Måned: august 2016

Interview: Christen Sørensen: Er finansministeriets beregninger igen forkerte?

Påstanden om dynamiske effekter af topskattelettelser er utroværdig af Mikael Hertig                 Regeringen forudsætter, at skattelettelser til de rigeste har ‘dynamiske effekter’. Der er intet, der tyder på, at der overhovedet er noget som helst om snakken. Derfor dette interview med Christen Sørensen Regeringen har netop fremlagt sin 20-25-plan. Jeg har talt med…

Billedet viser tjeneren med en flaske sprut der står lodret i luften

Farvel til Mister Sunshine

        Nuuk har nu mistet en institution, som vi troede skulle vare evigt. Men livets underlige snirkler har villet det anderledes, og noget, der måske hele tiden har ligget i kortene, er nu blevet en ny og lidt tommere virkelighed for os alle i Nuuk,.   Grønlandsk Kaffe som jonglørkunst Hvad han hedder i virkeligheden, ved jeg…

Portræt af Aleqa Hammond

Breaking: Aleqa Hammond valgte at gå og er nu løsgænger

          En ny fase i grønlandsk politik Siumuts hovedbestyrelse har indstillet dets folketingsmedlem Aleqa Hammond til eksklusion. Min vurdering er, at når processen er kommet så langt, som den nu er, så vil den reelle eksklusion være uundgåelig. Jeg forventer, at pressen i den anledning vanen tro vil kaste sig over “kreditkortskandalen” og naturligvis konkludere, at…

Analyse: Sf og Enhedslisten i opposition

Dagsorden eller deltagelse? I dansk politik er der tradition for, at partierne spiller med på lovgivningsprocessen. I de kommende år ser det ud til, at både SF’s og Enhedslistens mandater tælles med som støtte til Socialdemokraterne som regeringsparti.  Omvendt, så længe der er et såkaldt blåt flertal, så skulle den postulerede røde blok stå sammen om Mette Frederiksen som kommende…

Nuuk

v

Mælkebøtte op ad grå betonmur. Skygge på mur

Mælkebøtte fra stoppestedet ved Hotel Grønland
(c) MH 2016

v

græsstrået stor klart op mod muren, med skyggn er tydeliger

Græs på mur ved stoppested. August 2016 (c) Mikael Hertig

v

v

Den grå fregat ligger ude i sundet.

Fregatten (?) ligger somme tider i Marlenesund. Her i modlys (c) MH 2016

 

v

lodrette farver på natmærk baggrund

Natkunst, Nu er nætterne kommet tilbage
(c) Mikael Hertig

v

måne og elektrisk lys. let rystet billede med lodrette streger

Natkunst fra Nuuk august 2016

v

Månen stod over Qinngorput tidlig morgen 20. aaugust  (c) Mikael Hertig

Månen stod over Qinngorput tidlig morgen 20. aaugust
(c) Mikael Hertig

v

bygningssiljouetter pakket ind i tåge

Nattåge i Qinngorput

v

bygninger i silhouet

Klokkebn 4 morgen 20 august,
8c) Mikael Hertig

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

v

“Mærkelig Kunst” (Entartete Kunst?)

 

Litografi af Paul Klee. Hudfarvet baggrund, røde øjne, stort hovede, lille krop, snor, gul i midten af hjernen

Paul Klee. Tryk. Sprællemand 1919. Tilhører Guggenheim

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, har i et af partiets sommerudspil varslet et opgør med “Mærkelig Kunst”, hvorved han forstår billeder og installationer, han ikke forstår. I et bemærkelsesværdigt interview med Martin Krasnik i DR Deadline 11. august 2016 fremgik det, at han hellere vil overføre penge fra Louisiana og Arken til fx. Fregatten Jylland end støtte Louisiana og Arken med et beløb, der pr. dansker modsvarer omkring 5 kr. om året.

Om kunsten er udartet (entartet) til noget unyttigt eller uforståeligt, eller om man kan kalde den “mærkelig”, er nok underordnet.

Kernen i sagen er, at Dansk Folkepartis budskab langt ind i sjælen udgør et småborgerligt forsøg på at reducere livet til noget  overskueligt, hjemmevant og forståeligt.   Genkendeligheden er afgørende. Hvad vi ikke forstår og genkender, er farligt. Fremmede og mærkelig kunst er fjenden, der skal bekæmpes. Grænserne er et værn mod det  ukendte, vi ikke gider forstå. Jeg vil ikke den tankegang og dens indskrænkning, og jeg betragter den som fornægtelse af næstekærlighed.

Dansk Folkepartis hele tilgang til verden er reduktionistisk. Partiet er principielt set modstander af alt, hvad der er ukendt eller fremmed. Uanset om det er sprog, mennesker,kulturer, religioner, kunst, musik, så kan det hele indbefattes i Shu-bi-Dua – sloganet: “De fremmede lande er noget lort”.

At have evnen til at møde verden med undren, at mærke den, smage på den, fordi man ikke kender eller forstår den endnu, mens man er levende her på jorden, kræver den sindets indre åbenhed, som Dansk Folkeparti aldrig kan komme til at hylde. Det handler om modtagelighed. Åbenhed kræver ikke grænser eller bomme. Hvad Dansk Folkeparti er ræd for, er sindets åbenhed.

Herom skrev Piet Hein dette bemærkelsesværdige digt:

Piet Hein

Oprettet af Jens Kondrup ons, oktober 21, 2009 22:31:32

Giordano Bruno (1548-1600)

Hvorfor brændte de Giordano Bruno?

Fordi sindets åbenhed er farlig.
Fordi ordets åndskraft er et våben.
Fordi livets frihed er en magt.

Fordi livets frihed er den magt
imod hvilken voldsmagt er forgæves.
Fordi ordets åndskraft er vort våben
mod inkvisitionens herredømme.
Fordi sindets åbenhed er farlig
for enhver som lever på dets trældom.

Fordi Aristoteler kan styrtes,
og Copernici udvide verden.
Fordi menneskenes lange vandring
imod ny mangfoldighed og fylde,
ledet af den ydmygt åbne tanke,
sprænger alle slaveriers bånd.

Derfor brændte de Giordano Bruno.

Derfor, – Fordi mennesket er større
end de kamre, som det kues ned i,
end de våben, som man vender mod det,
end de magter, som så magtesløse
tårnes mod Giordano Brunos tanke.

Derfor lever ikke de, men han.

Det nytter næppe at appelere til Alex Ahrendtsen for at advare imod de totalitære tendenser, hans og hans partis politiske orientering indebærer. De vil se det som fremmed og derfor afvise det som enten fjendtligt eller irrelevant, fordi de ikke forstår det.

Paul Klee kan du læse om i linket her.

Mærkt abstraktbillede med grønne og røde nuancer.

Paul Klee “Kvinde i søndagstøj. Maleri 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emil Nolde var af dansk-frisisk afstamning. Noldemuseet lige syd for grænsen ude i Tøndermarsken er altid et besøg værd, og jeg er sikker på, at mange af Jer allerede har været det.
Om Nolde er der at sige, at han blev forbudt at male olie på lærred. Han blev derfor kendt for sin ekvilibristiske akvarelkunst.

 

Akavrel Gult ansigt i midten blå i siden

Akvarel af Emil Nolde. viser tre ansigter.

 

 

 

Akvarellerne her har altid betaget mig.

Blåligt ansigt med rød hat

Akvarel af Emil Nolde. Akvarelmuseet.

 

 

Jeg har engang haft dette blå ansigt som plakat. Jeg er aldrig blevet færdig med gensynsglæden over det. Dag ud. dag ind

Akavarel To ansigter, kvinde rød, rødhåret, rød kjole, mand , grøn jakke.

Emil Nolde Akvarel. Den viser en mand og en kvinde

 

 

 

Max Ernst (1891- 1976) blev født i et hjem i Brühl, hvor hans far var døvelærer, der formidlede kommunikation via tegning. Max Ernsts stil var ofte surrealistisk.

Grønt maleri med kulisselignende underlige ruiner. Ansigter skimtes

Max Ernst. Olie på lærred

l

 

Surrealistisk maleri. Stående  dyreskelet med lever og bugspytkirtel. I baggrunden hav og himmel

Max Ernst Olie på lærred

 

 

 

 

l
Wassily   Kandinsky (1866-1944) var en russisk kunstner, der kom til München-

Billedet viser tolv kvadrater medhåndtegnede koncentrsike cirkler i forskelleige stærke farver

Kandinsky. Cirkler. Formentlig akvarel på papir

 

l

Surrealistisk billede med en masse ting i virvar. Faerverne er både pastel og klare

Kandinsky. Den daglige husholdning  Formentlig akvarel på papir

 

Nuuk 5. august 2016

Den  5. august havde jeg lejet bil i den tro, at jeg kunne tage billeder om formiddagen. Men dagen startede med en lidt våd tågemorgen, så jeg måtte vente. Bilen skulle afleveres klokken 12.

Man kan ikke planlægge sådan en fotodag. Den kom lidt sent  i gang. Til hverdag bruger jeg bybusserne. Der er rigtig mange fejlskud, når man tager billeder fra bussen, så frasorteringsprocenten bliver rigtig høj. Men der kommer også nogle sjove skud indimellem.

Jeg er fortsat fuld af benovelse over Nuuk og Grønland. Hvorfor? Årstiden her er fantastisk. Temperaturen ligger nok mellem 5 og 16 grader helt typisk, men når solen skinner, føles det som 20 grader med et lillebitte strejf af kølighed, som et kys på kinden og et vindpust.

Havgusen ved at lette, billede af anløbsbroen ved kolonihavnen

Anløbsbroen ved Kolonihavnen, Isskosse. Tåge
Mikael Hertig (c) foto

 

Kolonihavnen er Nuuks gamle bydel.. Det er her, Kongeskibet lægger til ved royale besøg, typisk hvert andet år.  5. august var en tågedag til at starte med, men solen brød igennem. Når gusen ligger over havet, kan man ikke se horisonten.

 

 

Billede af fjord med isskosse De små isbjerge kommer fra bræsen ca. 100 kilometer væk

Isskosserne kommer inde fra Indlandsisen omkring 100 kilometer væk. Bræen når ud til fjorden, der er ,meget forgrenet
Mikael Hertig foto 2016 (c)

Husene i forgrunden, et lille isbjerg – en isskosse. og en lille jolle øverst i billedet.

 

 

 

Billedet er taget fra vejen omkring 20 meter over Kolonihavnen., Se jollen øverst til højre.

 

Billedet viser nogle proportioner. En lillebitte lolle kan kun skimtrd på det store hav. De små hvide prikker er måger.

Se nu godt efter. Find fiskeren i jollen, de hvide prikker er måger. Hvor der er måger, er der fisk Så er proportionerne på plads Taget i nærheden af universiteter og den nye kirkegård
Mikael Hertig (c) Godthåbsfjorden.

 

Billede af de røde propelfly, som alle i Grønland kender. Røde med hvide bogstaver.

Em Dash8 er lige landet og vender for enden af landingsbanen. Flyene er den vigtige llivline til resten af verden. (c) Mikael Hertig

 

Disse turbopropmaskiner er indenrigstrafikkens arbejdsheste. Linjerne går til Søndre Strømfjord, Tasilaq, Narsassuaq, Ilulissat, osv. Derfra med helikopter til flere byer og bygder.

Foto af den lyslilla storblomstrede gederams. Her op ad et stakit. Vokser mange steder

Den Storblomstrede Gederams er Grønlands Nationalblomst.
I Fuchsiafamilien. Her ved Lufthavnen. (c) Mikael Hertig 2016

Her taget ved indhegningen til Nuuk Airport, der nok burde have heddet Nuussuaq – Qinngorput- Airport. Blomsterne er umanerligt kønne, hvor man ser dem i små¨klynger i landskabet.I I

Lystbådehavnen i Nuussuaq. Billedet er ligesom tredelt vandret. Først ltstbåde og mole, så Marlenesund, havet mellem Nussuaq og videre mod øst Store Marlene. De hvide tågeskyer skærer lissom bjergmassivet skåret igennem

Lystbådehavnen i Nuussuaq udenfor Nuuk er den største. Tågen letter., tågesky foran Store Marlene
(c) Mikael Hertig

 

I baggrunden ses højhusene i Qinngorput.

Billedet voser en anden ende af lkystbådehavnen, og man ser bilvejen ud til mere. Samme karkateristika som det forrige billede

Lystbådehavnen igen, men nu med vejen ud til fiskefabrikken (den blå bygning til højre i midten)  og den nye containerhavn under anlæg (c) Mikael Hertig

Lystbådene er og bliver foretrukket velfærdsgode, fordi man ellers har svært ved at komme ud af byen. Og fordi man skal ud af byen for at skyde rensdyr, jagte sæler osv. Lige her i august er rensdyrjagten gået ind.

Billedet er taget fra bussen og viser, røde træbeklædte huse højt over dalen, hvor man ser kæruldi i græsset i dalen.

I Nussuaq ligger der en dal, en vej, en bæk. Den hedder Eqalugalinnguitt, “Ørredstedet”
(c) MIkael Hertig 2016

 

Nu, hvor isen er smeltet, er der ikke så meget vand i vandløbene. Alligevel er der en frisk grønhed der, hvor der løber lidt. Nedenfor her er der stadigvæk kæruld. Men herfra kan man sjoske direkte ind til Industrivej. Jeg synes, det er lidt svært at vise, hvor stejle siderne er.

Billede af kranernes s¨tålskeletstrukturer mod tågen, der bliver hvis, når solen skinner på den

Taagen og tågevinden får sceneriet til at skigte hele tiden. Kranerne fra byggeriet ved Kongevejen ses her. taget fra Hotel Hans Egede, HHE
Mikael Hertig (c) 2016

Der bygges rigtig meget i Nuuk. Derfor er der ofte kraner på billederne, hvis ikke man retoucherer dem væk. Det gør jeg aldrig. Men mod de hvide lave tågeskyer kan man jo se dem i silhouet.

Foto. I forgrunden byen i lavningen foran Store Marlene, der i luftlinie ligger 3 km væk. Tågeskyer Foto Mikael Hertig (c)

Fra Hotel Hans Egedes Tagrestaurant ses mod øst bjergmassiverne Hjorten til højre og Store Marlene til venstre

Sletten nedenfor hotellet er bebygget. Bjergene ligger vel 4 kilometer væk i luftlinje, mens bygningerne i forgrunden ligger tæt på.

Billedet er taget fra 5. sal, Hotel Hans Egede. Det viser byens karakteristiske tage med vinkling omtrent som på parcelhuse. Tagpap. Brugsens blå bygmng, huse i klare farver eller i betongrå og glas

Fra Hotel Hans Egede ud mod vest ses byens tage i tågen,. Tårnet er sted for Selvstyret. Bygningen “Hotel Godthåb”  ses i midten. (c) Mikael Hertig 2016

Lad os starte igen med tågen, der danner bagtæppet her. Der er ikke noget symbolsk i at Selvstyrets grå tårn ligger hyllet ind i tåge – sådan var det bare. Katuaq ses bag den røde bygning. Til højre Sermersooq Rådhus rustbrunde bygning bag flagene.

Foto af Kulturhusets facade, der er med lyse, lodrette træstave. Facadevæggem over vindueshøjde er skrå. Facaden er ikke lige, men danner en bølge.

Kulturhuset Katuaq i forgrunden og Selvstyrets tårn i baggrunden
(c) Mikael Hertig 2016

Den mørkegrå facade er Nuuk Center, som Selvstyret ligger forbundet med.

Nuuks Svømmehal Malik ligger ud til vandet. Man ser til højre Malik med sit karakteristiske tag i tagpap - dannende en bølge. Så ser man indsejlen til lystbådehavnen og mod vest sundet

Nuuks fine svømmehal hedder Malik og ligger i Nussjuaq lige ved lystbådehavnen (c) Mikael Hertig 2016

Taget fra bussen

Billedet er taget uden tåge., Foto mod sydvest, taget fra bybussen. Havet er klart.

Marlenesund, lystbådehavn, Nuussuaq med bygninger højt hævet.
Mikael Hertig (c) 2016

Billedet viser vandløbet. Der er sten på bunden. Farven er grågrønlig gennem vandet og lysegrå sten ligger på kanten

Der er en bæk, lige hvor jeg bor. Den er der kun i sommerhalvåret. For ellers er der jo is og sne. Jeg har altid været optaget af rent vand. Kommer frs området mellem Store og Lille Marlene
(c) Mikael Hertig 2016

 

 

 

 

Har du irriteret tarm, cøliaki, cystisk fibrose? Spis solsikkeolie!

Har du opdaget, at pillehylderne overalt mangler e-vitamin?  For ti år siden var kosttilskud med vitamin e et must. Man talte om antioxidanter, som hæmmer fedtets forharskning i kroppen. Kampen mod om ikke de radikale, så de frie radikaler, tiltrak sig opmærksomhed. Men så opdagede et hold forskere, at overdreven indtag af e-vitamin resulterede i en højere hyppighed af visse…