100 års opgør med kolonialisme

 

 

 

Mikel Hertig, maj 2017 (c)

Af Mikael Hertig
cand. scient. pol

 

Woodrow Wilsons 14 punkter 100 år 8.januar

Woodrow Wilson, Præsident – holdt sin berømte tale 8. Januar

 

 

En fri, åben og fuldstændig upartisk tilpasning af alle koloniale krav, baseret på en streng overholdelse af princippet om, at den berørte befolknings interesser ved afgørelsen af alle sådanne suverænitetsproblemer skal have lige stor vægt som de retlige krav fra det styre (government), hvis benævnelse skal bestemmes.” 1

Woodrow Wilsons (*) tale for USA’s kongres 8. januar 1918, det femte punkt

Den 8. januar 1918 holdt den amerikanske præsident Woodrow Wilson en tale, der siden skulle blive kendt verden over. Der er al mulig grund til at huske 100-årsdagen. Talen bliver citeret vidt og bredt, og i nogle sammenhænge er den ikke til at komme uden om. Talen blev en milesten, som indvarslede etableringen af permanente internationale organer: Folkeforbundet og siden FN. Dette var et helt afgørende brud med den hidtidige tradition, idet multilaterale forhandlinger indtil da udelukkende havde haft med afslutninger på krige at gøre. Talen blev holdt for den samlede kongres.2

Med det citerede femte punkt indvarslede Woodrow Wilson den politiske konsekvens af dét enkle syn på medmennesket, at når der skrives i friheds- og uafhængighedserklæringer, at alle mennesker er født lige, gælder det uanset hudfarve, sted på kloden, sprog og religion. Hvad vi nok ser som en selvfølge, var det ikke på den tid. Talen blev holdt kun 18 ½ år efter, at Rudyard Kiplings berømte digt ”Den hvide mands byrde” blev offentliggjort. Her fremgik den stolte kolonialismes menneskesyn for fuld skrue:

 

 

Kipling; Den hvide mands byrde

Rudyard Kipling, forfatter. Blandt andet til Junglebogen og alts¨å digtet: “Den hvide mands byrde”

 

Tag op den hvide mands byrde –
Send de bedste, du o
pdrog
send dine ynglinge i eksil
At
passe de fanger som I tog;
I tunge seler vente
På fla
grende folk og vilde
Dine nyfang
ne, tvære folkeslag,
Halv-djæv
le og halvt-børn.
Rudyard Kipling 1899, første vers.    3

 

Kolonialismen

Denne artikel fokuserer på et andet punkt: Opgøret med kolonialismen. Det menneskesyn, der præges af, at andre mennesker fra andre lande ikke er vilde, men mennesker som vi.

Omtrent indtil da havde synet på at være kolonimagt næsten udelukkende været båret af den moral og den næsegruse selvovervurdering, der retfærdiggjorde den udstrakte vold og de overgreb, mennesker og lande af europæisk oprindelse havde begået verden over: I Afrika, i Asien, i Amerika.

 

Chateau La Brède ved Bordeaux. Her boede Montesqieu

Forinden ( godt nok i tiden under fransk kongestyre) havde Montesqieu, der som greve på sit slot retfærdiggjort slaveri overfor sorte, fordi disse ikke efter hans mening bare ikke var mennesker. Han boede det meste af sin tid på sit slot La Brède tæt ved Bordeaux, hvis store børsbygninger i fin barokstil dannede rammen for handlen med sukker, rom og slaver. At vejen fra principper til deres efterlevelse i historien har været lang og snørklet, erindres vi gennem Wilsons tale om.

Børsbygningen oi Bordeaux. Et centrum for slavehandel. Mikael Hertig foto oktober 2017 (c)

 

Fokus på koloniens indbyggere

Op til 1. verdenskrig var der kun internationale fælles forsamlinger i forbindelse med fredsslutninger efter krige, hvor der havde været mange deltagere. Wilsons tale indvarslede eftertidens brug af permanente internationale organer. Lad os her huske på den internationale domstol i Haag, som i 1933 i en sag om Nordøstgrønlands kolonitilhørsforhold fastslog, at Grønland herefter var ”én dansk samlet koloni”.

Wilson opfordrer med vendingen ”free and openminded” til, at der tænkes ud af boksen, når vi vurderer de medmenneskelige relationer. Principperne i talen blev udbygget ved senere taler i 1918 og 1919. At gøre sig fri af vanetænkning lyder jo enkelt, men er erfaringsmæssigt en ret vanskelig sag. Ikke desto mindre er dette kald på frisind selv i Grundtvigs fædreland ofte nyttigt, ikke så meget som middel til at ændre den øjeblikkelige politiske praksis og vanetænkning, men som en hyldest til den rest af viljens frihed, de fleste af os også i 2018 tror på eksistensen af.
Dernæst kommer det måske forslidte udtryk ”upartisk (impartial)”. Derved tvinger Wilson ikke bare sin samtid, men også os i vor tid til at bevæge os i retning af næsten at se de indfødte i de nu tidligere kolonier ikke bare som medmennesker, men oven i købet også som ligemænd. Indirekte stiller han det gode spørgsmål: Hvem er vi, der har tilladt os den hidtidige koloniadfærd?

Dette tydeliggøres yderligere ved, at han fastslår et princip om ligestilling mellem kolonimagtens og den koloniserede befolknings interesser. Set i vore dages lys er det måske ikke epokegørende al den stund, der slet ikke dermed endnu lægges op til den egentlige afkolonialisering. Men hvor den tidlige kapitalismes kolonisering havde fokus på besiddelse af territorier og varer, og med undtagelse af slaveri den stedlige befolkning som enten en omkostning eller som en slags tjenere flytter Wilson her fokus direkte over på stedets befolkning. Ikke nok med det, han forlanger ligestilling.

Tak, Woodrow Wilson. Måske har eftertiden ikke vurderet dig efter fortjeneste. Milesten som dine punkter, herunder det femte, har sat sig blivende spor. Måske endnu ikke nok i historien. Så i hvert fald i åbne menneskers sind.

* https://www.britannica.com/biography/Woodrow-Wilson

1Wilsons tale, 5. : ”A free, open-minded, and absolutely impartial adjustment of all colonial claims, based upon a strict observance of the principle that in determining all such questions of sovereignty the interests of the population concerned must have equal weight with the equitable claims of the government whose title is to be determined.”

2 Talen kan genlæses her: http://www.historyplace.com/speeches/wilson-points.htm

3  Kiplings original engelsk tekst, vers 1:
Take up the White Man’s burden/Send forth the best ye breed / Go bind your sons to exile / To serve your captives’ need; / To wait in heavy harness, / On fluttered folk and wild / Your new-caught, sullen peoples, / Half-devil and half-child.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.