#Nuuk Fredag 2. juni Solskinsopdatering. Fotoblog ind i pinsen

Det kan godt være, at termometret målt i skyggen viser 9 grader. Men hvad gør det, når solen bager ned over Nuik på børnenes dag? Det føles som 18-20 grader i Danmark, navnlig på dage som 1. juni i år – med vindstille. Mikael Hertig foto juni 2017 (c)

 

Forårssamlingen er ved at være slut. Udenfor var  det barnets dag. Og børnene var i centrum. Balloner, hoppeborge og flag på busserne.
Folk, der følger med i politik ved, at lige i disse dage handler det også om fiskeripolitik. Jollefiskeri og/eller sejlende fabrikker? Når debatten – set med mine danske øjne – somme tider går lidt i fisk – så skyldes det også dilemmaet mellem menneskelige hensyn og ideen om, at man med størst mulig valutaindtjening måske bedre baner vejen for politisk selvstændighed. Nedenunder alle de forskellige vinkler – herunder sociale, bæredygtighedscentrerede, selvstændighedsorienterede, ligger der relle konflikter og hensyn. Den danske måde er somme tider “fisken på disken”. Men i Bermudatrekanten her er det oplagt, at det for nogle er klogt ikke at være alt for præcis.

 

 

Dagens data 2, juni

Altanbillede Månenat over Malenesund
Mikael Hertig foto (c)

 

Solen står op klokken 3.18. Sun up. Sonnenaufgang. Lever de soleil

Solen går ned klokken  23.33  Sunset  – Sonnenuntergang – coucher de soleil
Dagens  længde  er 20 timer  og 15  minutter lang – Day length – Tageslänge – Jour a lever de soleil de coucher de soleil.

Dagen er siden vintersolhverv tiltaget med 16 timer og 9  minutter.  Total Day growth since solstice – Totales  Wachstum des Tages nach Sonnenwende -La croissance du jour depuis solstice

Solen står højst på himlen 13.24

Dagen bliver  5 minutter og 14 sekunder længere- Marginal daylength growth  – Marginales Wachstum der Tageslänge – Croissance du jour marginal.  Perioden med maksimal daglig tilvækst på 6 minutter og 40 sekunder er nu forbi-Værdien af den marginale tilvækst er faldende fra nu af og hen mod sommersolhverv. Den marginale tilvækst falder hurtigt nu. I dag med 8 sekunder.

Nattemørkets tid er forbi. Nu har Nuuk tuselyse nætter.

 

Månen er i tiltagende. Fuldmåne 9. juni

 

 

 

 

Vejret fredag 2. juni og pinselørdag 3. juni

Altanbillede. Natudsigt eller tidlig morgen 1, juni. Qinngorputhuse, Malenesund, Nuukfjord.
Mikael Hertig foto (c)

 

Fredag 2. juni

Vi får det, der hedder “hård vind” med vindstød af “stiv kuling”   omkring 13-tiden. Det sker ved et vindskifte. Dagen starter roligt med masser af solskin og let vind fra nord,  Vindskiftet til søndenvind starter med kort vindstille. Så kommer blæsten, men den holder ikke længe; søndenvinden løjer hurtigt  af i løbet af eftermiddagen til let vind. Temperarurforløbet igennem solskinsdagen:  -2 C nat -> +7  kl. 12.00, -> langsomt fald til – 1 ved midnat.

Pinselørdag  3. juni

En kold tågemorgen med frost til op ad formiddagen. Vindstille eller svag vind fra forskellige retninger. Solen brænder igennem op ad formiddagen. Maksimum temperatur  + 7 nås om eftermiddagen. Herefter langsomt fald til frysepunktet omkring midnat.

 

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.