“Mærkelig Kunst” (Entartete Kunst?)

 

Litografi af Paul Klee. Hudfarvet baggrund, røde øjne, stort hovede, lille krop, snor, gul i midten af hjernen

Paul Klee. Tryk. Sprællemand 1919. Tilhører Guggenheim

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, har i et af partiets sommerudspil varslet et opgør med “Mærkelig Kunst”, hvorved han forstår billeder og installationer, han ikke forstår. I et bemærkelsesværdigt interview med Martin Krasnik i DR Deadline 11. august 2016 fremgik det, at han hellere vil overføre penge fra Louisiana og Arken til fx. Fregatten Jylland end støtte Louisiana og Arken med et beløb, der pr. dansker modsvarer omkring 5 kr. om året.

Om kunsten er udartet (entartet) til noget unyttigt eller uforståeligt, eller om man kan kalde den “mærkelig”, er nok underordnet.

Kernen i sagen er, at Dansk Folkepartis budskab langt ind i sjælen udgør et småborgerligt forsøg på at reducere livet til noget  overskueligt, hjemmevant og forståeligt.   Genkendeligheden er afgørende. Hvad vi ikke forstår og genkender, er farligt. Fremmede og mærkelig kunst er fjenden, der skal bekæmpes. Grænserne er et værn mod det  ukendte, vi ikke gider forstå. Jeg vil ikke den tankegang og dens indskrænkning, og jeg betragter den som fornægtelse af næstekærlighed.

Dansk Folkepartis hele tilgang til verden er reduktionistisk. Partiet er principielt set modstander af alt, hvad der er ukendt eller fremmed. Uanset om det er sprog, mennesker,kulturer, religioner, kunst, musik, så kan det hele indbefattes i Shu-bi-Dua – sloganet: “De fremmede lande er noget lort”.

At have evnen til at møde verden med undren, at mærke den, smage på den, fordi man ikke kender eller forstår den endnu, mens man er levende her på jorden, kræver den sindets indre åbenhed, som Dansk Folkeparti aldrig kan komme til at hylde. Det handler om modtagelighed. Åbenhed kræver ikke grænser eller bomme. Hvad Dansk Folkeparti er ræd for, er sindets åbenhed.

Herom skrev Piet Hein dette bemærkelsesværdige digt:

Piet Hein

Oprettet af Jens Kondrup ons, oktober 21, 2009 22:31:32

Giordano Bruno (1548-1600)

Hvorfor brændte de Giordano Bruno?

Fordi sindets åbenhed er farlig.
Fordi ordets åndskraft er et våben.
Fordi livets frihed er en magt.

Fordi livets frihed er den magt
imod hvilken voldsmagt er forgæves.
Fordi ordets åndskraft er vort våben
mod inkvisitionens herredømme.
Fordi sindets åbenhed er farlig
for enhver som lever på dets trældom.

Fordi Aristoteler kan styrtes,
og Copernici udvide verden.
Fordi menneskenes lange vandring
imod ny mangfoldighed og fylde,
ledet af den ydmygt åbne tanke,
sprænger alle slaveriers bånd.

Derfor brændte de Giordano Bruno.

Derfor, – Fordi mennesket er større
end de kamre, som det kues ned i,
end de våben, som man vender mod det,
end de magter, som så magtesløse
tårnes mod Giordano Brunos tanke.

Derfor lever ikke de, men han.

Det nytter næppe at appelere til Alex Ahrendtsen for at advare imod de totalitære tendenser, hans og hans partis politiske orientering indebærer. De vil se det som fremmed og derfor afvise det som enten fjendtligt eller irrelevant, fordi de ikke forstår det.

Paul Klee kan du læse om i linket her.

Mærkt abstraktbillede med grønne og røde nuancer.

Paul Klee “Kvinde i søndagstøj. Maleri 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emil Nolde var af dansk-frisisk afstamning. Noldemuseet lige syd for grænsen ude i Tøndermarsken er altid et besøg værd, og jeg er sikker på, at mange af Jer allerede har været det.
Om Nolde er der at sige, at han blev forbudt at male olie på lærred. Han blev derfor kendt for sin ekvilibristiske akvarelkunst.

 

Akavrel Gult ansigt i midten blå i siden

Akvarel af Emil Nolde. viser tre ansigter.

 

 

 

Akvarellerne her har altid betaget mig.

Blåligt ansigt med rød hat

Akvarel af Emil Nolde. Akvarelmuseet.

 

 

Jeg har engang haft dette blå ansigt som plakat. Jeg er aldrig blevet færdig med gensynsglæden over det. Dag ud. dag ind

Akavarel To ansigter, kvinde rød, rødhåret, rød kjole, mand , grøn jakke.

Emil Nolde Akvarel. Den viser en mand og en kvinde

 

 

 

Max Ernst (1891- 1976) blev født i et hjem i Brühl, hvor hans far var døvelærer, der formidlede kommunikation via tegning. Max Ernsts stil var ofte surrealistisk.

Grønt maleri med kulisselignende underlige ruiner. Ansigter skimtes

Max Ernst. Olie på lærred

l

 

Surrealistisk maleri. Stående  dyreskelet med lever og bugspytkirtel. I baggrunden hav og himmel

Max Ernst Olie på lærred

 

 

 

 

l
Wassily   Kandinsky (1866-1944) var en russisk kunstner, der kom til München-

Billedet viser tolv kvadrater medhåndtegnede koncentrsike cirkler i forskelleige stærke farver

Kandinsky. Cirkler. Formentlig akvarel på papir

 

l

Surrealistisk billede med en masse ting i virvar. Faerverne er både pastel og klare

Kandinsky. Den daglige husholdning  Formentlig akvarel på papir

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.