Næstekærlighedens nødvendighed

Næstekærlighedens nødvendighed

 

Dette indlæg har ikke fundet plads i Kristeligt Dagblad og bringes derfor her. Der er tale om en replik til en stort opsat artikel, som der linkes til i artiklen.

 

Billede af Mikael Hertig

Mikael Hertig. cand.scient. pol.

 

af Mikael Hertig, Notmark

 

Politik og tro hænger sammen

 

Vores forestillinger om godt og ondt udfolder sig samtidigt indenfor det folkekirkelige og det offentlige politiske rum. De hænger sammen og kan ikke adskilles.

Det virker tilforladeligt, når Henrik Bang Møller i sin kommentar i Kristeligt Dagblad 21. november hævder, at ”kristendom ikke bare kan reduceres til næstekærlighed”. Som sognepræst taler han jo på sin vis på kirkens vegne; men vi skal vogte os når præster giver sig i kast med at definere, hvem der har den rigtige tro, og hvem der en forkert eller utilstrækkelig tro. Det er selv et politisk ærinde.

Hans postulerede ærinde er at holde politik ude af kirken. I disse år har mange menighedsråd interesseret sig for Peter Tudvads bog om Bonhoeffer, den præst der ikke ville lade den evangelsk-lutherske kirke i Tyskland underkaste sig nazismens menneskesyn. Det måtte han lade livet for. Han var ikke missionsk, men tog kristen moral alvorligt og drog de politiske konsekvenser af det. Hører det hjemme i folkekirken i dag?

Tidehvervs politiske projekt

En debat om den rummelige folkekirkes grænser bør hilses velkommen, så længe der er enighed om, at ingen rigtigt kan tale på hele kirkens vegne. Vi har kun de få markeringer i forhold til reinkarnationslære som rettesnor, og som bekendt gennemlevede folkekirken besættelsen uden at gøre sig specielt bemærket i nogen retning.

Tidehvervs oprindelige grundtanke var modstand mod gerningskristendom, men under Kraruppers og Langballers regimente har den oprindelige teologiske retning udviklet sig til et højrevendt, nærmest partipolitisk sejrrigt projekt vendt mod humanisme og kulturradikalisme både indenfor og udenfor folkekirken.

Bang-Møller skriver ikke, at næstekærlighed ikke er en del af pakken. Alligevel risikerer vi, at man læser hans indlæg som en politisk afledningsmanøvre, hvis ærinde er et forsøg på at holde ‘politik’ ude af folkekirken. Han vil gerne holde moral ude af folkekirken. Det kan man ikke. Kærlighed uden moral er som lunger uden ilt. Dertil kommer, at han ser ud til selv at være ude i et politisk ærinde.

Da kampen mod gerningskristendom vendte rundt og blev til antihumanistisk kamp mod godhed i sig selv, blev den selv til et partipolitisk projekt, hvis hadeobjekt fik betegnelsen ’politisk korrekthed’. Det ord   Bang Møller også gør brug af. Man kunne kalde hans politiske projekt: ”Socialismen ud af folkekirken.” Det er et langvarigt politisk projekt, der er gået rigtig godt hidtil. Men folkekirken bør ikke udelukkende være en borgerlig samfundsinstitution, og næstekærlighed kender ikke til grænser.

Folkekirken er en del af samfundet og i bred forstand en politisk institution i det. Sammenhængen mellem menneskets nære liv, lokalsamfundet og kulturen udfolder sig gennem den folkekirke, fire mllioner mennesker er medlemmer af.

Så holdninger til miljøet, syge, fattige, gamle og uddannelse findes naturligvis også i kirkens rytme og åndedrag. Livets mening er en folkekirkesag. Menneske først, kristen så.

Vores forestillinger om godt og ondt udfolder sig samtidigt indenfor det folkekirkelige og det offentlige politiske rum. De hænger sammen og kan ikke adskilles.

 

  1 comment for “Næstekærlighedens nødvendighed

  1. Stig Wørmer
    29. november 2017 at 11:19

    Det er en kompleks sag, når man ikke føler sig så teologisk uddannet, som man måske burde være?
    Men jeg kan følge den kritiske linje meget langt. Hvorfor i alverden kommer dette saglige indlæg ikke i KD – af alle steder?’Jeg er ved at læse om reformationens indførelse – en spændende bog, der på en helt anden måde en Stjernfelt, tager fat på Luthers kritik og metoder og på de kuplignende og anti-folkelige forholdsregler, der blev resultatet af en reformationsproces, der hele tiden kastes op som en glorie. Det var brutale forhold og der går også en linje frem til heksebrændingerne, hvor bålene flammede næstgen præcis, da reformationen kom (jo, der var inkvisitionen før, m.m.) “Kampen om de danske sjæle” af Bjørn Thomassen er spændende læsning. Han blev ved sit giftermål katolik. Jeg kender kun katolicismen fra min katolske børnehave. – Men statshelliggørelsen af Luther, ikoniseringen af ham, er lidt for meget. Gode gerninger! Kirkeudsmykning! Kan diskuteres, men det kan ikke være forkert at gøre gode gerninger, man kan ikke være u-kristelig ved at gøre gode gerninger. Her var lutheranismen helt ubarmhjertig. – Kristendommen kan ikke gøres til en verdslig ideologis naturlige forlængelse og det gælder både SOCIALISTER og LIBERALISTER. Så meget er sikkert!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.