Christen Sørensen: Skattesystemet havareret ?

Af Christen Sørensen
Christen Sørensen er professor emeritus i nationaløkonomi og tidligere overvismand.
Kandidat til folketinget for Socialdemokratiet

Christen Sørensen

 

Artiklen  handler om den danske skatteskandale, hvis omfang  som helhed er gledet i baggrunden for store fejlagtige enkeltdispositioner. Christen Sørensen udmærker sig ved at fokusere på styringen af skat som helhed. Kritikken af det værste ved New Public Management bliver her adresseret: Er der fremelsket en ledelsesstil, hvor kendskab til substansen er underordnet “resultatkontrakter” og “overordnet styring”?

 

SKAT – ER EN HAVARIKOMMISSION DET RETTE SVAR?

Jeg deltog som kronvidne i Radio24syv’s to live debatshows om sammenbruddet i SKAT hhv. 27. feb. i Århus og 1. marts i København. Lars Trier Mogensen var debatleder. Det var en blandet fornøjelse at deltage.

Det var dejligt at få mulighed for at kommentere og diagnosticere elendighederne i SKAT og dejligt at opleve, at en public service radiostation satte projektørlyset på dette afgørende problem. Men det var meget nedslående at høre på, hvordan tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, og formanden for Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise, der også deltog som kronvidner begge gange, vurderede muligheden for, at SKAT igen blev funktionsduelig.

 

 

 

“Ledelsen havde ikke faglig indsigt i skatteforhold”

 

 

Peter Loft gav direkte udtryk for, at ledelsen i SKAT ikke havde faglig indsigt i skatteforhold og alene var interesseret i generel ledelse. Ledelsen vidste knapt nok, hvad skatterestancer stod for – og det var de i øvrigt heller ikke interesseret i at få indsigt i. Derimod var de – skolet eller dopet i New Public Management – fast besluttet på at håndhæve resultatkontrakterne overfor de underordnede instanser, selv om opfyldelsen heraf ville blive katastrofalt. SKATs direktør, nu afgået, havde bl.a. fået bonus for at sætte inddrivningssystemet EFI i værk, selv om det kort efter måtte totalt skrottes! Måske var der også andet, der burde skrottes.

Nedtoningen af faglighed til fordel for generel ledelse – eller måske rettere overgang til chancesejlads – er, som eksemplet i SKAT viser, direkte farlig for at opretholde vort velfærdssamfund. Finansministeriet bærer et stort ansvar herfor. Problemet er, at Finansministeriet har en stor interesse i at opretholde denne model, idet den betyder, at generalisterne – eller de fag-ukyndige – fra Finansministeriet har enormt gode muligheder for at få topposter i andre ministerier mv., som det bl.a. har været tilfældet i SKAT.

Peter Loft var endvidere meget pessimistisk overfor aftalen om ”Et nyt skattevæsen”, der blev indgået 18. nov. 2016. Den heri liggende opsplitning ville først og fremmest gøre det endnu sværere at styre SKAT, ligesom den givetvis ville indebære ansættelse af endnu flere generalister på ledelsesposter. Bl.a. derfor var der stor risiko for, at de i aftalen afsatte 6,7 mia. kr. slet ikke fik den tilsigtede effekt.

Formanden for Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise, var stort set ligeså skeptisk som Peter Loft.

 

At møde enhver ny situation med omorganisering

Aftale af 18. nov. er i øvrigt så generelt og løst formuleret, at det ikke er muligt nu at komme med en nærmere vurdering. Den må afvente, til Skatteministeriet kommer med en konkret udmøntning heraf inden sommerferien. Men givet historikken skal man vist være meget optimistisk for at tro, at der kommer meget mere ud heraf end Cajus Petronius allerede udtrykte om administrationen i Romerriget:
”Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering?”

Det var jo netop det, der skete, at centraliseringen af SKAT blev iværksat som led i strukturreformen (større kommuner, nedlæggelse af amter og overgang til regioner). Og vil det ikke blot ske igen, når det ikke er diagnosticeret, hvorfra elendigheden i SKAT hidrører? Aftalen af 18. nov. er så generelt formuleret, at den nærmest kan læses som et forsøg på at berolige befolkningen, når der ingen konkrete og effektive genopretningsmuligheder præsenteres.

Måske er det først og fremmest en hurtigt arbejdende havarikommission, der er brug for, som det blev udtrykt over for mig af en af tilhørerne efter seancen i København!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.