Nuuk tirsdag 6. juni daglig opdatering, fotos, vejret

Nuuk tirsdag 6. juni daglig opdatering,  fotos, vejret

Altanbillede. Lystyacht under Panamaflag (bekvemmelighedsflag).Det kan være en hvilken som helst skatteunddrager, der ejer denne lille færge. Mikael Hertig (c) juni 2017

Grundlovsdag er en stor dag i Danmark, men spiller ingen rolle i Grønland.  Det fortæller mangt og meget for forholdet mellem Danmark og Grønland. 1953-grundloven  blev mest af alt til på grund af, at Danmark var under internationalt pres efter krigen for at få ændret Grønlands status som dansk koloni. Det var nemlig slet ikke længere velset at være kolonimagt. Så mens politikerne i Danmark rejser rundt og takker sig for demokratiet, henfalder fridagen i ligegyldighed heroppe.

-Jamen, vil nogle danskere spørge: Grønlænderne fik nu deres frihedsrettigheder modsat  før, hvor de ingen rettigheder havde?
Svaret er simpelt. Kolonistyret fortsatte stort set som hidtil, og der kom ikke umiddelbart nogle mærkbare forandringer ud af den proces.
Regeringen i Danmark vedtog en formulering: Grønland skulle være et dansk amt, og alle skulle være danskere. Med rædsel havde Venstre-statsminister Erik Eriksen afvist en udformning af Grundloven, som pegede i retning af selvstændighed.

I skolen havde vi et Danmarks-kort, hvor Bornholm var flyttet lidt  og placeret i en kasse i det nederste højre hjørne med et lidt forstørret målestoksforhold. I øverste venstre hjørne så vi så Grønland som en ø på størrelse med Bornholm. Reelt var det formentlig i perioden 1953-1975, at en del af fordanskningsarbejdet rigtig fik fart på.

Efter min opfattelse tog de fleste fejl i Danmark. Modsat Færøernes vej til selvstændighed blev Grønlands forplumret af en kolonimagts opfattelse af Grønland som et primitivt folk, der ikke vil kunne klare sig uden en civiliseret stats, Danmarks, hjælp. Og hjælpen skulle bestå i at civilisere grønlænderne ved at gøre dem mere danske end mere sig selv.

Ser man på dette forhold alene ud fra Grundloven er der skrevet alenlange afhandlinger, som jeg ikke skal trætte læserne her med.
Men set i lyset af folkeretten, international ret, så er sagen den, at den dag Grønland vælger at melde sig ud, så er selvstændigheden fra Danmark en realitet. Det fremgår da også af Selvstyreloven. Men den er den dansk lov, som set indenfor det lukkede danske grundlovs-perspektiv kan ændres af Folketinget alene. Vi er ikke længere fra den tankegang, end at MF Søren Espersen (DF), der hævder, han elsker Grønland, netop ønsker det fastslået, at Grønland er dansk og aldrig kan blive andet.

Når disse bemærkninger er faldet, hører jeg til dem, der mener, at det grønlandske samfund faktisk kunne få betydning. Men det ville kræve, at befolkningen mere systematisk blev gjort bekendt med deres rettigheder. For at rettighederne skal kunne udøves, kræver det et indgående kendskab til systemet og dets opbygning. Skiftet fra det tidligere fangersamfund til noget andet er dagens virkelighed, og et system med skrevne love slipper Grønland ikke af med.

Den danske grundlov blev blandt andet til efter et omfattende oprør i 1848. Rettigheder er ikke noget, man får forærende

 

 

Dagens data 6. juni 2017

Altanbillede. Lystyachten fra Panama blev passet lidt op af Marinen Mikael Hertig foto juni 2017 (c)

 

 

 

Solen står op klokken 3.09. Sun up. Sonnenaufgang. Lever de soleil

Solen går ned klokken  23.43  Sunset  – Sonnenuntergang – coucher de soleil
Dagens  længde  er 20 timer  og 34  minutter lang – Day length – Tageslänge – Jour a lever de soleil de coucher de soleil.

Dagen er siden vintersolhverv tiltaget med 16 timer og 28  minutter.  Total Day growth since solstice – Totales  Wachstum des Tages nach Sonnenwende -La croissance du jour depuis solstice

Solen står højst på himlen 13.25

Dagen bliver  4 minutter og 33 sekunder længere- Marginal daylength growth  – Marginales Wachstum der Tageslänge – Croissance du jour marginal.  Perioden med maksimal daglig tilvækst på 6 minutter og 40 sekunder er nu forbi-Værdien af den marginale tilvækst er faldende fra nu af og hen mod sommersolhverv. Den marginale tilvækst falder hurtigt nu. I dag med 11 sekunder.

Nattemørkets tid er forbi. Nu har Nuuk tuselyse nætter.

Månen er i tiltagende. Fuldmåne 9. juni

 

 

Vejret 6. og 7. juni  Varme uden for meget sol

 

Altanbillede. Lystyachten fra Panama blev passet lidt op af Marinen Mikael Hertig foto juni 2017 (c)

ltanbillede over sundet mikael hertig foto juni 2017 (c)

 

Tirsdag den 6. juni bliver varm: + 8 grader
Dagen begynder med svag vind fra nordlige retninger. En overgang stiger styrken til jævn vind, men løjer roligt af efterhånden til let vind. Dagen åbner med solskin, men efterhånden bliver det gradvist mere skyet. Temperaturforløb: +2 C -> + 8 C -> + 2 C

Onsdag den 7. juni

 

Skyet, temperaturer fra +1-+5 C. Let vind, der starter fra nord, men som skifter til sydlig og siden vestlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.