Min alsiske valgdag

 

Augustenborgbilleder

 

Augustenborg inderfjord, set fra dæmningen mellem fjord og inderfjord. 21. november 2017 MH foto (c)

 

At bo på landet er ret nyt for mig. Som jeg før har beskrevet det, så er transport for mennesker uden bil på landet problematisk. Heldigvis har jeg da min Kindle.

21. 11. var valgdag, hvor vi kunne stemme til de mere eller mindre styrende organer: kommunal- og regionsbestyrelser. Valgstedet “Notmark Skole” er forlængst blevet nedlagt. Og jeg slog skam op, hvor det foregår: Gyden 8, 6440 Augustenborg. Så jeg tog glad bussen til Augustenborg i den tanke, at det jo vat på vejen fra Notmark til Sønderborg. Så jeg tog bussen klokken 8.43 og stod af i Augustenborg, stavrede til valgestedet 400 meter væk.  Og så blev jeg afvist.  NIMBY, Not In My BackYard. Min vrede og harme gik ud over den stakkels valgtilforordnede. Men han kom sikkert fra et eller andet politisk parti, så han var sikkert selv ude om det. Jeg fik besked om, at jeg skulle til Fynshav. Det havde en elskværdig nabo fra byen allerede fortalt.

Augustenborg Inderfjord, nordøst for dæmningen. Mikael Hertig foto 21 november 2017

 

Postnummermæssigt ligger Fynshav i Augustenborg. Så den var god nok! Problemet var dels, at jeg ikke forstod at læse indenad, og at det kommunale landkort var misvisende. Grundreglen er for mig ligesom for andre, at det fortrinsvis altid er de andres og ikke min egen skyld. Men jeg fik et ufrivilligt ophold på en en halv time forærende. Lyset var novemberblegt og diset, småvådt uden at være klamt. Da jeg kom ned til fjorden, forsvandt den lette stank af gylle. Den almindelige danske lidt klamme friskhed tog over.

Både- eller badebro? Augustenborg Fjord, 21. november 2017, Mikael Hertig foto (c)

Den halve time eller mere gik med at fotografere. Ganske vist havde jeg min Kindle med mig, men jeg havde altså også min lille Lumix med Leica-optik med mig.

Det bløde novemberlys indbød til fotografering. Jeg anser det for givet, at det må være længe siden, en Hertig sidst har betrådt Augustenborg.  Vandet lå spejlblankt.

Jeg er jo bevægelsesøkonom, og der skulle der fra dæmningen ikke spadseres meget for at finde udgangspunkter for eksponering af billeder.

Bunden af silo og kranbil ved Augustenborg Havn. 21. november 2017-
Mikael Hertig foto 2017 (c)

 

Bussen kom, og så blev jeg transporteret til et stoppested udenfor Fynshav, verdens navle. Derfra gik en lille sti med adgang til slalom mellem kokasser frem mod skolen og hallen. Hvis ikke en superventlig pædagog havde vist mig vej, havde jeg aldrig fundet stedet. Valgfrihed uden hjælp er en sæbeboble, en kimære. Jeg var fremme lidt før 10 og fik stemt. Straks begyndte jeg at orientere mig om, hvordan jeg så kom til Sønderborg derfra?
– Jo, der gik da en bus klokken 12.

 

Augustenborg Inderfjord, 21. november 2017. Mikael Hertig foto (c)

Nå er det så smart, at der findes en flexordning, så folk på bøhlandet (mig), der har behov for transport, bare kan ringe efter en flextrafik-bus. Så det gjorde jeg. Efter 10 minutters ventetid blev det min tur, og jeg fik med noget besvær forklaret rejseruten fra Diamanten i Fynshav til Alsion i Sønderborg. Damen forklarede, at jeg kunne få en transport klokken 12.10. Det afviste jeg med min kendte hånlige foragt: 2 timers ventetid, så kunne jeg jo for pokker lige så godt tage bussen. Jeg havde fået at vide, at den gik omkring klokken 12, svarende til ankomsttiden for færgen fra Bøjden på Fyn.

Dæmningen, bladløst træ ved Augustenborg Inderfjord, 21. november 2017. Mikael Hertig foto. (c)

På den måde fik jeg bortset fra den spildte arbejdstid foræret 2 timer på valgstedets café i Fynshav. Det var på mange måder en oplevelse. Der kom hele tiden folk i kørestole eller med rolatorer trillende forbi for at skulle gøre deres borgerpligt. Men jeg besluttede mig for at sidde, drikke en kop kaffe og behandle billederne fra Augustenborg, så de kunne lande i denne artikel. De acceptable, forstås.

 

Augustenborg. Taget mod nord Mikael Hertig foto november 2017. (c)

Jeg fik skam bearbejdet billederne, de fleste, og så begyndte jeg spadsereturen fra Fynshavs Diamant til stoppestedet ved bussen. Her ankom jeg kollen 11.55 og kunne så på busplanen læse, at bussen kørte klokken 11.50.

Med udsigt til et par yderligere timers ventetid satte jeg mig tilrette. Læste lidt i min Kindle og tog mig så sammen til at ringe til min bedste ven Kaare og bad ham om at hente mig. Straks før han ankom fik jeg så kaldet fra min allerdejligste datter, som denne morgen den 21. november havde født sin søn på hospitalet i Herlev.

Kaare kørte mig til det nye superflotte Sønderborg Bibliotek med udsigt over Alssund. Sådan gik en lykkelig dag, hvor jeg slet ikke fik lavet det, jeg havde sat mig for, og hvor lykken tilsmilede mig som nybagt morfar.

Mikaels lykkelige dag.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.