Tre principper for kommunal udligning

 

Tre principper for kommunal udligning

 

 

Billede af Mikael Hertig

af Mikael Hertig. cand.scient. pol.

 

Stop incitamentsstyring, genindfør statslige bloktilskud, stop overudligning

 

Den nye bro fra Kvæsthuset til Christianshavn. Vandtrafik. Papirø. Mikael Hertig foto 170917 (c)

 

I denne artikel argumenteres der for tre principper for en fremtidig kommunal finansieringsreform

1: Fjern enhver ordning, der via incitamenter skal styre kommunerne i en eller anden bestemt retning.
Det kommer til før eller siden at stride mod andre incitamenter. Og da kommunernes virkeligheder er forskellige, vil enhver automatik, der forudsætter, at kommunerne er ens, være dømt til at være kontraproduktiv.

2: Genindfør opdelingen mellem bloktilskud og udligningsordning. Statslig finansiering af bloktilskud skal ske efter kriterier, kommunerne ikke kan spekulere i.

3: Stop overudligning. Der skal være en bedre balance mellem udligningsordningernes effekt. Hovedideen bag det samlede system skal være, at der skal være en så direkte sammenhæng som muligt mellem kommunal skatteprocent og kommunalt serviceniveau.

 

Forenkling, gennemsigtighed

Havehus, Notmark, Als

Vi fik ‘bloktilskud’ i forbindelse med 1970’ernes kommunalreform. Under finansministeriets navnkundige departementschef Erik ib Schmidt konstruerede man en ny måde at finansiere kommunerne på. En ting var, at antallet af kommuner blev reduceret fra omkring 1.500 til knapt 278; en anden var imidlertid finansieringsmodellen.

Der blev ryddet op i skov og krat af incitamentsstyrings-inspirerede refusionsordninger. Erik Ib Schmidt og embedsværket gennemskuede helt og aldeles, at den form for styring er kontraproduktiv, fordi de kommunale virkeligheder er så forskellige. Hvad der virker efter hensigten et sted, er kontraproduktivt et andet. Samtidig anså man det for givet, at der ville opstå karruseller for eksport og import af fordele og ulemper kommunerne imellem.

Derved opnåede man et mere forenklet og gennemsigtigt kommunalt finansieringssystem.

Forståelsen for kommunernes forskellighed svigter

 

Jo mindre forståelse der i ordningerne er for, at selv med det lille antal kommuner, vi har i dag, er de sociale vilkår vildt forskellige, jo dårligere bliver resultatet. Det er derfor, incitamentsstyring ikke duer.

I DR P1’s orientering citeres indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl for det synspunkt, at en kommune som Lolland bare skal føre en mere aktiv beskæftigelsespolitik, så vil tilflytningen af socialt udsatte familier ophøre af sig selv. Samtidig citeres NB’s Arne Ullum for en påstand om, at Gentofte Kommune skulle have betalt overflytning fra den velbeslåede forstadskommune til Lolland.

1970’ernes kommunale finansieringssystem byggede på en forenklet struktur: Udover de proportionale kommunale skatter tilførte staten bloktilskud til kommunerne. Af hensyn til omfordelingen mellem rige og fattige personer fastholdt man dengang et princip om, at progressionen i beskatningen skulle indebære, at de bredeste skuldre skulle bære de tungeste byrder. Bloktilskuddet fra staten til kommunerne skulle tildeles efter såkaldt objektive kriterier. Dermed mente Erik Ib Schmidt, at kommunerne ikke gennem deres indtægts- eller udgiftsadfærd, herunder fx. socialpolitik, skulle kunne påvirke tilskuddets størrelse. Det gjaldt hverken på lang eller på kort sigt. Man havde jo tilfulde erfaringen for, at incitamentsstyring af kommunerne aldrig kan blive andet end kontraproduktivt.

Det tredje element var de daværende kommunale udligningsordninger. Her blev der udlignet efter skattegrundlag. Ordningernes rationale var og er fortsat, at kommuner med et stort skattegrundlag skal overføre midler til kommuner med et svagere skattegrundlag.

Med en diskutabel omlægning i 1990’erne mindskedes det statslige bidrag til kommunerne. En ting er, at man derved svækkede den sociale omfordeling mellem rige og fattige borgere, fordi progressionen blev mindsket. En anden og i denne sammenhæng værre ting var, at man lod tilskuddene til kommunerne efter udgiftsbehov indgå i udligningsordningerne.  I sig selv medfører dette indtil flere ulemper, som det har været svært for det politiske system at forstå.

Vigtigst er det måske, at det blev muligt for kommuner at lave indviklede commando-raids på det samlede kommunale finansieringssystem. Helt absurd er det, at den mest sejrrige gruppe viste sig at være lobbyister for små landkommuner – de kommuner, der blev udslettet helt og aldeles ved den seneste kommunalreform omkring år 2000. Kommunernes Landsforening har altid vist sig at være påvirkelig for underlig lobbyvirksomhed, og det viste sig også her. Dengang var der mange små kommuner, og når man har en stemme til hver, kunne mellemproportionalen få en betydelig slagside. Resultatet blev et system, der varetager interesser for en type af kommuner, der ikke længere eksisterer.

Den helt store ulempe ved det nuværende karussel- og omfordelingssystem er de problemer, der flyder af overudligning.

Ved overudligning forstås det fænomen, at kommuner med et stort skattegrundlag (fx Gentofte, Rudersdal ) kan vælge den kommunale udskrivningsprocent efter behag, uden at skatteindtægten påvirkes væsentligt af det. Sættes skatten i vejret, går omkring 90 % af merindtægten til andre kommuner. Det samme gælder, hvis  kommunen sætter den ned.

Når man så oven i dette system begynder at indarbejde incitamentsstyring, kan det ikke gå andet end totalt skævt.

Det vidner indenrigsministerens udtalelse også om. Han overser, at efterspørgslen efter arbejdskraft er forskellig kommunerne imellem. Derfor kan Lolland kommune bare ikke bruge incitamenterne, men havner med ophobningen af problemer.

Når der nu skal ses på at lave et nyt system, så vil det være en god idé at holde sig til  tre simple principper:

1: Fjern incitamentsstyring i systemet. Tag refusionsordningerne med i samme åndedrag
2: Lad være med at overbelaste udligningssystemet.
3: Genindfør elementer af statslig finansiering, bloktilskud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.