Udlignings- bloktilskudssystemet er uhensigtsmæssigt

 

portrætfoto af Mikael Hertig

Mikael Hertig
copyright Mikael Hertig

Af Mikael Hertig, cand.scient.pol.

Fire forslag til forbedret kommunal finansiering

  1. Få etableret en neutral model for kommunernes finansiering uden deltagelse af repræsentanter for KL og/indenrigsministeriet. Strikt på universitetsniveau. Så kan nedbrydningen i millimeterretfærdighedens navn gå i gang med lobbyvirksomhed fra grupper af kommuner eller politiske partier bagefter.
  2. Ryd op i refusionsordningerne eller fjern dem helt. Det er indtrykket, at de virker alt for meget efter hensigten. Kommunerne halser som hunde  efter tilskud fra puljer og sidder og har folk til at indrette politikken efter, hvordan man maksimerer refusioner og minimerer udgifter. Det har simpelthen sat retssikkerheden over styr.
  3. Undgå overudligning.Puljen til bloktilskud (den statslige finansiering) og størrelsen af den samlede kommunale udligning bør være omtrent lige store. Derved undgås reel overudligning. (Herved forstås noget andet end kompensationsordningen i Lov om Kommunal Udligning og generelle Tilskud til Kommuner. (generelle tilskud = bloktilskud).
  4. Retfærdige bloktilskud. Gennem statistiske undersøgelser kan man sikre sig, at de enkelte variable, bloktilskuddene år for år er retfærdige i to henseender.
    1. De indeholder ikke incitamenter. Kommunen må ikke kunne udforme sin politik efter at kunne maksimere bloktilskud
    2. Statistiske analyser (uvægtede regressionsanalyser) skal eftervise, at de parametre, der udbetales tilskud efter, er solide og relevante udtryk for sammenhængen mellem udgiftsbehov og udgiftsadfærd.

Ingen aner, om det nuværende system er retfærdigt

Overblikket mangler

Det samlede nugældende system til finansiering af de kommunale udgifter er en rodebutik, og der er ingen naturlig sammenhæng mellem de kommunale skatteprocenter og de tilsvarende serviceniveauer. Du kan finde. kommuner med højt serviceniveau og lav skatteprocent, og du kan finde kommuner med lavt serviceniveau og høj skatteprocent. Det er ikke retfærdigt. Et retfærdigt system ville bestå i, at der hele vejen igennem var proportionalitet mellem serviceniveau og kommunal skatteprocent.

Nu kunne man mene, at stramningerne i kommunernes økonomi har tvunget kommunerne til at ligge på en i det lange løb arbitrær skatteprocent, svarende til den de havde, dengang byrådene selv kunne bestemme skatteprocenten. Med budgetlov og lignende er det en saga blot, og nu fastholder man så de tilfældige uretfærdigheder, det medfører.
Men overblikket mangler. Og derfor bliver det lammende modsvar det samme som politimester Bastians i “Folk og Røvere i Kardemomme By”: “Hvad er det forresten, der ikke kan blive ved med at gå?”

Da man lavede den kommunalreformen i 1970,  brugte man ordet byrdefordeling.   Meningen var, at man skulle nå frem til et system, hvor en kommunalbestyrelse kunne vælge et højt serviceniveau, men så måtte borgerne også bløde for det i form af en høj skatteprocent. Skatteprocent og serviceniveau skulle følges ad, sagde man. Sådan er det ikke i dag.

Det forsøg på at lave formulere et grundprincip er glemt i tidernes malstrøm af politisk palaver.  Men det før fastholdes.

De kommunale indtægter består af  skatteindtægter, refusionsordninger, bloktilskud fra staten og udligningsordninger mellem kommuner. Når det samlede system skal præsenteres i dag, er det typisk, at refusionsordningerne har det med at falde ud af oversigten. Når kommunerne er så ivrige for at holde udsatte borgere på kontanthjælp i stedet for at tildele førtidspension, skyldes det formentlig refusionsordningerne, eller som det hedder i tiden ‘incitamentsstrukturen‘.  Lad det være sagt straks: Incitamenter i form af pulje- og refusionsordninger har smadret det kommunale selvstyre. Man burde i en kommende reform komme dette uvæsen til livs.

 

Før 1970-reformen var der i Danmark omkring 1000 kommuner. Nu blev antallet skåret ned til 275. På det tidspunkt var det mest massive problem, at refusionsordningerne var vokset til et usammenhængende vildnis af ordninger, der samlet set var fuldstændig grotesk. Incitamentsstrukturen var blevet til  en kæmpe mødding af selvmodsigelser, og det skulle helst ikke føres over i den nye samlede ordning.

Overblik og helhedssyn efterlyses

 

Foto fra Nuuks kulturhus

I et kommunalt kulturhus. Det kunne have været i Danmark, men er her Katuaq, Nuuk, Grønland.
(c) MH maj 2016

Retfærdighed i politik er en svær ting, og når der som her er tale om et nulsumsspil, hvor een kommune kun kan vinde på en andens bekostning. Derfor er KL stort set ude af stand til at gøre noget rimeligt. Efter min vurdering har KL’s indsats været skadelig for det samlede system i den forstand, at foreningen har fået indført ordninger, der mest tilgodeså nogle jyske landkommuner, der blev nedlagt ved den nullernes kommunalreform.

Når man på KL’s årsmøde ser, at nogle kommuner beretter om, at de taber eller vinder nogle hundrede millioner kroner, er det en god idé at danne sig et indtryk af, hvor mange penge der kastes rundt årligt i det samlede kommunale system. Et slag på tasken siger, at kommunernes samlede årlige indtægter må ligge mellem 200 og 400 milliarder kroner.  En kommune med et indbyggertal på 100.000 vil typisk have et budget på omkring 5 milliarder kroner.
Overudligning bør undgås. Når Gentoftes eller Frederiksbergs borgmestre hævder, at deres skatteindtægter går “til at bygge svømmehaller for i Vestjylland”, er der isoleret set noget om snakken. Når  kommunens merindtægter fra en skatteforhøjelse næsten ubeskåret lander i de mellemkommunale udligningsordninger, så kan det ses, at kommunen også kan nedsætte skatten, uden at det påvirker de samlede kommunale indtægter mærkbart. I valgår plejer kommuner med et sådant overskud da også at fejre valget ved at nedsætte skatteprocenten.  Toft har ret, ganske enkelt.

Det er mit indtryk, at der både er tale om overudligning og om underfinansiering på bloktilskudssiden i det nuværende system.

  12 comments for “Udlignings- bloktilskudssystemet er uhensigtsmæssigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.