Fotoblog og dagens opdatering Nuuk tirsdag den 9. maj

 

 

Nuuk. Fotoblog og daglig opdatering 9. maj 2017

Nedenfor oliehavnen i Nuuk er der en lille vig. Her dumpes der somme tider forskelligt. Denne gang er det rester fra rejeproduktionen, der farver vandet rødt. Måger holder sig hele tiden til. Mikael Hertig foto maj 2017 (c)

Kan nogen huske, da vi gik fra den ‘tekstbaserede og linjeorienterede brugergrænseflade’? Jeg smager lige på 80’er ordet “brugergrænseflade”. Det er fra dengang, Microsoft skiftede fra DOS til Windows. Siden da har udviklingen i retning af stadig finere opløsning på skærmene banet vej for en udvikling, andre har draget nytte af, ikke mindst de sociale medier og også muligheden for at lave blogs som denne.  Et andet modeord var “WYSIWYG”, en forkortelse for “What you see is what you get”. Det gode fotografi skal som regel have noget at fortælle. Billedsproget kan være enkelt, og selv om jeg privat er et værre rodehovede, kan jeg ikke lide rod i billedsproget. Men det behøver ikke være pænt i normal forstand. Billedæstetikken har det lige som med ondskaben i verden. Uden den er der ligesom ingenting at fortælle. Det værste ved paradis som idealtype er, at der ikke rigtig sker noget, og at sex er ophævet.
Et af dagens billeder har sin egen grimhed at slås med. Jeg er glad for at vise det, fordi det interessante aldrig bare er pænt. Hvad du ser, er det du får.

 

 

 

Dagen er nu  snart 14 timer længere end ved juletid

Altanbillede. Taget 9. maj klokken 5.30 morgen. Sammenligner man med vinterens sidste cover, er motivet det samme. Men afsmeltningen gør altså en synlig forskel. Morgenen er ikke præget af den dybe lange sigt. Men igen havblik Mikael Hertig 9. maj 2017 (c)

 

Solen stod  op klokken 4.31 –     Sunrise – Sonnenaufgang – lever de soleil
Solen går ned klokken  22.18  Sunset  – Sonnenuntergang – coucher de soleil
Dagens  længde  er 17 timer og 47  minutter  – Day length – Tageslänge – Jour a lever de soleil de coucher de soleil.

Dagen er siden vintersolhverv tiltaget med 13 timer og 41  minutter.  Total Day growth since solstice – Totales  Wachstum des Tages nach Sonnenwende -La croissance du jour depuis solstice

Hver dag bliver i denne periode 6 minutter og 38   sekunder længere- Marginal daylength growth  – Marginales Wachstum der Tageslänge – Croissance du jour marginal.  Perioden med maksimal daglig tilvækst på 6 minutter og 40 sekunder er nu forbi-Værdien af den marginale tilvækst er faldende fra nu af og hen mod sommersolhverv

 

Fuldmåne 10. maj

 

 

Fortsat tøvejr 9. og 10. maj

Marinens skibe ligger ofte for anker i sundet nedenfor Qinngorput. Således også den 4.maj. Mikael Hertig foto maj 2017 (c)

 

 

 

 

 

9.maj
En skyet til overskyet dag med svage vinde fra nordlige retninger. Temperaturer mellem + 1 og + 3 C.  Temperatur målt i 3. sals højde kl. 5.30: + 6,3 C. Luften er koldere ved den fortsat snedækkede jordoverflade.

10. maj
Frem til omkring klokken 18 rolige vindforhold med svag nordenvind, stort setskyet med lidt opklaring sent på eftermiddagen. Temperaturer mellem 0 og +4 grader C. Efter 18  skifter vinden til sydlige retninger, og det blæser op til stærk blæst.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.