Løgne og journalistisk magtfordrejning: Den Korte Avis

 

 

portrætfoto af Mikael Hertig

Mikael Hertig
copyright Mikael Hertig

 

 

 

 

 

 

 

 

af Mikael Hertig

Jeg læser ikke den korte avis. Derfor er jeg ikke kvalificeret til at levere nogen helhedsbedømmelse af dens lødighed, men har andetsteds sat kriterier op for lødighed, som bestemt ikke er det samme som konformitet med det politiske system.

Forskellen på skævvinkling og på løgn

 

Billede af hånddukke

Mester Jakel Hånddukke
(c) Nicole Gordine

Skævvinkling er et fupbegreb

‘Vinkling’ af en virkelighedsbeskrivelse er en journalistisk teknik, der sætter dagsorden for, hvad der er relevant for beskrivelsen, og hvad der ikke er.

Man burde måske udarbejde etiske regler for, om vinklingen skulle beskrives i en faktaboks til teksten.

Alle artikler er vinklede, og derfor er vinkling ikke manipulation.

Skrivemåden “skævvinkling” forudsætter, at der i den hellige objektive journalistiks navn skulle kunne opstilles kriterier for, hvad der er den rigtige vinkling af en historie, og hvad der ikke er.

Det er umuligt, og derfor er talemåden “skævvinkling” og dens indbyggede modsætning ” retvinkling” metodisk set et bedragerisk fupnummer.

Forfatteren eller fotografen vælger et ståsted at beskrive den genstand eller det sceneri, der iagttages fra. Vælger han et andet standpunkt, fremkommer der en anden beskrivelse eller et andet billede.

Sålænge beskrivelsen holder sig til det, iagttageren faktisk ser, lytter, dufter eller på anden måde registrerer, så er der ikke noget problem. Og i hvert fald kan man ikke på forhånd sige, at vinklen er forkert – uden at sammenholde det med hensigten.

 

 

 

 

Manipulation og journalistisk magtfordrejning
Men der findes en form for manipulation med stoffet, hvis hæderlighed må kunne diskuteres.

I oktober 2015 havde DKA en historie om en grov voldtægtssag fra Næstved.  DKA viste en nakke af en mand, set bagfra; manden kunne ligne en person af anden herkomst, men det står i det uvisse. Antydningen var dog efter min vurdering tilstrækkelig til den underforståede misforståelse, at manden nok var muslim.  Voldtægtsforbryderen var pæredansk.  Da der ikke er fremsat nogen falsk påstand, og så er der heller intet at dementere.  Den, der ser billedet, kan også komme i tvivl.

Det er hverken første eller sidste gang, sådan mulig manipulation finder sted i dansk presse. Tværtimod er det vel en dagligdags foreteelse, og det meste foregår i den del af fantasiens og tågernes land, hvor intet er rigtig falsificerbart. Det handler kort sagt om antydningens finere kunst.
Usaglig stofmanipulation er, hvad man kunne kalde journalistisk magtfordrejning.

Magtfordrejning  
 handler i forvaltningsretten om at forfølge en som regel skjult, anden og i forhold til emnet usaglig interesse. Nu kan man naturligvis sige, at da Den Korte Avis har en såkaldt holdning, der under alle omstændigheder er fremmedfjendsk, kan det næppe overraske. Ikke desto mindre var sandheden, at voldtægtsforbryderen var pære dansk. Følger man dette spor, overskygger den usaglige interesse i at fremme fremmedhadet artiklens indhold.   
Og det fænomen vil jeg kalde journalistisk magtfordrejning.

Journalistisk magtfordrejning og manipulationskunst er naturligvis et udbredt fænomen. Jo mere forfinet antydningskunsten med adresse til modtagerens ubevidste eller underforståede holdninger og verdensbilleder er, des mere effektiv er den i en politisk interesses tjeneste. Det amerikanske præsidentvalg er svømmet over med den slags, og næppe nogen bladredaktion kan sige sig fri.

At man som jeg her kan antyde, at Den Korte Avis også benytter sig af den slags metoder, kan på den baggrund ikke overraske.

Løgnen i DKA’s tjeneste

En enkel søgning finder en stribe af mere eller mindre veldokumenterede påstande om, at Den Korte Avis skulle være løgnagtig. Metodisk set har jeg redegjort for, at det ikke er troværdighedsratingen fra hjemmesiden, der fremsætter påstanden, men alene den direkte falsificerbarhed, der afgør sagen.
Løgnen om det uledsagede flygtningebarn

En hjemmeside, der hedder, Tosseanstalten, fremsætter dette:

Her kammer sagen over. Den Korte Avis fremsætter 2. maj 2016 den  dementerbare påstand, at Jonathan Nicola skulle være flygtet til Canada  som  asylsøger som uledsaget flygtningebarn. Det hævder Tosseanstalten er et falsum. Tosseanstalten henviser til  denne historie fra Toronto, Canada.

Det er så et fuldgodt bevis på, at påstanden er falsk.

Før det bliver til en rigtig løgn skal det så testes, om DKA dementerer den. Det er velkendt i al journalistik, at fejl rettes gennem dementier.

Men historien blev tilsyneladende ikke dementeret efterfølgende. Her tjener løgnen sit formål, og det går forud for journalistisk hæderlighed.

Tilsvarende er sket med andre medier; men de andre medier risikerer at blive bragt for pressenævnet.

Påstanden om moskeen i Hamborg

Historien er også fra tosseanstalten, og den er af noget ældre dato.  Det ser ud, som om den blotlægger en gammel video og uden nogen som helst dokumentation overhovedet. Det ligner simpelthen  en helt igennem planlagt og fabrikeret historie uden hold i virkeligheden.

Nej, der skal ikke kaldes til bøn hver morgen i Hamborgs moskeer. Nej, der er ingen udsigt til, at det bliver ligesådan i Danmark.
Modsat den første historie er der tale om løgn fra den ene ende til den anden.

Dermed har jeg også besvaret Stig Wørmers påstand om, at Den Korte Avis ikke lyver. Om den lyver eller faker mere eller mindre end andre netmedier, ved jeg ikke – men det tror jeg.

Hvorfor ikke opfordre avisen til at tilslutte sig Pressenævnet?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.