Hvad er en holdning? Fake news

Fake news? Hvem ved, hvad vi taler om?

portrætfoto af Mikael Hertig

Mikael Hertig
copyright Mikael Hertig

 

Ord og begreber, der falder over hinanden:

 

 

Objektiv – Subjektiv
Holdning – Viden
Følelse – Fornuft
Saglig – usaglig

Videnskabelig – kunstnerisk
Normativ –  Deskriptiv

 

Sondringen mellem følelser og fornuft forholder, som vi med et fint ord kan kalde det, analytisk til hinanden.

Lad os tage et eksempel. Vores sanseapparat registrerer, at kogepladen er glohed. Man føler det, hvis  lægger hånden på den eller nøjes med at lægge en bøf på panden. Man ser, føler, lugter, hører – > registrerer, at koglepladen i den fysiske verden, vi kalder virkeligheden,  er varm.

Fornuften (det rationelle) er dybt tynget af følelsesmæssige prioriteringer. Det rigtige ordsprog siger “Brændt barn skyr ilden”, mens den vittige omskrivning bliver en følelsesmæssigt set noget køligere registrering: “Brændt barn lugter ilde”.
Kort sagt: Den fysiske verden findes, og hver af os er i kontakt med den hele tiden. Udsagn om verden kan deles op i forskellige slags. Men der kan lyves om den.

Min konklusion, som jeg kommer til er,

at det er begrebet usaglig, der svarer til det juridiske inhabilitetsbegreb, der er kernen

at redaktionerne må holde op med ukritisk at sidestille falsk og sand videnskabelig viden som blot udslag af divergerende holdninger

Holdninger og fake news

Nogle påstande om ‘virkeligheden’ kan være løgnagtige eller falske. Løgnagtige fremstillinger findes. De fleste af hverdagens simple påstande lægger vi til grund hele tiden, og som regel behøver vi ikke sige noget. I de fleste tilfælde kender vi den fysiske virkelighed godt nok til, at vi kan orientere os i den, bruge den og være tilstede.

Juristerne deler interessen i noget op i, om den er ‘saglig’ eller ‘usaglig’.

Om noget er sagligt eller usagligt, hører altsammen til i sammenhæng med et angivent formål. Da formål aldrig er objektive, men kan fastlægges. Jurister skulle gerne være i stand til at kunne konstatere, om der er grund til at tro, at de faktiske handlinger, der finder sted, er i overensstemmelse med det angivne formål eller ej.

BT’s historie er en slags fake (linket)

 

Lad mig tage et eksempel på en slags muligt dansk Fake News.
BT’s historie bruger udtrykket “barnebrud”. Det har to relationer: BT’s artikel mangler at oplyse det relevante retlige grundlag. Det er ikke særlig afgørende, om et par er gift eller ej. Når den ene er under den seksuelle lavalder, er det forbudt hende (det plejer at være pigen) at dyrke sex.
Artiklen undgår omhyggeligt at tage stilling til, om parret sover sammen eller ej – eller om det i det hele taget er muligt for dem at dyrke sex. Artiklen kommer heller ikke ind på, om manden ved, at det under allle omstændigheder er strafbart at dyrke sex med en 14 årig i Danmark.

Hvis man med “barnebrud” forstår et ægteskab, hvor den ene er under den seksuelle lavalder, så er indgåelse af et sådant ægteskab forbudt i Danmark.  Følges  det op af seksuelt samkvem, vil den part, der er over 15, skulle straffes for det.

Danmark er naturligvis ikke ægteskabsmyndighed i udlandet og har derfor ingen mulighed for at forhindre for eksempel ægteskaber, hvor den ene er under den danske seksuelle lavalder, fx. i Tyrkiet eller Syrien.

Når et par kommer hertil og søger asyl, er udgangspunktet forholdsvis enkelt. Er parret over 15 på modtagelsestidspunktet, kræver det mistanke om tvang eller lignende i parforholdet at skille parret ad.

Et parforhold, der er begyndt som arrangeret ægteskab i udlandet,  men som er endt med, at parret søger asyl i Danmark, skal vurderes på parforholdets aktuelle situation, ikke på, hvordan det er bragt til veje i udlandet i en fjern fortid. Man kunne måske forestille sig, at flugt over lande og vande, vandringer ad Europas landeveje og lignende kunne have styrket samhørigheden?

I langt de fleste tilfælde skiller journalisterne ikke begreberne ad: handler det om at være tilhænger eller modstander af ægteskabspolitikken i Pakistan, Syrien, Indien, Ægypten, Saudi Arabien, Libanon og Tyrkiet. Og bilder nogen sig ind, at ægtepar, der er over 15 eller 18, kan få ikke alene deres ægteskab, men også deres parforhold ophævet ved tvang, hvis de søger asyl her?

Konklusion: De, der bruger ordet “Barnebrud ” forbindelse med behandlingen af par og asylsager, skylder helt og aldeles at redegøre for sagligheden. Af hensyn til dramaturgien forfølger journalisten et usagligt formål. FAKE!

Klimabenægterne

Mens 99,9 % af verdens eksperter og forskere er kommet til den konklusion, at den globale opvarmning for en afgørende parts vedkommende skyldes menneskelig adfærd, findes der interesser, der bedst varetages, hvis anvendelsen af fossile brændsler fortsætter.

Disse interessenter er koncentrerede om profitter på kort sigt fremfor i princippet civilisationens overlevelse. Sætter man problemet op som en prioritering mellem hensynet til menneskehedens fremtid og nogle profithensyn, har forsvarerne en ret dårlig sag.

Kunsten består i at manøvrere på flere planer samtidig:

1) Uanset hvor umuligt det end måtte forekomme, skal der rejses tvivl om indholdet af klimaforskerne. Journalistisk dramaturgi elsker uenighed, sagligt eller usagligt. Så det har langt hen ad vejen vist sig, at enhver forsker, der kan finde et usagligt hår i suppen, har omtalegaranti.

2) Udenfor pressens søgelys kan der arbejdes ad andre indflydelseskanaler. Er et synspunkt tilpas upopulært i det offentlige rum, kan lobbyvirksomhed, bestikkelse og anden tilsvarende virksomhed vise sig langt nemmere. Hvordan er sammenhængen mellem olieinteresser, lande og investorer?

3) Hvis der er muligt, kan dette suppleres med pyntegrønt. Der er voldsom interesse i at pleje sit image som ikke bare sort olie- eller kulfabrikant. Derfor er tilkendegivelser og planer, der også handler om grøn omstilling, et must.

Interessen selv handler om at vedligeholde værdien af den erhvervede human capital og af de foretagne investeringer. Da investeringer i borerigge, raffinaderier og tankskibe har en lang afløbsprofil, indgår det beregnede tab ved en for hurtig omstilling i den økonomiske kalkule.
Det hedder scaleøkonomi.

I det omfang, aktører snyder for at fordreje prioriteringen om civilisationens overlevelse fremfor deres egne profitinteresser på kortere sigt, er adfærden forkastelig og usaglig.

Det betyder imidlertid ikke hver gang, at de fakta, de støtter sig på, nødvendigvis er fakes selv.

4) De direkte usandheder skal fabrikeres, og det er altid muligt at få nogle til at lade sig lønne af “tænketanke” for at producere enten usaglig eller også direkte uvidenskabelig viden. Afdækningen finder sted i de videnskabelige miljøer, men den simple uredelighed kommer sjældent frem. Derimod kan falsk information, frembragt via bestukket forskning, altid ende i pressen. Men hvad bliver formen: “Forskerne er ikke enige“.
Der mangler organer, hvor journalister og fagfolk afviser falsk videnskab. Men den reelle risiko ligger i, at redaktioner forfalder igen og igen til den dramaturgi, hvor usand viden sidestilles med gangbar videnskabelig viden og udnævner dem som divergerende holdninger.

 

 

 

Finansministeriets bestillingsarbejde for regeringen

Et eksempel, som fortjener opmærksomhed på dansk grund, er de empirisk forkerte elasticiteter i finansministeriets modelberegninger i Adam. Det har været forgæves trods ihærdige forsøg at få råbt den danske presse op, og de økonomer, der har prøvet, er blevet marginaliseret som useriøse og bruges derfor sjældent. Det gælder navnlig Christen Sørensen og Jesper Jespersen.

Det er ved at være indrømmet, at brugen af eksportelasticitet i beregningerne har været uvidenskabelig, stridende mod tilgængelig empirisk viden.
Skulle man tage finansministeriets økonomer som videnskabsmænd, burde de have været stillet for udvalg for videnskabelig uredelighed.

De økonomiske vismænd har været tavse, mens kritikken blev fremsat.

Bankøkonomer og ekspertlaget af blandede journalister og tilsvarende har underkendt kritikkerne og reduceret Sørensen & Jespersen til en slags videnskabsmænd med en afvigende holdning. Men det er netop ikke afvigende holdning, der er det bærende element her. Det er den uvidenskabelige brug af elasticiteter i en model, der dikterer vores økonomiske politik.

FAKE

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.