Folketinget på afveje

 

portrætfoto af Mikael Hertig

Mikael Hertig
copyright Mikael Hertig

Om tvangsadskillelse af asylsøgende par: Ulovligt?

Akavarel To ansigter, kvinde rød, rødhåret, rød kjole, mand , grøn jakke.

Emil Nolde Akvarel. Mand og  kvinde

Folketinget drøftede 7. februar Dansk Folkepartis forslag om at adskille par og familier, hvor den ene af parrets voksne er under 18, men over 15. Det var nedslående.

LIGHED FOR LOVEN: Kan man tvangsopløse familier ved at skille dem ad mod deres vilje?

 

 

 

Lighedsgrundsætning: Alle borgere skal behandles ens under loven. Skal der på et område gøres forskel, kræver det en lovhjemmel og en begrundelse. Loven må ikke selv diskriminere.

Når vi skærer hele flommen af forestillingerne om barnebrude og tvangsægteskaber væk, så handler DF’s og Inger Støjbergs dekret om at tvangsadskille familier eller par, der søger asyl her i landet om dette:

Hvor er hjemlen til administrativt at adskille et kærestepar, hvor den ene er under 18 henne i dansk lov overfor herboende danskere?

Nej, den er svær at finde. Er der noget som helst synspunkt udover foragt for flygtninge som sådan, der begrunder en adfærd, der konsekvent behandler asylansøgere på dette punkt?

Par adskilles administrativt ved ankomsten

Praksis ser efter det oplyste ud til i dag, at være, at der adskilles ved ankomsten. Det kan næppe være lovligt. Par skal som udgangspunkt ikke adskilles, men holdes sammen.

Postyret, der har været koncentreret om “tvangsægteskaber” og “barnebrude” er simpelthen støj. Stort set refererer disse ord fortrinsvis til, hvordan de to mennesker, der nu er kommet hertil, i sin tid blev til et par. Det er sket tidligere og et sted i verden udenfor danske myndigheders kompetence.

Ligegyldigt, om parret er gift eller ej

En del af debatten gik på, hvilken rolle det spiller, om parret er gift eller ej. I forhold til dansk ret efterlader det kun få overvejelser, og ingen kom rigtigt ind på dem i debatten.

Hvis man godkender det tidligere indgåede ægteskab som ægteskab efter dansk ret, har det en række konsekvenser,  man kan læse om i loven om ægteskabs retsvirkninger.

Hvis ikke lov og ret, så Biblen

Tvangsadskillelse er et dybt indgreb i menneskers privatliv. Udover juraen kan man jo henvise til Biblen:

” Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« (Markus, kap 10, 7-9.)

Bemærk, at i Bibelsk forstand har pardannelsen ikke noget med ægteskab at gøre. Parret finder sammen. Basta.
Parret skal kunne bruge dansk retstilstand
Forestillingerne om barnebrude og tvangsægteskaber kan naturligvis retfærdiggøre, at det undersøges, om parret ønsker at fortsætte som par eller ej. Det sker gennem samtaler med manden og kvinden hver for sig, hvor de bliver gjort bekendt med deres rettigheder her i landet. Sådan var det lige præcis før Støjbergs ulovlige dekret og den radikale ændring af retstilstanden, der nu er ophøjet til praksis.

Folketinget nikker ja til ulovlig praksis ?

Folketingets partier har – mere eller mindre stiltiende – nikket ja til, at skønnet nu er vendt om. Først tvangsopløser man parforholdet ved at adskille kæresteparret og forhindre parret i at sove sammen om natten, og så kan der ved skøn åbnes for, hvis sagsbehandlerne ønsker det, at give en slags dispensation i undtagelsestilfælde.

Den første adskillelse er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et privatliv. Folketinget har derfor efter min vurdering bifaldet en ulovlig tilstand.

Forestil dig et par, der er gået igennem Europa på deres nedslidte sko, eventuelt med barnet på skulder eller i klapvogn. De har flugten igennem ikke haft andre at klynge sig til end hinanden. Det kan også være sådant et par, man administrativt og uden lovhjemmel tvangsadskiller fra hinanden i den situation, de ellers stræbte efter: Muligheden for asyl og redning. Og så fortsætter nedværdigelserne.

Seksuel lavalder

Det er dansk lov, der gælder på dansk grund. Vi kan ikke  anerkende parforhold, hvor den ene er mindreårig, det vil sige under den seksuelle lavalder på 15 år. Dette har ikke været til debat direkte, men har været et svulstigt undertema i debatten, fordi Martin Henriksen og hans tro væbner Naser Khader har anvendt det fejlagtigt.

Eksempel

Hvad så, hvis asylcentret modtager et par, hvor manden er 21, kvinden 16, og hun medbringer deres fællesbarn på 2 år?

Svaret er, at tvangsadskillelsen ved modtagelsen fortsat er ulovlig, og at det skal undersøges, om parret fortsat ønsker at forblive sammen.

Ophæv den ulovlige retstilstand

Den nye tilstand med tvangsadskillelse fra starten burde ophæves, og jeg tillader mig at henlede opmærksomheden på den.

I det omfang, det er muligt, skal tvangsopløsning af parforhold kunne finde sted med samme begrundelser og samme overvejelser, som sker i samfundet i øvrigt.

Jeg er bedrøvet over, at disse synspunkter kun delvist blev præsenteret i gårsdagens debat om DF’s beslutningsforslag.

Fokus blev rettet mod andre og irrelevante emner som islamisk kultur, tvangsægteskaber og barnebrude. Den manglende stringens hos de fleste folketingsmedlemmer var nedslående. Martin Henriksen burde have været nedsablet.

Mattias Tesfaye, der jo altid i sit inderste har været socialdemokrat, tilkendegav egentlig opbakning til en kommende lovændring.

Det gjorde Naser Khader fra Konservative også.

Men den kommende lovændring handler om at gøre tvangsadskillelse obligatorisk for alle under 18 på afgørelsestidspunktet. Det tog R, SF, Enhedslisten og Alternativet afstand fra.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.