Fredag i Nuuk 19. maj – opdatering og fotoblog

Vandfaldet nedenfor Qinngorput centrum fra Store Malene er ved at være brudt igennem. Vandet bryder frem under isen og sneen der, hvor faldet er størst. Men så fortsætter det endnu nogen tid ind i hulrummene under isen,
MIkael Hertig foto 18. maj 2017
Det sker indimellem, at den daglige opdatering springes over. I behøver næppe nogen forklaring. Men det er lidt ærgerligt hver gang.
Med de sidste deres regn kommer der fart på yderligere afsmeltning og skrump. I dag stormer det over det hele. Vinden løjer formentlig af.
Dagens data 19. maj

I nærheden af vejene får sneen her hen på foråret sorte nuancer. Det fremmer naturligvis afsmeltningen i tilfælde af solskin.
Dels er der tale om vejgrus og asfalt, men de giftige dækrester er også en del af billedet.
Mikael Hertig foto 17. maj 2017 (c)
Solen stod op klokken 3.58– Sunrise – Sonnenaufgang – lever de soleil
Solen går ned klokken 22.50 Sunset – Sonnenuntergang – coucher de soleil
Dagens længde er 18 timer og 52 minutter lang – Day length – Tageslänge – Jour a lever de soleil de coucher de soleil.
Dagen er siden vintersolhverv tiltaget med 14 timer og 48 minutter. Total Day growth since solstice – Totales Wachstum des Tages nach Sonnenwende -La croissance du jour depuis solstice
Solen står højst på himlen 13.23
Hver dag bliver i denne periode 6 minutter og 23 sekunder længere- Marginal daylength growth – Marginales Wachstum der Tageslänge – Croissance du jour marginal. Perioden med maksimal daglig tilvækst på 6 minutter og 40 sekunder er nu forbi-Værdien af den marginale tilvækst er faldende fra nu af og hen mod sommersolhverv.
Vi har om to dage helt lyse nætter, hvor selv astronomerne mener, at nu er der ikke længere nattemørke.
På vej mod super nymåne 25. maj
Vejret resten af fredagen og lørdag (19. til 20. maj)

Lille Malene, set fra den første rundkørsel. Klippen er stort set blotlagt, og isen og sneen trykker sig.
Mikael Hertig foto maj 2017 (c)
Vejret fra fredag eftermiddag 19. maj
Stormende kuling fra syd løjer i løbet af eftermiddagen af til jævn vind. Den silende regn tager til i styrke. For dem, der går i byen kan der let blive tale om en våd aften i mere end een forstand. Temperaturen falder fra plus tre grader til lige over frysepunktet
Lørdag den 20 maj
Let til frisk søndenvind. Regn eller slud er kraftig natten og morgenen igennem. Temperaturen starter lige omkring frysepunktet, men stiger til kun omkring højest 3 plusgrader. Regnen stilner lidt af.