Partiernes og folkekirkens medlemsfald

 Partimedlemskab: skummelt  Folkekirkemedlemskab: fortsat acceptabelt i det gode selskab

portrætfoto af Mikael Hertig

Mikael Hertig
copyright Mikael Hertig

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

“Før sang man roligt salmer
i fattet tro på Gud
men gammel enfold falmer
som løv og slettes ud
i denne jævndøgnstid
hvor hjerterne er delte
og med sig selv i splid.”

Ole Wivel, fra salmen: “Der truer os i tiden…”

 

 

Tendenser i en forfaldstid?

 

Mens det forekommer nærmest acceptabelt, selv i de bedre kredse, fortsat at være medlem af folkekirken, er medlemskab af de politiske partier ved at være så sjældent et fænomen, at man ikke kan tro, at partimedlemmerne kan ses som et bredt udsnit af befolkningen.

Andre kan begrunde og analysere disse forhold mere indgående. Hensigten med denne artikel er at få lavet en skitse, der i meget grove træk trækker de senere års historiske udvikling op.

Medlemskab af partier er indenfor en kort periode styrtdykket  til en femtedel af udgangspunktet, mens medlemskab af folkekirken ser ud til at sive.

Picture of a Danisc village church

Danish church
Odden Kirke

Denne artikel lider af nogle vigtige mangler. For det første passer de anvendte tal kun i meget grove træk. For det andet skal nøgletallene ses i lyset af periodens demografiske udvikling.

Baggrunden for artiklen er, at vi med regelmæssige mellemrum fodres med oplysninger om folkekirkens miserable tilstand.
Folk melder sig ud af folkekirken i hobetal, hedder det. Der er virkelig grund til bekymring. Det går ned ad bakke, og når man ser på danskernes spiritusforbrug samtidig, så er det med en hældende tendens.

Hensigten er ikke at lave en finere videnskabelig analyse, men at få lidt proportioner ind i debatten. For mig at se er det andet element, folks faldende lyst til at deltage som medlemmer af de politiske partier i demokratiets arbejde, langt mere bekymrende.

Man kan hævde, at det er et taskenspillerkneb at finde noget at være endnu mere bekymret over. Man skal imidlertid over dammen for at finde de sande taskenspillere, så det vil læserne nok kunne leve med.

 

Sammenligningen mellem partimedlemskaber og folkekirkemedlemskaber er passende, fordi vi i det folkelige fællesskab tror mere på demokratiets værdi, dets folkelige rødder og så videre end på simpel kristendom i simpel forstand. Udgangspunktet er en følelse af, at folk – hvis spurgt  – tror mere på demokrati end på Gud. Tro er jo noget, man praktiserer gennem deltagelse. Set i det lys er deltagelsen i politik en slags mål for, hvor meget krop der lægges til. Det gælder både demokratiet og kirken.

Foto af Christiansborg

Christiansborg Slot
Billedet er distribuerbart under GNU-licens

Partimedlemmer er styrtdykket : Fra 13  til 2,5 %

I 1960 var omkring 600.000 personer medlemmer af et politisk parti. I dag er det absolutte tal 142.000.  Befolkningen er i mellemtiden vokset. Set i det lys er  politisk deltagelse gennem partimedlemskab ikke længere noget, befolkningen synes at nære videre tillid til.
Når der diskuteres tillidskrise og politikerlede, er et af momenterne åbenbart, at kritikerne ikke selv stiller op eller ønsker at deltage i udvælgelsen af kandidater.

Tager man i betragtning, at tallene her tæller revl og krat med, altså også børn, så ville styrtet formentlig have taget sig endnu stejlere ud, hvis jeg relevant nok kun havde taget udgangspunkt i den stemmeberettigede del af befolkningen. Tallet er en nedgang  til en femtedel af udgangspunktet i 1960.

Uanset alle de forbehold, man kan diske op med, er det fem gange sværere, end det var i 1960, at finde et medlem af et politisk parti i sin bekendtskabskreds.

Da der samtidig ser ud til at være sket et skred i retning af voksende tro på demokratiske værdier som identitetsbærer, kunne dette træk måske pådrage sig lidt ekstra opmærksomhed, også i forbindelse med politikerleden i samfundet. Var der tal på det, kunne man måske påvise en omvendt proportionalitet: Jo færre medlemmer til at forsvare de politiske partier, des større bliver politikerleden.

 

Tabel 1  og figur 1 :

Antal medlemmer af politiske partier styrtdykker fra 1960 til 2015

 

Årstal Partimedlemmer Befolkning Partimedl %
1960 599.173 4566000 13,12
1965 568.173 4741000 11,98
1970 475.045 4907000 9,68
1975 364.402 5036000 7,24
1980 275.807 5054000 5,46
1985 262.426 5122000 5,12
1990 222.032 5111000 4,34
1995 215.278 5135000 4,19
2000 175.790 5330000 3,30
2005 177.362 5411000 3,28
2010 149.702 5535000 2,70
2015 142.214 5660000 2,51

 

Figuren er et søjlediagram der viser faldet

Medlemmer af partier fra 1960 til 2015. Kilde folketinget. Copyright Mikael Hertig

Antallet af medlemmer af folkekirken siver udramatisk fra 1990 til 2015

Antallet af folkekirkemedlemmer er skønsmæssigt faldet fra 1990 til 2015 med 150.000. Det fremstilles ofte, som om den eneste årsag skulle være ateistiske bevægelsers heldige forkyndelseskampagner. Det er næppe tilfældet.

Det fremgår nedenfor, at indvandrere og efterkommere fylder omkring 500.000 flere indbyggere. Da størstedelen af dem ikke er medlem af folkekirken, vil det naturligvis have en effekt, der slår igennem med fuld hammer på procentfordelingen.  Det er ikke til at anslå, hvor mange der er tale om, men et slag på tasken ligger vel på omkring 50 – 75.000 personer og således op imod halvdelen af faldet.
Der fødes færre børn. Selv om levealderen stiger, så skal der tilgang til. Demografien er en medvirkende årsag i det omfang, der dør flere iblandt folkekirkens medlemmer, end der kommer nyfødte børn til.

Mange insisterer på at vente med at lade deres børn døbe, til de “selv kan tage stilling”. Hvor mange af disse børn, der så vælger folkekirken til, ved jeg ikke.

Udmeldelser på grund af, at folk vælger en anden trosretning eller ateisme, fylder måske halvdelen eller mindre. Pressens normale hovedforklaring ser ud til at være biased.

 

 

 

Tabel 2. Andelen af folkekirkemedlemmer af befolkningen fra 1990 til 2015

År Folkekirkemedlemmer (anslået baglæns)
Procent af befolkningen
1990 4564123 89,3
1995 4467450 87
2000 4535830 85,1
2005 4496541 83,1
2010 4433535 80,1
2015 4403480 77,8

 

Kilde: Kirkeministeriet har leveret procentfordeling. Herefter er procenten sammenholdt med Danmarks Statistiks tal for at estimere et anslået antal medlemmer af folkekirken.

 

Folkekirkemedlemmer og partimedlemmer

Hvor et folkekirkemedlem i 1990 skulle   skulle spørge omkring 21 tilfældige  personer, om vedkommende skulle være medlem af et parti (og vedkommende var ærlig)  for at finde eet positivt svar, er tallet steget med 50 % til 31 i 2015.  Vi kan ikke gå længere tilbage, men må regne med, at udviklingen ville være endnu mere dramatisk.

Konklusionen på denne gennemgang er, at pressens fremstilling nærmer sig fake news.  For folkekirkens vedkommende er der grund til at sikre fremtiden med blik for tabet i medlemstallet.  For demokratiet og partisystemets vedkommende handler det om dets redning al den stund, der ikke findes noget alternativ til rekruttering gennem de politiske partier for mennesker, der er udenfor establishment og eliter.

År Folkekirkemedlemmer pr Partimedlem
1990 20,6
1995 20,80
2000 25,80
2005 25,40
2010 29,60
2015 31,00

 

 

 

 

Alle mulige forbehold

Befolkningen er vokset fra 4,5 millioner indbyggere i 1960 til 5,6 i 2015. Befolkningstilvæksten i denne periode skyldes for omkring halvdelens vedkommende indvandring (inklusive efterkommere) og længere levetid. Vi må regne med, at indvandringen i sig selv medfører en vis udtynding. Indvandrerne bliver næppe i særligt stort tal medlemmer af folkekirken, ligesom de heller ikke melder sig ind i politiske partier i noget videre omfang.

Bruger man det meget standardiserede “Lexis skema”, hvor der ses på tilgang i form af fødsler og afgang i form af dødsfald, er der ingen markant befolkningstilvækst.

Den eneste tilgængelige statistik over medlemmer af folkekirken  går kun fra 1990, og statistikken hæmmes af flere forhold. Først og fremmest bestemte tidligere, nu afdøde kirkeminister Tove Fergo, at der ikke skulle produceres opgørelser over antallet af medlemmer af folkekirken. For det andet er organiseringen af en samlet statistik over antallet af folkekirkemedlemmer hæmmet af, at det først var med den centraliserede opkrævning af kirkeskatten, at man fik en valid statistik. Efter det oplyste skal man helt frem til 2005 for at nå så langt.

Hvad medlemmer af politiske partier angår, hviler de i det store hele på partiernes egne oplysninger, og så ved vi jo, vi er på Herrens Mark.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.