Hvornår gælder danske love i Grønland?

 

 

Istapper. Her ses processen næsten direkte. Sol skinner på tag. Sne smelter i frost. Sol skinner på istapper, Selvstyrets røde bygning. Mikael Hertig foto marts 2016 (mh)

 

Ældre loves gyldighed i Grønland 2017

 

Love fra før 1953-grundloven

Historisk set var Grønland statsretligt set koloni frem til 1953 (1). Den grønlandske befolkning havde ikke frihedsrettigheder som danskerne siden 1849, men blev styret som et protektorat eller en besiddelse.

Det er efterhånden ret  almindeligt efter først Hjemmestyrelovens og siden Selvstyrelovens vedtagelse at anse Færøernes og Grønlands retlige stilling som ens.  Men det færøske hjemmestyre var allerede etableret ved grundlovsændringen i 1953;  ved grundlovsændringen fastholdt regeringen det synspunkt, at den eskimoiske befolkning  var af en sådan beskaffenhed, at aldrig ville blive i stand til at styre sig selv. Tanken om indførelse af selvstyre lå regeringen fjernt. Løsningen blev, at Grønland blev en del af Danmark som et amt – modsat Færøerne, der jo havde hjemmestyre. Forskellen kan i 2017 forekomme beskeden. Men den er begrundelsen for indførelsen af begrebet “Rigsfællesskabet”. De problemer, der så siden opstod juridisk og politisk ved overgangen til hjemme- og siden selvstyre, er bl.a. beskrevet i (Hertig 2012) (1)

“Et særligt problem opstår som følge af Grønlands tidligere kolonistatus. Det fulgte af denne, at dansk lovgivning ikke gjaldt i Grønland, medmindre den udtrykkeligt tog sigte på Grønland. Af § 1 i grl. 1953 følger imidlertid, at en vedtagen lov omfatter Grønland, hvis ikke den udtrykkeligt bestemmer det modsatte.  Dette gælder dog kun for love vedtaget efter 5. juni 1953. Bestemmelsen i grl. § 1 har ikke haft den virkning, at ældre dansk lovgivning automatisk er blevet udstrakt til at omfatte Grønland.”   (Sørensen, 1961) , 53-56 (2).

“Udgangspunktet har her været, at dansk privatret gjaldt for de danske, der midlertidigt eller varigt opholdt sig i Grønland, men ikke for den grønlandske befolkning. Denne var underkastet grønlandsk sædvaneret, jfr. nærmere lov nr. 134 om Grønlands styrelse, §§ 40-42. Dette medførte en forskel mellem de to befolkningsgrupper på samme territorium, det vil sige en sondring efter et personelt-sociologisk kriterium. En fortsættelse af denne tilstand ville næppe være forenelig med ophævelsen af Grønlands kolonistatus.”  (Sørensen, p, 54)

 

 

 

Aftenhimmel over Nuuk havn og by. Mikael Hertig foto marts 2017 (c)

Indtil 1953 var flere regimenter gældende i grønlandsk ret. Fællesbetegnelsen kan kaldes sædvaneret.   Stort set indebærer at, at en gældende tilstand fortsætter med sine egne normer og regler, hvis nogle er nedskrevet. I Grønland giver det formentlig mening at skelne mellem dansk skreven administrativ og ved lov vedtagen ret på den ene side og skik og brug i byer og bygder blandt eskimo-befolkningen på den anden. Set med danske juridiske briller er sædvaneretten som socialt kontrolsystem byggende på venskaber og relationer, normer i bygden. Med sanktioner som drab eller udstødelse som fjeldgænger kan dette forekomme noget barbarisk. Men meningen med  bygdens sociale kontrolsystem har mest været at undgå konflikter overhovedet. En underlig, men gangbar konklusion er derfor, at Grønland var i en art apartheidssituation op til 1953, idet danskere i Grønland kunne påkalde sig dansk lov; det kunne grønlændere ikke.

Hvad angår traditionen med specielle love med virkning for Grønland på justitsområdet, stammer traditionen for kriminallov, retsplejelov og arvelovgivning fra perioden før 1953-grundloven.  Love med særlig sigte på Grønland gælder, hvis det af sammenhængen fremgår, at det efter alt at dømme må have været lovgivers hensigt.

En generel vurdering af, hvorvidt almindelige danske love helt eller delvist gjaldt i Grønland, lader sig på den baggrund ikke helt beskrive.

Man kan nævne et eksempel på en lov, der ikke gælder i Grønland, men som ellers er gældende i Danmark idag: Lov om Tidens Bestemmelse.  Loven er gældende i Danmark, men har næppe nogen praktisk betydning. Færøerne er undtaget, men ikke Grønland. Det kunne have ført til, at man modsætningsvis sluttede, at så måtte den ikke gælde i Grønland. Efter forarbejderne at dømme løser loven af hensyn til togdriften i Danmark et synkroniseringsproblem. Nu kunne man stille uret efter radioen og ikke efter, hvornår solen stod højst på himlen. Man kunne derfor køre fra København til Esbjerg og tilbage efter en tidssynkroniseret køreplan.
Så længe der ikke er passagertrafik i Grønland, er behovet minimalt. Endvidere var det først i 1953, at loven i givet fald skulle have været gældende for alle. Formentlig har lovgiver slet ikke forestillet sig, at bestemmelsen nogensinde skulle kunne anvendes i Grønland eller for den sags skyld på de Vestindiske Øer. Se det som et kuriosum; loven har aldrig været gældende i Grønland.

Både før og efter 1953 har bestemmelser i bevillingslove, dvs. finanslove, tillægsbevillingslove og aktstykker naturligvis været gældende. Som udgangspunkt må det også anses for naturligt, hvis den almindelige lovgivning om for eksempel fabrikstilsyn gjaldt i Grønland i det omfang, der kom fabriksinspektører hertil, og der ingen anden grønlandsrettet lovgivning fandtes.

Med andre ord er udgangspunktet, at love fra før 1953 ikke gælder. Men det er kun et udgangspunkt. Der skal foretages en juridisk vurdering.

Det følger samtidig heraf, at speciallove med gyldighed for Grønland kunne gælde, indtil de var ophævet enten ved lov, ved landstingsforordning eller ved Selvstyrelov ud over 1953.

 

Set fra grønlandsk side kan det synes vanskeligt at finde ud af, hvilken retstilstand der gælder (Subsumption) på et givet område.

Hvis en kun grønlandsk talende medborger skulle få den tanke, inspireret af en lærer i samfundsfag, at hun gerne ville kende sine pligter og rettigheder ifølge loven på et givet område, ville hun risikere at lande på Herrens Mark. Men der er langt til marker i det grønlandske fangersamfund. I reglen måtte hun via lovregistret (3) finde den pågældende lov eller ad anden vej finde den lov i lovtidende, der muligvis gælder. Efter lex specialis skulle man finde og bruge nærmeste lov. Man kan dels kun yderst vanskeligt finde ud af, om der i det hele taget er en lov.

Princippet om lex specialis overlader i første omgang borgeren i en sump mellem muligvis eksisterende dansk skreven ret med fortsat gyldighed for Grønland og sædvaneret. Men Lovtidende er ikke tilgængelig i Grønland. Universitetsbiblioteket og  Hovedbiblioteket har fjernet deres eksemplarer.

Man må gå ud fra, at en del love og navnlig bekendtgørelser, der gælder i Grønland i dag, end ikke er oversat til grønlandsk. Da reglen om, at ukendskab til loven ikke fritager fra rettigheder eller ansvar gælder siden 1953, lander vi her i en mellemting mellem Limbo og tidligere sædvaneret uden altid at have adgang til selv den danske tekst, uanset om det er selve loven, dens forarbejder eller udstedte, i Grønland gyldige bekendtgørelser, det handler om. Det samme gælder for mere konkrete vejledninger.

* Love fra før 1953 gælder ikke for Grønland, medmindre det fremgår af lovtekst eller forarbejder fremgår, at det har været lovgivers hensigt (1). Det skal forstås sådan, at danskere i Grønland kunne påkalde sig dansk ret, men det kunne den eskimoiske befolkning ikke.

 

 

 

 

 

 

  1. Hertig, Sara:Hertiggrldk2002a
  2. Sørensen, Max: sorensengrlst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1: Max Sørensen, Statsforfatningsret, Juristforbundets Forlag 1961, afsn. 2.04: Kræver Grl § 1 Retsenhed?  Pp. 53-56.

 

  4 comments for “Hvornår gælder danske love i Grønland?

  1. 21. marts 2017 at 14:36

    Det er spændende læsning, og det kan i påkommende tilfælde bliver et virkeligt problem.
    Sikken en jungle! har hørt at der på arveområdet allerede er problemer, hvis arvinger bor andetsteds?
    Men selv os, som er lægmænde i den højere jura, er det virkelig interssant. Qujanqq!

  2. Lars Riber
    29. marts 2017 at 11:40

    Er dette ikke blot tærskning af akademisk langhalm ? Hvilke grønlandske beboere har daglige problemer i forbindelse med det juristeri du er ude i?
    Hvis grønlændere tog deres ansvar ligeså seriøst som begæret efter frihed kunne de jo passende udnytte deres fortrinsret til verdens bedste uddannelsesmuligheder i Danmark. Jeg er sikker på relevant jura enkelt kunne oversættes til grønlandsk til gavn for landets fremtid!
    Det virker som om bestemte fraktioner hellere dyrker indbildte problemer end gribe de enestående muligheder dette bette folk har ligeværdig adgang til..
    Gratis adgang til uddannelse i et af verdens bedste uddannelsessystemer inklusive betaling !
    Fortrinsret til bolig, gratis personlig støtte samt sprogundervisning for et af verdens mindste sprog..!
    Hvor mange har disse muligheder !?

    Er hjemmestyre snart lig med eget ansvar for egne valg?

    • mikael
      31. marts 2017 at 7:44

      Oversæt du og find du alle de relevante love, der er utilgængelige for grønlænderne. Hvis det var så let, så ville det nok have været gjort for længe siden.

  3. Ruttsi Lynge Lennert
    10. november 2017 at 5:27

    Interessant – Soqutiginaq

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.