Catalonien og den spanske forfatning

Katalonien og den spanske forfatning

 

Foto af foredragsholder Mikael Hertig

Mikael Hertig 2017. (c) mh

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

 

 

“Bomben i den spanske forfatning”: Artikel 155

 

 

 

 

 

Foto fra demonstration (AlJazeera)

Spanien er en forbundsstat. Ligesom det gælder for Tyskland bør enhver, der vil sætte sig ind i forfatningen, have et godt øje til, hvordan relationerne mellem den samlede regering for hele landet og kompetencen til det enkelte forbundsland er reguleret.

I Tyskland er reglen, at forbundslov i tvivlstilfælde bryder det enkelte lands lov. Det indebærer, at der ikke overlades nogen speciel forlods kompetence til regeringen i Berlin. Til syvende og sidst bliver en afklaring overladt til forfatningsdomstolen i Karlsruhe.

Men sådan er det ikke i Spanien. Her er det regeringen og flertallet i senatet, der afgør, om den statslige fællesinteresse er brudt eller ej. Bestemmelsen er forholdsvis enestående som element i noget, der i det mindste skulle ligne en demokratisk forfatning. I et land med parlamentarisme sætter bestemmelsen, som citeres nedenfor, reelt Højesterets mulighed for at skønne over, om flertallets (regeringens) politik er lovlig eller ej, helt ud af kraft. Tilbage er der kun en formel afprøvning, der nærmest er uden indhold.

Bestemmelsen  har medvirket til at gøre den tilspidsede situation mellem den spanske og den catalonske regering  nærmest uløselig. Det er alene Madrid-regeringen, der bestemmer, om dens vitale interesser er krænket. Den manglende domstolsadgang hører vel efter normal montesquieusk retsopfattelse slet ikke hjemme i et land, der er udstyret med en fri forfatning, og som hævdes at ville overholde principperne om magtens tredeling.

      Den spanske forfatnings artikel 155
      stk. 1.
Hvis et selvstyrende fællesskab ikke opfylder forpligtelser pålagt  ved forfatningen eller andre love eller handlinger, som kan tænkes at medvirke til at skade eller forringe Spaniens regerings interesser efter kan regeringen, efter  at have indgivet en klage til formanden for den lokale regering  undlader at reagere tilfredsstillende kan Senatet træffe de nødvendige foranstaltninger til at tvinge lokalregeringen til at give møde.
Det absolutte flertal af Senatet træffer de nødvendige foranstaltninger for at tvinge sidstnævnte til at mødes, hvor de almindelige fælles interesser meddeles. (Foranstaltningerne meddeles.)
stk. 2. Med henblik på gennemførelse af de foranstaltninger, der er givet i forvejen kan regeringen udstede de fornødne instrukser til alle lokale myndigheder.
.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.