Påstanden om dynamiske effekter af topskattelettelser er utroværdig
af Mikael Hertig
Mikael Hertig
copyright Mikael Hertig
Christen Sørensen
Regeringen forudsætter, at skattelettelser til de rigeste har ‘dynamiske effekter’.
Der er intet, der tyder på, at der overhovedet er noget som helst om snakken.
Derfor dette interview med Christen Sørensen
Regeringen har netop fremlagt sin 20-25-plan. Jeg har talt med økonomiprofessor, tidligere overvismand Christen Sørensen. Emnet er de beregninger, som hele tiden anvendes til at påvise, at topskattelettelser skulle skabe dynamik. På venstrefløjen mødes den antagelse næsten altid med hovedrysten. “Det kan ikke passe”. Og det gør det næppe heller.
Nej, det kan næppe passe. Det gør det heller ikke. Hør rigtig godt efter dette interview. Det fremgår, at vi ikke nu kender de aktuelle beregninger. Christen Sørensen har bedt finansministeriet om aktindsigt i modellerne bagved. Meget overraskende har han ikke fået det.
Folketingspolitikere, der har i sinde at stille spørgsmål til Claus Hjort Frederiksen, kan søge inspiration i interviewet.
Samtidig følger der et par nyttige links.
AE-rådet har skrevet en artikel om emnet.
Endvidere den artikel af Christen Sørensen, , udsendelsen her blandt andet refererer til
Hvordan skattelettelser virker på det økonomiske kredsløb, er et stridspunkt mellem økonomer.
Teknisk taler man altid om to effekter:
Substitutionseffekten: Når en person får mere til sig selv, beholder hun eller han en større del af indtægten selv. Derfor vil hun eller han gerne tjene (endnu) flere penge.
Indkomsteffekten. Skattelettelsen virker selv som en lønforhøjelse, for den disponible realløn vokser, når skatten tager mindre ved.
Det kan få borgeren til at ville beholde status quo og nyde livet med flere penge, eller endda sætte arbejdsindsatsen ned.
Undervurderer man indkomsteffekten, så får man forkerte resultater. Det gjorde man også i dagpengesagen.