundvand og svinehegn vist, at det grønne er i risikozonen for at virke som politisk opsminkning, lad os kalde det bunddække af pyntegrønt. Ikke desto mindre er stilen lagt om, så det ser ud, som om Venstre tager miljøpolitikken mere alvorligt. Spørgsmålet er, om det er sminke eller alvor.

 

Klimapolitik

 

Portræt af Lars Christian Lilleholt

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt
JBN foto

Venstres hidtidige politik har i regeringsperioden før omlægningen til valgsituationen været præget af bortforklaringer af, at den hidtidige ellers ret omfattende bekymring for klodens fremtid  krævede også en dansk fastholdelse af ambitiøse klimamål.  Slapheden har været udtalt. Lars Christian Lilleholt er  fysisk set et fyrtårn, men der har ikke været meget synlighed i det internationale kor.  Men i omstillingen til valgkampsituationen er han pludselig blevet rystet. Ganske vist er Venstres politik helt erklæret, at forandringerne i klimapolitikken i givet fald skal ske gennem erhvervslivet, som under ingen omstændigheder må lide skade.  Danmark skal næppe være foregangsland, men retorisk er det muligt at ville få det til at se nogenlunde ud. Lilleholt taler for tiden om havvindmøller. Men udgangspunktet er, at Danmark alt i alt er et af de helt store CO2-svin. Vi må forvente, at Venstre på det oratoriske plan nu gennemløber et skift, hvor partiet mere eller mindre modstræbende tager klimapolitikken noget mere alvorligt i valgkampsituationen end i normal regeringsførelse. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fulgt op med at udtale, at der skal sættes en deadline for benzin- og dieselbiler. Han har dog ifølge pressen ikke sat nogen dato endnu. Journalisten spurgte ikke om tidspunktet, statsministeren forestiller sig som deadline.

 

Fremmedhadspolitikens fortsættelse?

 

Foto af Marcus Knuth

Tidligere fremmedpolitisk ordfører for V Marcus Knuth – nu innovationsordfører

Inger Støjberg er åbenbart urørlig som udlændingeminister. Hendes berømte kagepolitik, hvor det tilsyneladende handler om at være så inhuman som overhovedet muligt og for enhver pris, fejre stramninger med kage etc. fortsætter. Hun har haft et herligt samarbejde med Marcus Knuth. Knuth er nu ekspederet over til at blive innovationsordfører, hvor han så skal arbejde sammen med Sofie Løhde.  Knuth er reelt blevet helt degraderet til et nyt område, han ikke har ret meget forstand på eller kapacitet til at beskæftige sig med.  Der er en mere humanistisk rest af anstændighed repræsenteret i Venstres folketingstidende. Og Knuth afløses nu af Mads Fuglede.

 

 

Foto af Mads Fuglede

Mads Fuglede, ny integrationsordfører. (Brogaard foto)

 

Mads Fuglede var en kendt skikkelse med ekspertise i blandt andet amerikansk politik. Han har en høj akademisk profil og var, før han kom ind i folketinget som erstatning for den kompromitterede Jacob Engel-Smith højskolelærer. Nu er der jo et bredt centrum-højre -flertal omkring den etnofobiske fremmedpolitik. Man skal næppe regne med, at Fuglede kan ændre meget på den stramme politik, men vi kan formentlig vente os mere afdæmpede italesættelser end Knuths.  Selv SF støtter den fremmedfjendske linje, så der er ikke så meget anledning til at flytte ret meget. Dog skal den altid oversete konflikt mellem erhvervslivet og Venstre måske have fået en talsmand, der er mere lydhør overfor vidensbaseret argumentation end Knuth med sine begrænsede kompetencer har været i stand til.
Med Fugledes nye ordførerskab afløser han også indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen.  Om der bliver en slags Dr Jekyll & Mister Hyde over den nye relation mellem Fuglede og Støjberg, vil tiden vise. Fugledes nye ordførerskab er mere omfattende end Knuths.  Venstre begrunder samlingen med, at man på den måde får et samlet ordførerskab.

 

 

Kommunalpolitik – stopper lemlæstelsen af forvaltningsretten?

 

Foto af Jan E Jørgensen

Jan E. Jorgensen, Frederiksbergrådmand og advokat Ny kommunalordfører(broggaard foto)

I pressens fremstilling kunne man måske forstå Jan E Jørgensens udnævnelse til kommunalordfører som en slags degradering. Det behøver der ikke være tale om, For det første har Jan Erik Jørgensen med sit dobbeltmandat som både MF og rådmand på Frederiksberg indsigt i kommunale forhold. For det andet er han jurist. Hvis han husker lidt af den forvaltningsretlige universitetslærdom, har han været opmærksom på, hvor nødlidende beskyttelsen af landets svageste borgere  er blevet under den nuværende regering. Han kan i valgkamp kunne komme til at yde et uset kompetent modspil til Liberal Alliances postmand Per lignende Simon Emil Ammitzbøll-Bille, hvis spirre- vip – politiske kommunalpolitik har været præget af en blanding af  ideologisering og  overfladiskhed.  Det spændende ved situationen er, at repræsentanten for Frederiksberg-venstre på en mere elegant måde har et betydeligt liberalt frirum til at udtrykke den efterhånden velbegrundede og voksende irritation over Liberal Alliance, som indadtil har svært ved at hænge sammen, og hvis image vel hænger i laser, også på grund af Økonomi-  og Indenrigsministeren.  Jørgensen har måske en chance for at slå et slag for den borgerlige anstændighed?
De senere års sløring af økonomiseringens skadevirkninger på velfærdspolitikken overfor samfundet svageste har båret i den grad præg af organiseret magtfordrejning, at en advokat med kommunal erfaring måske vil kunne gøre noget ved. det.

Venstre vil nu være venlig?

Magtens håndværk er brutalt. Det har slidt på Venstres image. Manglen på talent har været markant, fordi de åndelige modspil og samvær til, brutaliteten har svigtet med Carl Holst og Esben Lunde Larsen. De ideologiske spark gennem årene fra Birthe Rønn Hornbech og Eyvind Vesselbo har haft en betydelig plads i pressen, mens den indre strid i partiet kun sjældent har pådraget sig videre opmærksomhed.

Omstillingen her op til valget giver et billede af noget så sjældent som en ny akademisk højskolemand, Mads Fuglede, der skal stå for den lidt mere humanistisk betonede politik. Til at begynde med kan det måske handle om en blidere fremtrædelsesform end Knuths og Støjbergs. Men er Støjbergs dage talte? Ingen tror det. Hendes let reducerede intellekt og småborgerlige fremtræden rammer tidsånden ret godt. Med tiden kommer der måske sprækker i zenofobien?

Ingen tvivl om, at Venstres strateger nu vil fremstå mere attraktivt overfor det politiske centrum. Vi går ind i et valgår. Så måske er alt det der med venlighed snart overstået? Man kan ikke vide det. På papiret er Knuth og Fuglede for eksempel jævnaldrende; men åndeligt er der vel 80 år imellem dem…

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.