Bevar blasfemiparagraffen

Blasfemiparagraffen  handler om den offentlige orden

 

Mikal Hertig april 2017

 

Igen og igen hævdes det misvisende, at det skulle være meningen med blasfemiparagraffen, at den primært skulle være til for at beskytte religiøse følelser. Senest har Jacob McHangama igen fremsat denne påstand (DR P1 morgenradio 26.4),

Det er først og helt afgørende en bestemmelse, der er til for at sikre den offentlige orden og i den forbindelse beskytte religiøse trossamfund mod forfølgelse på grund af deres tro.

Krænkelsen af det enkelte individs religiøse følelser er ikke beskyttet af blasfemiparagraffen.

Ikke desto mindre er det den opfattelse, der hele tiden fremsættes i pressen. Det er simpelthen en fake.

Før man afskaffer den, skal man så ikke lige forstå den?

  1 comment for “Bevar blasfemiparagraffen

  1. 26. april 2017 at 14:13

    Jeg ser at mange borgerlige (jeg er selv en slags borgerlig anarkist, hvor mærkeligt det end lyder) ønsker blasfemiparagraffen afskaffet lige som “progressive” i den anden lejr.
    Men det bliver en glidebane. AT den er der, er givetvis med til at afholde folk fra de værste udtalelser (som jo er unødvendige!). AT den ikke er der vil medvirke til alle mulige former for platte ytringer, som går ud over både kristendom, islam og jødedom, for nu er der frit slag.
    Dette er en meget konservativ ytring, men jeg står ved den.
    Vi kan i forvejen kritisere religioner på alle måder, men blasfemiparagraffen opretholder en vis “kammertone”, hvilket altså ikke er det samme som at man nu ikke må lave tegninger og deslige. Men ren “lortetale” lukkes der ikke op for. Jeg gik ind for tegningerne og de lærte os meget om en bestem religion (virkelig meget!), men hvem vil fortsætte ad den vej, når man ved, hvad der kommer ud af det. Vi fik at mærke, hvor tolerancegrænsen lå og ligger overfor andre. Men det er ikke blasfemi. Ytringsfrihed indebærer ikke eo ipso en blasfemiforpligtelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.