Google: Når den offentlige myndighed kan købe vildledning

EU bør tage initiativ til ny lovgivning

Der bør tages initiativ til EU-lovgivning, der stiller krav til web-søgemaskiner som Google, der med sine 2/3 af verdensmarkedet må siges at udgøre et monopol.  Nu er det ikke det konkurrencemæssige hensyn, der gør udslaget. Googles virkemåde ville have været forbudt, hvis der havde været tale om en offentlig tjeneste. Hvorfor: Fordi dens sorteringer vildleder, og fordi vildledningen selv er gjort til en vare, der kan sælges frit til offentlige og private aktører. Forbyd den slags. Også gennem TTIP.

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) Cand. scient. pol., Nuuk, Grønland

Brønderslev Kommune købte sig fri af dårlig omtale hos Google
Brønderslev Kommune blev for nogle år siden eksponeret  en del i pressen på grund af den såkaldteBrønderslev-sag” .  Da sagen har været herostratisk vildt dækket, dels af folks søgninger, dels af pressen, har resultatet af de fleste Google-opslag været, at alle mulige andre sider af den nordjyske kommune kom for langt ned i sorteringsbillederne. Det har kommunen nu betalt sig fra.  Du kan læse mere om tilfældet her.

Det forekommer mig absurd, at firmaer og forvaltninger kan manipulere på livet løs, ikke bare med normal søgemaskineoptimering, men også ved simpelthen at købe sig fri af henvisninger til dårlig omtale. Juridisk er der næppe noget at sige til det her, men det er der politisk. Offentlige myndigheder må ikke vildlede. Det kan en fiks forsvarer hurtigt finde en vej ud af, for det er jo næppe kommunens sag, i hvilken rækkefølge Google præsenterer forskellige i princippet ligestillede søgeopslag om kommunen. Det kan nok lade sig gøre at hævde, at det bliver det jo rent juridisk i det øjeblik, kommunen spenderer penge på at ændre rækkefølgen, og mere spidsfindige og fantasifulde jurister kan måske finde på at spørge til noget med kommunalfuldmagtens grænser. Jeg er uhonoreret og kan derfor ikke trække den dertil.

Lidt om Google, filterboble og søgemaskiner.

Nogle af os ved, at når du og jeg slår det samme ord op på Google, ser vi ikke det samme. Søgemaskinen er ikke bare programmeret til at give et mest ‘objektivt’ resultat; den er også indrettet, så den bedst muligt forstærker dit verdensbillede med de fordomme og præferencer, du for tiden er udstyret med.  Den har været ‘subjektiv’ på den måde de seneste mange år.

Dette blev navnlig kendt, da El Pariser holdt denne TED Talk om “Filterboblen“.

Når Google er gratis, er det fordi tjenesten sælger oplysninger om din og min digitale adfærd videre, først og fremmest til brug for markedsføringsbureauer.  Med ord som søgemaskine-optimering er kendskabet til, hvordan man ved en bestemt type sproglig adfærd kan påvirke sorteringsrækkefølgen i Googles søgemaskiner blevet en reklamevidenskab for små og store bureauer.  Læs mere om den form her: SEO.

Da man lavede de første søgemaskiner, var forretningsmodellen mere ‘objektiv’. Når du og jeg søgte det samme ord, fik vi det samme resultat. Nedenunder i rangordningsmekanismen lå der nogle forholdsvis gennemskuelige prioriteringer. Gennembruddet kommer fra den lineære algebras optimeringsalgoritmer, der gjorde det muligt at lave komplekse optimeringsberegninger af en matematisk funktion og de dertil knyttede bibetingelser på kort tid.

Nu er det oplagt, at udover personens opslag kan man læse en hel del om brugeren: Hvor i verden hun sidder, hvilket operativsystem hun anvender, hvilken browser hun bruger ved søgningen, hvilken webadresse, hun sidder på, og ikke mindst hendes søgeadfærd. Da det efterhånden gik op for søgemaskinefirmaerne, hvad der så at sige kan læses baglæns ud af skærmen, gik det op for dem, hvilken guldgrube de sad på. Varen er dig, min ven. De ved en hel del mere om din seksuelle orientering, din kreditværdighed, dine interesser etc., end du nok selv gør. Den ville sådan set allerede kunne have været hentet, uden at de holdt sig til andet end de oprindelige algoritmer. Det er ikke bare dig, der søger ude i verden. Det er søgemaskinen, der søger dig. Man kan simpelthen videreudvikle den oprindelige ‘objektive’ søgemaskine ved at tilføje nye bibetingelsesvariable indeholdende indhentet viden om brugeren, og så får vi filterboblen. Hvad du får er ikke “virkeligheden”, men den, som ud fra Googles salgsviden om dig passer dels dine fordomme, dels  de firmaer, der eventuelt vil kunne få dig som kunde, allerbedst.

At hele denne trafik er problematisk ud fra et privatlivsbeskyttelseshensyn er oplagt. I princippet er den formentlig ulovlig uden mere udtrykkelige former for samtykke end dem, der måtte blive indsamlet. Nogle af problemerne har medført retlige konsekvenser:  Først og fremmest medførte en EU-dom om retten til at blive glemt, at henvisningerne til skadelig omtale af personer, hvor indholdet var mere personskadeligt end aktuelt relevant, skulle slettes hos Google.

 

Det er enkelt at købe sig til nedprioritering af dårlig omtale

Det nye for mig er, at man efter artiklen kan købe sig til at få opslagene  omprioriteret, så dem med dårlig omtale undgås. Nedprioriteringen er en ydelse, kommunen kan købe sig til.

I dansk forvaltningsret gælder der regler om inhabilitet.  Inhabilitet har med saglighed at gøre, fordi der ingen mistanke må være om, at en afgørelse er truffet i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret og samtidig den lovgivning, der gælder i det enkelte tilfælde.  Dermed indføres sondringen mellem den saglige og den usaglige interesse, og så lander vi i begrebet ‘magtfordrejning’ . Det problematiske her opstår, når kommunen i almindelighed  prøver at fremme hensyn, der strider mod   sagligheden generelt. Man kan måske hævde, det minder om generel inhabilitet; men det duer ikke rigtig. Man skal huske på, at det er placeringen på nogle sider med opslag, det hele handler om, og at intet bliver udeladt. Det kunne måske være interessant at spørge Ombudsmanden her, men for mig at se er der næppe noget at komme efter.

Kritikken må rettes mod søgemaskineleverandøren. Da Google er et privat foretagende, har dette ingen saglighedsforpligtelse. Og det er lige præcis problemet.

Forestil dig, at alle offentlige myndigheder og private selskaber med penge i ryggen vil kunne aktivt vil kunne påvirke søgerækkefølgen i ethvert Googleopslag, så den dårlige omtale rykkes fra nummer 1 til nummer 327.  Der er vi i praksis allerede, og jeg beklager, at min fantasi ikke hidtil rakte til at forstå det.

Se det nu fra brugerens side. Jeg bilder mig ind, at enhver journalist, der skal til at dække skrive en historie.

Hvis journalisten er lige så mageligt anlagt som jeg, når han aldrig til opslag 327.  Når vi lægger dette sammen, så optræder Google overfor pressen som den, der stjæler indtægterne fra reklamen, og som den der forhindrer journalisterne i at skrive gode artikler. Det er helt uacceptabelt.

Det samlede billede er, at Google medvirker til en form for magtfordrejning af alle informationer fra al offentlig forvaltning, til at vi ikke kan stole på opslagene fra firmaer, til at vi ikke kan stole på pressen.  Mit verdensbillede bliver til ét stort personaleblad.

Der bør i EU  tages initiativ til lovgivning om søgemaskiner

Konklusionen må være, at der tages initiativ til, at søgemaskiner fremover skal autoriseres, og de skal overholde bestemte regler. Hvis forretningsmodellerne forsvinder, så må EU i mellemtiden udvikle sin egen.  Nu er jeg langt fra den første, der kritiserer Google som samfundsfunktion. Du kan starte her .

Kravene til søgemaskinerne kunne være:

1) Der må kun bruges algoritmer, der er godkendt af EU, og som opfylder krav til indholdet. Algoritmerne må ikke være hemmelige, men skal være offentligt tilgængelige, både som programmer og som matematiske modeller.

2) Profilering af brugere må kun finde sted, hvis brugeren har henvendt sig for at få en sådan oprettet og brugt.
Profileringens indhold og anvendelse skal kunne begrænses af brugeren. Ved tilbagekaldelse af profileringen skal alle, der har brugt oplysningerne, være forpligtet til at slette vedkommende af listen.

3) Påvirkning af søgeresultater må ikke kunne udbydes som vare.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.