Forvaltningsretten nedbrydes

Skulptur foran  regeringstårnet i Nuuk Maj 2017, Mikael Hertig foto. (c)

Beskyt borgeren mod magtens vilkårlighed

af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

Mikel Hertig, M of Pol Sci.
Denmark

“Hvis statskundskaben har vundet over juraen i det  offentlig”e, har de svageste tabt ved det”

 

 

 

Jeg læste statskundskab i 1970’erne. Det er efterhånden længe siden, og det er jeg på mange måder ked af. Dels er jeg blevet ældre, dels er forvaltningsretten blevet nedslidt af smart styringstænkning. Dengang tog vi statskundskabsstuderende den daværende 2. juridiske årsprøve sammen med de jurastuderende. For os var det et fag på “2. del”, det vil sige omtrent kandidatdelen, mens det var de jurastuderendes 2. år.  Det handlede om de offentligretlige fag: statsforfatningsret, folkeret, EF-ret og forvaltningsret.

Uddannelse er mere end noget andet påvirkning. Vi bliver præget af en måde at tænke på. Sådan blev det i noget højere grad også opfattet. Nu bilder folk hinanden ind, at det handler om færdigheder, og betydningen af færdigheder svarer til “kompetencer”, et ord, der nu bruges i flertal.

Derfor var  forskellen mellem den juridiske og den politologiske måde at se verden på et lidt forstyrrende element.  Jeg har en meget varm og dybt følt tak at sende til vores lærer fra den tid, Gorm Toftegaard Nielsen.

 

Gorm Toftegaard Nielsen, professor emer. i strafferet ,Aarhus Universitet Kilde. Aarhus Universitet

Min forventning til det juridiske fag, som havde en voldsom tiltrækning på borgerskabets piger og drenge, var præget af en lille foragt. Jura handlede om “korrekte procedurer”, bildte jeg mig ind.  En samtidig kendt venstrefløjsadvokat, stalinisten Carl Madsen sagde:

Når man har valgt at bevare den juridiske uddannelse i sin hidtidige udformning, så skyldes det dét hensyn, at nogle fortsat mener, at også den tunge ende af borgerskabets børn fortsat skal sikre sig en slags akademisk grad.”

 

 

Advokat Carl Madsen’

 

Vi bildte os på statskundskab ind at være avancerede, mens juristerne i vores billede var borgerlige, højkonservative og per definition systembevarende.

Gorm Toftegaard kæmpede i sin undervisning med og mod sit store holds stridende traditioner for at placere jura som fag dér, hvor den efter hans opfattelse hører hjemme:

Meningen med forvaltningsretten er at beskytte den enkelte mod myndigheders vilkårlige forvaltning. I et demokrati, der bygger på skrevet lov,  beskyttes borgeren mod vilkårlig forvaltning.

Magt har det med at korrumpere. Det gælder også i statslige og kommunale myndigheders kultur. Det er derfor, at der trækkes grænser for myndighedernes magtanvendelse i et retssamfund, der bygger på love som det, der bestemmer, hvad myndigheden må og ikke må overfor borgerne.

Statskundskaben som fag er en rose med en indre orm. Egentlig var meningen, at faget skulle have været videnskabeligt beskrivende i stedet for normgivende. Juraen ophøjer visse regler til retsnormer i et samfund og bruger sin metode til at finde ud af, hvad der er lovmæssigt, og hvad der ikke er. “Gældende ret”. Videnskab eller ej, det er en helt nødvendig samfundsmæssig disciplin. I det øjeblik, den deskriptive statskundskab i stedet for at danne ny forståelse og indsigt i samfundets virkemåder bliver til en skole, der stort set udvikler magtapparats villige lakajer, bliver afbureaukratisering til en bekvem form for afskaffelse af de begrænsninger, forvaltningsretten pålægger forvaltningen.

Det bliver alt for nemt til en afskaffelse af de retsgarantier, der skulle beskytte enhver borger mod vilkårlig magtudøvelse, magtfordrejning og hensynsløshed.

Jeg er indimellem gadejurist, der prøver at hjælpe mennesker, der kommer i klemme, navnlig i forbindelse med kontanthjælp og jobcentrenes aktivering etc.

Det er slående for mig rent klinisk, at der er mange områder, hvor retsgarantierne ser ud til i almindelighed  at være sat ud af kraft. Kommunerne burde kende dem hele vejen igennem, men ikke desto mindre handler det ikke om tvang, men om at se sagen fra borgerens side. Der er opstået en blindhed, hvor mennesket forsvinder og bliver til et objekt, der bare skal makke ret.
Eksempler

  •  Folk uden kendskab til det danske sprog bliver sat til at skrive under på vilkår, de ikke har mulighed for at forstå
  • Kontanthjælpsmodtagere tvinges til at betale af på boligindskudslån både før de første 5 års afdragsfrihed og derefter uden hensyn til vedkommendes betalingsformåen. Kendskab til retsplejelovens  509, stk. 1 (trangsbeneficium) eksisterer ikke. : “Udlæg kan ikke foretages i aktiver,…, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand,…”
  • Når mennesker sættes ud i aktivering (praktik), foreligger der som regel skånehensyn. De er skrevet ned og beskriver, hvilke hensyn den arbejdsgiver, der nu får tilbudt gratis arbejdskraft, skal respektere. Efter Arbejdsmiljløven og Bekendtgørelsen om Arbejdets udførelse påhviler det arbejdsgiveren, at det arbejde, han pålægger den ansatte, udføres på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Overtrædelser på det punkt skulle egentlig være strafbart. Når der ingen sager er, skyldes det formentlig, at det skal anmeldes af nogen. Kontanthjælpsmodtageren er rædselsslagen ved tanken om at miste også kontanthjælpen (den trussel er aktuel hele tiden) og tør ikke anmelde. Hele linjen fra arbejdsgiveren over “mentoren” til jobcentrets forskellige rolleindehavere sidder jo på magten.

Dette er indtil videre bare kliniske formodninger. Jeg kan endnu ikke bevise, at det jeg oplever, er helt generelt. Men jeg antager det.

Når nu regeringen bebuder regelsanering, bliver jeg nervøs for, at der på tilsvarende vis bliver tale om afskaffelse af retsgarantier. Når Sophie Løhde vil gøre fremtidige love “digitaliseringsparate”, så løber det mig koldt ned ad nakken. For forvaltningsret handler til syvende og sidst om, at jo dybere indgreb, borgeren udsættes for, des grundigere skal ikke bare lovhjemlen, men også sagsbehandlingen være. Der skal hele tiden være en menneskelig stillingtagen, en sagsbehandler, der står til ansvar for en afgørelse, og en afgørelse, der kan ændres, hvis den er forkert.

Det er det princip, der ser ud til at blive udsat for grønthøsteren her.

Forarbejderne til en stor del af regelsaneringen kommer fra skrivebordsfolket, der vil have lettet deres arbejdsprocesser.

Kontanthjælpsmodtagerne, ressourceforløbsmenneskene, de aktiveringsparate, kald dem bare pjalteproletariatet, er ikke blevet hørt. Og det er dem, disse afbureaukratiseringsøvelser risikerer at gå ud over.

Hvis statskundskab har vundet over juraen i det offentlige, har de svageste tabt ved det.

  2 comments for “Forvaltningsretten nedbrydes

  1. Stig Wørmer
    6. september 2018 at 10:57

    Meget fint indlæg. Der ses stort på mange ting, vi tog for givet dengang. Hvis det retslige er for omkostningsbetonet, kan man bare skære det ned. Er du længst nede i bunden af pyramiden har du et problem. Men det er dit eget.
    Fokus på retssikkerhed er et alfa og omega – uanset hvilke synspunkter man i øvrigt har om dette og hint. Når folkestyret ikke fungerer særligt folkeligt, så er der retssikkerheden tilbage, Eksemplerne på udemokratiske forholdsregler i sær i det administrative system – i betydningen hvor folk konsekvent bliver holdt udenfor indflydelse og må acceptere diktater oven fra og ned – er legio.. Så er der retssikkerheden tilbage, så man ikke bliver hente klokken 03 om natten og sendt direkte i lejr.

  2. mikael
    12. september 2018 at 8:39

    Jeg er enig. Vilkårlig forvaltning vil sige, at den sætter sig ud over de begrænsninger i magtudøvelsen, loven og almindelig forvaltningsret foreskriver. Mit arbejde som “gadejurist” viser et billede, dels af lovgivningen, dels af magtudøvelsen, der ikke er noget smukt syn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.